[12. september 2003]
Interview

Else Jespersen og billede fra Hotel Proformas Calling Clavigo

Kopenhagen besøgte Else Jespersen for at tale om den 4. Performance Festival i Odense den. 10. — 14. september. I løbet af fire dage vil 32 kunstnere komme og optræde på forskellige scener i byen. Kunstnerne kommer fortrinsvis fra udlandet særligt Asien, Amerika og Europa. Performance festivalen viser kunstnere, der fortrinsvis arbejder i krydsfeltet mellem scenekunst og billedkunst. Den situationsbestemte kommunikation mellem beskuer og kunstner giver kunstformen en helt særegen udtryksform. Interview: Iben Overgaard.

International Performance Festival Odense
10.-14. september 2003
Magasinet, Teaterhuset. Sct Hans Kirke og Brandts Passage
www.performance-festival-odense.dk

Hvad er det for en type festival, der nu finder sted for 4. gang?
Vi ønsker at stille det samme spørgsmålstegn ved, hvad kunst egentlig er, som det er gjort i hele det 20. århundrede. Fra begyndelsen af 90’erne er der kommet et utal af kunstmanifestationer, koncentreret i festivalformen. Det er en måde at møde den type kunst på, jeg gerne ville bringe til Odense.

Jeg er fascineret af performance-kunsten. Det er et medie, hvor billedkunstnerne kommer ud af deres isolation og involverer sig selv i konfrontationen med beskuerne. De arbejder med et meget tilstedeværende udtryk, der er i øjeblikket.

Marina Abramovic: Balkan-Baroque-Film: Thomas Lips. Melati Suryodarmo: Exergie - butter dance.

Hvilke kunstnere er med i år?
Der kommer 32 forskellige kunstnere. Hotel Pro Forma, kommer med deres forestilling Calling Clavigo; et andet stort navn, det er lykkedes mig at få hertil, er Marina Abramovic, kendt for bodyart performances, som altid går ud til grænserne for sine performances. Hun vil lave en ’performed lecture’. Desuden er hendes elever også repræsenteret i år med performance-installationer. Melati Suryodarmo kommer i år med sin performance Butterdance, hvor hun står og danser i smør, hvor hun selvfølgelig falder, til hun har opnået en kontakt til publikum. Til de spørger sig selv om, hvorfor hun gør det, og hvori det kunstneriske består. Hun ønsker at fremprovokere en dialog med publikum, den dialog som er performance-kunstens særkende i forhold til billedkunst.

Hele søndagen har dans på programmet i år?
Ja, som noget nyt er der moderne dans med, i modsætning til festivalens normale fokus på performance i spillet med billedkunst. Det er en undersøgelse af nye veje performancekunsten også bevæger sig. Ofte samarbejder danseren med billedkunstnerne om scenografien, så der dannes nye crossover-kombinationer. Dansens muligheder undersøges på denne måde, når den inddrages i performancekunsten.

Der er musik, som præsenteres i samarbejde med Det Fynske Musikkonservatorium. Der er musikere med som gerne vil afprøve nogle grænser for, hvad de kan med musikken, og opføre ukendte værker. FUT er med, der laver nogle spændende ting, hvor de har samarbejdet med mange af de store danske digtere.

Jessica Buege (U.S.A.). Nezaket Ekici (Tyskland): I had a dream...

Der er mange nationaliteter repræsenteret på festivalen.
Ja, stort set alle kontinenter undtagen Afrika er med. Det er spændende at arrangere en festival, hvor så mange nationaliteter mødes. Der dannes nye netværk på tværs af landegrænser, og kunstnere, der ellers ikke har mulighed for at se de andre, kommer her til Odense og mødes ud fra en fælles interesse. Mange af de deltagende kunstnere arrangerer selv performance-festivaler i deres hjemlande. Samtidig har Odense Festivalen et rimelig godt ry i udlandet, både blandt kunstnerne og publikum. Det er fordi, vi gerne vil præsentere en festival, der virkelig manifesterer sig; hvor det store antal af kunstnere giver festivalen pondus.

Der er især mange asiater med på festivalen. Er der en særlig grund til det?
Det startede på forrige festival, hvor vi fik penge og dermed mulighed for at invitere flere kunstnere med, der kom fra helt andre kulturer. Det er et mål for festivalen altid at skabe en form for kultursammenstød, der kan være med til at nedbryde nogle grænser. Det er nødvendigt for at komme ud af den vestlige kulturs isolation og netop åbne op for andre udtryksformer og kommunikationsformer.

Franz Gerald krumpl (Tyskland): Life Lines # 2. Zhu Ming (Kina): The bubble

Vil der komme en festival igen om to år?
Jeg arbejder på at sammensætte en festival med H.C. Andersen som tema i 2005. Mange af de kunstnere, som har været her de forrige år, har haft et godt kendskab til hans forfatterskab. Så jeg tror, det vil blive rigtig interessant.