kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle interviews > 2. juli 2003: Interview med Thomas Øvlisen

[2. juli 2003]
Interview

Thomas Øvlisen
Thomas Øvlisen

Interview med Thomas Øvlisen
kopenhagen var på V1Gallery hvor vi talte med aktuelle Thomas Øvlisen, der, efter uddannelse i maleri på Rhode Island School of Design, har tilbragt det sidste års tid i København. Thomas har, inden han tog til USA, arbejdet som art director på et par københavnske reklamebureauer. Interview og foto: Torben Zenth.

STUFF
Thomas Øvlisen
28. majl - 29. juni 2003
V1 Gallery
Absalonsgade 21b København 1658 V
www.v-1.dk
Åbent Tors kl. 15-19, fre. kl. 15-20, weekend kl.13-17
Mere info: Peter Funch, mail@peterfunch.com
eller Jesper Elg, elg@mail.tele.dk
Pressemeddelelse...

Thomas Øvlisen
Stuff...

Hvordan er udstillingen her kommet i stand?
Jeg er uddannet i USA og har boet i New York, og der kom jeg ind i nogen kredse omkring bl.a. Ryan McGuinley, og en del graffiti-mennesker, fx: Irack. Da jeg flyttede tilbage til Danmark for et års tid siden viste det sig at den første udstilling herinde (V1 Gallery) var med nogle mennesker som var i mit miljø i New York: Patrick og Aiko... Jeg viste Jesper (elg) nogle af mine nye malerier, og han synes de var fede. Jeg gik igang med at samle tankerne til en udstilling og så var der lige plads til mig i maj-juni.

Den udstilling du taler om for et års tid siden var det Faile vs AKAY?
Ja, Faile som er en del af den gruppe mennesker jeg kender i New York. Det viste sig at Jesper havde fulgt lidt med i Ryans ting og godt ku' li' de ting han lavede, så det var enormt fedt at komme hjem og møde nogle mennesker som kendte lidt til det som jeg havde gået og lavet. Det havde jeg ikke regnet med.

Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas Øvlisen
Installationviews

Hvad er det for en skole du har gået på?
Jeg har gået på Rhode Island School of Design som er ca. 125 år gammel, hvilket de er meget stolte af derovre. Det er en meget anerkendt skole og jeg var ret heldig med min årgang, fordi jeg gik sammen med en masse rigtig spændende unge mennesker som jeg lærte helt vildt meget af. Jeg studerede kunstmaling - eller painting - min major var painting og jeg er bachelor of fine art i painting. Mit degree-project blev skrevet i sammenhæng med en professor der hedder Dike Blair, som er super-cool. Han var med til at starte Purple Magazine. Jeg er virkelig glad for han var der på det tidspunkt. Han er verdenskendt i New York fordi han er utrolig dygtig til at skrive og tænke og laver en masse fede ting. Der er ikke rigtig nogen der kender ham, men hvis nogen ved noget om noget så ved de hvem han er og respekterer ham. Han er ikke flashy, men der er lidt mere sammenhæng omkring hans udstillinger og det går ikke så meget op i hat og briller. Der er ikke så meget Mary Boone, Julian Schnabel, Ross Bleckner over ham.

Hvad er det du har lavet her?
Jeg maler på mdf. Jeg har lavet forskellige formater med stort set samme maleri på alle sammen. Jeg maler så i forskellige farver og lægger nogen landskaber ind - i det her tilfælde Monument Valley... jeg bruger skabeloner , pensel og forskellige teknikker, og så sliber jeg det ned til det bliver helt plant. Som når du maler en bil hvor du sliber mellem hvert lag. til sidst maler jeg ca. halvdelen over, med autolak.

Det er inspireret af, at i New York er der lidt varmere end her, så lakken på bilerne får lov at blive slidt mere af inden de begynder at ruste, så der opstår lag af lak som giver de her mærkelige former. Der er et eller andet ved noget gammelt som har noget romantisk eller melankolsk historie over sig.

Det handler også om at nedbryde det hele igen, det er derfor jeg maler det hele over. På malerierne jeg lavede på Mallorca (Thomas Øvlisen har været på Mallorca 2 måneder, inviteret af Galleri Asbæk) skød jeg med et haglgevær, men det synes jeg var lidt for gimmicky. Dem her hakkede jeg igennem med et brækjern, og dækkede det til igen. Jeg brugte lang tid på at lave en fin overflade og så smadre det hele igen så snart det var blevet pænt. Men så fandt jeg ud af at male det over med autolak med klarlak i. Det er en meget bedre måde at ødelægge det på en d at bruge et eller andet voldeligt. Jeg er ikke særlig voldelig...

