Hvad har været det vigtigste for jer med det her projekt?

S: Det har været interaktionen med det offentlige...Ik'?

T: Jo, og så forsøget på at vise folk, at kunst kan være andet end noget der hænger på et galleri eller museum, men også kan være noget, der forekommer dér, hvor de ellers færdes- som f.eks biblioteket.

S: Ja og så er det et vitaminskud til kunstnerne, som ellers lever i sterile rammer.

T: Og så er det også et forsøg på at skabe en stor, kaotisk udstilling med mange forskellige udtryk, som forhåbentlig alligevel kommer til at fungere som en helhed.

Fandt I først biblioteket, derefter mulighederne og kunstnerne eller omvendt?

T: Det hele startede sådan set med gruppeudstillingen "Nightclubbing" på Frame, hvor man forholdt sig til natklubben, som sted og så havde bygningerne derude været en kirke og biograf, så det var ret spændende rent arkitektonisk....

S: Også historisk set.

T: Så det var faktisk med de samme intentioner. Der var lidt usikkerhed om, hvorvidt det blev til noget på Frame, så jeg tænkte på alternativer som biblioteket og Vega, men så gik det iorden. Da udstillingen var færdig, spurgte jeg Sophus om han ville være med til at udforme projektet til Hovedbiblioteket.

Har I haft frit råderum til at blive integreret på biblioteket?

T: Jaøh...forholdsvist. Det lykkedes os at få Krystalsalen, som er et rum på 4.sal til Search og foredraget med Kelvin Stoned.

S: Det været et samarbejde med de enkelte afdelingsbibliotikarer om at realisere kunstnernes ideer og få rum til at udføre ideerne.

Har det været svært for både jer og de andre kunstnere at forbinde det visuelle og al vidensmæssige fra biblioteket?

S: Det, tror jeg, har været en udfordring og inspirationskilde for mange og også en inspirationskilde, mange af os havde med..altså vi har jo brugt bøger, før vi kom på biblioteket.

T: Vi havde også lavet et tekstkompendie, som folk fik, som kunne sætte biblioteket i perspektiv, og så har vi valgt folk udfra arbejder, der både kunne skabe spredning og være interessante i forhold til biblioteket.

Mener I at der er og skal være plads til kunst I hele det offentlige rum?

T: Det foregår jo helt naturligt..at det offentlige rum er der. Hvis man så har intentioner med at lave noget på f.eks vejen, vil der altid være nogle offentlige el. private instanser, man skal i kontakt med.

S: Lidt gammeldags formuleret, så har den kunstneriske praksis nogle kvalifikationer, som kan bruges i det offentlige rum/-praksis. Jeg forestiller mig, at den traditionelle kunstpraksis kan indarbejdes i det offentlige og erhvervslivet. Et samarbejde el. en græsrodsbevægelse for at sige noget andet. Der er behov for de kvalifikationer på alle niveauer og ikke kun i en seperat box.

T: Det er noget der kommet. Jeg synes, der er mange af værkerne, der er blevet politiske. Biblioteket har jo forgreninger til hele samfundet, det rummer oplysinger om hele samfundet.

S: Man kan også sige, at den ide Thor havde med fra Frame er båret videre- det er en måde at gribe det offentlige rum an på, som kan overføres til specifikke steder. Nu har vi gjort det med biblioteket og natklubben, og der er mulighed for at udvikle den ide...Vi har planer om...

T: Det kan vi jo ligeså godt sige...det med at vi har tænkt på at lave en udstilling ude i zoo- hvor vores arbejdstitel er BRØL! Det samme koncept, bare i samarbejde med dyrepassere istedet for bibliotikarer!

Mener I at samtidskunsten efterhånden helst skal ses "ude"?

T: Jeg synes ikke, det handler så meget om, om det er kunst- Det er ligeså meget happening. Jeg synes, man ser fantastiske værker på gallerier og museer. Hver ting har sin plads. Udstillingen er ligeså meget en handling, som værket. Det er alt det andet, det er- og alt det, det sætter igang

S: Jeg vil også sige, at det ikke handler om, hvorvidt det ses el. ikke ses- om det bliver set i det offentlige rum, el. om det fungerer i det offentlige rum. Mange af tingene ligner ikke kunst, men ligner et eller andet, som kunne være, hvad som helst. Man kan sige, det er ikke entydigt hvad intentionen bag dimsen er, men hvis den fungerer, hvor den er, så er den fuldbragt, men hvorvidt brugeren ser det som kunst el. som noget andet- det handler det ikke om.

T: Det er heller ikke interessant, om de accepterer det som kunst, men at de får noget ud af det enten glæde, oplevelse, oplysning el. giver perspektiv.

Hvor fandt I på udstillingens titel?

T: Vi skulle have en arbejdstitel. Vi kiggede på ordet hovedbibliotek. Først tænkte vi på Én på hovedet, men det blev skåret ned til På Hovedet. Hovedbiblioteket har i deres markedsføring at de skriver oplevelser på HOVEDbiblioteket, hvor hoved er drejet rundt. Vi ville bruge det metaforiske ved hovede til titlen.

S: Det er ikke vildt dybsindigt, men mere et ordsspil!

T: Lidt tilfældigt faktisk...

Deltagende kunstnere:
Daniel Salomon
Sofie Thorsen
Thomas Lagermand
Olof Olsson
Jens Peder Sønderberg
Sophus Ejler Jepsen & Tommy Kirkegaard
Christian Hildesøe
Kristoffer Ørum
Jesper Just
Espen Brandt-Møller
Kelvin Stoned
Andreas B. Schulenburg
Michael Norre Hansen
Marie Werger & Lone Bank
Search
The Sorry Sirs
Elsebeth Jørgensen
Christian Wind

Læs pressemeddelelsen...