Thomas ØvlisenThomas Øvlisen Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas Øvlisen: Happiness, 2003, autolak på mdf

Hvad ser du i det?
Der er forskellige former for illusion - tanker om det helt basale - malertanker om at skabe illusioner, skabe dybde og abstrakt dybde. Der er en masse klassiske tanker omkring hvordan man formelt skaber et maleri som jeg synes er ret sjove og vigtige og ta'' med i farten her på den anden side af postmodernismen kan man vel sige.

Man skal ikke glemme det hele. Man vil gerne ha' at folk kan gå lidt længere ind i ens maleri end bare lige overfladen og måske sætte det i en sammenhæng. Det er bl.a.. derfor jeg har malet det samme motiv på alle malerierne - for at sige: det er ikke motivet der er det vigtige, der er noget andet... for at hinte lidt til det - ikke sige det for direkte. Det skal helst være malerierne der kan stå for sig selv.

Står du selv for ophængningen?
Jeg fik lidt hjælp af Martin Asbæk og Peter Funch. De arbejdede helt vildt godt sammen. Jeg havde nogen idéer om et illusionistisk rum som malerierne dukkede ud imellem, men jeg kunne ikke rigtigt forklare det, så da jeg stod herinde, efter i et halvt år at have arbejdet intenst med de her malerier, var det rart at have nogen der kendte rummet. Martin, der har fulgt malerierne, har en utrolig god kompositorisk måde at hænge malerier op på.

Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas Øvlisen
Thomas Øvlisen: Happiness, 2003, autolak på mdf

Hvad laver du til daglig?
Jeg maler... Jeg har heldigvis solgt en masse af de malerier jeg havde lavet i USA. Jeg havde troet jeg kunne få en lille pause nu, men jeg er blevet bestilt til at lave to malerier og to skulpturer, så jeg skal arbejde hårdt.

Du har også solgt en del herfra...
Ja, jeg har solgt seks, og muligvis et mere. Det var noget med han ville omgå galleriets 50%, men jeg vil ikke sælge udenom galleriet. De arbejder hårdt og støtter super meget.

Repræsenterer V1 Gallery dig eller hvordan?
Det er bare en venskabs-aftale. Vi har haft det rigtig sjovt lige siden vi mødte hinanden og Jesper arbejder på at få nogle aftaler med nogen gallerier i London, New York og Paris. Det er en ret fin måde de forsøger at få tingene rundt i Europa på inden for deres verden, frem for at gå på salgsmesser og sådan noget. Det er fedt for mig som helt ung ny kunstner.

Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas Øvlisen: Happiness, 2003, autolak på mdf

Kan du sige noget om hvordan det er at dumpe ned i det københavnske kunstmiljø?
Jeg synes det har været ok. Jeg løb ind i Nils Erik Gjerdevik i New York i 1998. Han kunne slet ikke klare København mere og formanede at jeg skulle blive derovre... København er ingenting - det er bare kliker der råbte af hinanden... Jeg må indrømme... jeg er vokset op meget tæt på Stig Brøgger, Torben Ebbesen og Margrethe Sørensen, alle tre meget gamle "drenge" der har prøvet det hele. De har sådan lidt svært ved at finde ud af hvad de skal lave nu. Det er li'som om at det hele ræs er ved at være overstået nu - det der med de unge vilde og grupper der kæmper mod hinanden.

Thomas ØvlisenThomas Øvlisen
Thomas Øvlisen
Thomas Øvlisen: Happiness, 2003, autolak på mdf

Har du set noget københavner-kunst der er værd at tale om efter du er kommet tilbage?
Jeg synes at Ulrik Crone han er gået tilbage ind i sit eget liv og trækker på nogen ting. Der er kommet en gnist i det der virkelig brænder... Søren Martinsen så jeg på Asbæk - et maleri med to svampehuse - superfedt.

Der er meget der sker. De har lige på Asbæk haft en udstilling med nogen elever fra kunstakademiet, det var jeg glad for at se... men hører mange rygter om at det ikke er en særlig god skole, men jeg tror den er ret god, jeg tror de studerende har det godt. Der var mange af de ting på Asbæk der så rigtig godt ud. Men der er en fed energi i københavn. sådan et site som kopenhagen.dk og galleriet her. Den måde de håndterer det på, prøve at lave det lidt mere sådan som man nu engang lever, det er fedt. Der sker virkelig noget...

Thomas Øvlisen
Thomas Øvlisen: Happiness, 2003, autolak på mdf

Mere...
23. april 2003: Kasper Sonne på V1
25. marts 2003: LAS VEGAS - MADE by MAN i V1
5. december 2002: Faile vs. AKAY i V1

 

© 2000-2004 www.kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk