[8. november 2002]
Interviews

John Kørner, Julie Damgaard og Tal R på Arken.

Stop For a Moment på Arken
Interviews med Tal R, John Kørner og Anna Fro Vodder
Fredag d. 8.11. åbner udstillingen STOP FOR A MOMENT — Painting as Presence i Arkens kunstakse. Udstillingen vil vise, hvad der sker indenfor nyt nordisk maleri netop nu. Omdrejningspunktet er maleriets nærvær forstået som lagringen af kunstnernes personlige historier i maleriet og som deres fysiske aftryk på lærredet. Blandt de 7 udstillende kunstnere finder man 3 danskere: John Kørner, Tal R og Anna Fro Vodder. Kopenhagen fangede de tre et par dage før udstillingsåbningen, hvor energi og uhøjtidelighed var det, der prægede billedet mest. Tekst: Julie Damgaard Nielsen Foto: Torben Zenth.
Mere om kunstnerne: se pressemeddelelsen

STOP FOR A MOMENT — Painting as Presence
Marcus Eek (S), Anna Fro Vodder (DK), Jukka Korkeila (SF), John Kørner (DK), Elina Merenmies (SF), Tiina Elina Nurminen (SF), Tal R (DK)
8. nov. 2002 — 23. feb. 2003
http://www.arken.dk/medialib/document/mediaitem1330.doc
Arken — Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100, 2635 Ishøj
Tel. +45 43 54 02 22, fax +45 43 54 05 22
Tir-søn 10-17, on 10-21
reception@arken.dk
www.arken.dk

Interview med Tal R og John Kørner

Tal R og John Kørner

Kan I fortælle lidt om jeres vægmaleri?
JK: Det er nærmest interaktivt det her. Det er én stor maskine. Når beskueren står midt i værket føler vedkommende, at han/hun er lille i forhold til det store maskineri, der kører over hovedet på en og mellem benene på en. Arken er et voldsomt sted, fordi det er så kommunalt og bizart. Der er lidt fritidsinstitution over det - med al den stål og beton.

TR: Arken minder om Andeby-arkitektur. Hvis man forestiller sig, der var en arkitekt i Anders And, der gerne ville lave en bygning, og den skulle være super-moderne, ville den nok ligne Arken. Vi har lavet vores maleri i russisk stil — det ligner russisk avantgarde — og har valgt farver ud, der minder om ord. Rød, blå, sølv og sort. Og så en enkelt brøler — sådan en rigtig bæ-brun. Vi har sat os ned og fundet frem til hvilke figurer, vi kan male og begge blive enige om — eller tilstrækkelig uenige om — så det giver mening. John er meget optaget af.....

JK: ....hjul der får ting til at køre rundt. Du skal se, når vi er færdige med det her værk — Grand Prix — så får vi trumfet igennem, at der kommer til at sidde 200 små værker på de bånd, der ´kører rundt` - i form af papirarbejder.

TR: Tegninger...

JK: Tal har engageret 5 studerende inde fra Akademiet, der sidder og producerer de her ting i øjeblikket.

TR: Hver dag har vi stillet dem en opgave. Det kan være: design nogle lommeregnere eller tegn Guds ansigt. Vi har givet dem blåt, sølvfarvet og rødt papir, og så har de tegnet og klippet motiverne. Tegningerne kommer til at køre på det samlebånd, John har malet. Vi har ladt samlebåndet køre mellem forskellige væsentlige elementer — et dødningehoved, en diller, en fabrik, en falmet blomst og nogle galger.
Der er ting, der er fiktive ved mennesket, det at det har en sjæl f.eks.. På samme måde med en bygning — den har noget lignende. Den har noget, der ikke kan beskrives. Johns og mit rum er det hjørne, du ikke kan beskrive ved Arken. Det har noget at gøre med Arken som maskineri. Vi har bygget en Arkens underbevidste maskineri, som ingenlunde er politisk; det er bare et psykomaskineri.

JK: Der kommer til at være en meget stor stikkontakt dér. Der kommer faktisk til at være 30 stikkontakter i form af tegninger malet på væggene. Det er simpelthen her, man tænder.....

TR: Prøv at forestil dig, at man kan tænde og slukke Arken. Arken er der, og så er den der ikke....

Grand Prix in progress

Er I så maskinmestre?
TR: Nej, vi er ingeniørerne. Der kommer også til at være en malkeko, der forbindes med resten.

JK: Alt kan lade sig gøre med denne her maskine...

Hvordan hænger den hurtige upersonlige fabriks-produktion og den langsomme, personlige kunstneriske proces sammen?
TR: Jeg tror vi tænker på fabrikken som et sted med en målrettet aktivitet.

Hvordan har I fundet ud af, at I ville lave noget sammen?
TR: Vi tog op i et sommerhus. Spenderede 3 dage sammen, hvor vi diskuterede, hvad der var muligt for os at lave sammen. John var optaget af maskiner og lommeregnere; jeg var optaget af uhygiejnisk minimalisme. Jeg havde rodet rundt med at male nogle galger, og John havde malet nogle kirker og maskiner, og det var nemt at forstå linierne mellem hans og mit arbejde. Vi var begge optaget af et beskidt minimalt billede. Vi var i sauna, spiste lidt mad, gik nogle ture og fik banket det her billede på plads — i hvert fald i hovedet. De ting vi besluttede os for, ville vi så gerne gå skridtet videre med og stille som opgave til nogle elever. Så de kommer til at deltage med en masse tegninger, der hænger sammen med billedet. Det er et fællesværk.

Men vægmaleriet kommer jo til at forsvinde igen.......
TR: Det kommer de til at ærgre sig over!!!!

Tal R

Hvilke betydninger har figurerne — dødningehovedet f.eks.?
TR: Det er en figur, der repræsenterer den uomgængelige kraft, der fejer folk af bordet. Det er døden. Den er ligeså uomgængelig som det faktum, at Arken en dag synker.

JK: Jeg er fuldstændig enig med Tal — jeg ville heller ikke male det over. Det er ikke bare et maleri - det er et billede på en samfundsstruktur. Det er en illustration af, hvordan man driver en institution.

TR: Du skal forestille dig — vi hørte én slags musik i det sommerhus og det var opera. Så det her er skabt på baggrund af opera. Og det er altså store ting at have med at gøre.

Ja, det er er store følelser og pathos...
TR: Det her er også en pathos-sal. Prøv at se hvor monumental den er. Så vores værk er en stor opera-dame, der sidder nede i hjørnet og skriger.

John er en haj til opera. Hvis man vil vide noget om Puccini, Wagner og alle de andre så spørg ham.

JK: Sibelius er min storebror. Ham har jeg været i familie med i mange år. Jeg har stor respekt for det sceneri, klassisk musik sætter i værk. Det er en undervurdering af klassisk musik, at den ikke skulle være i stand til at manifestere sig som en aktiv part i samfundet.

TR: Personligt synes jeg Wagner går i for små sko. Jeg synes det er super-uambitiøs musik. Han tænker for småt. Sibelius når meget højere.

Nu har I været rundt og se på de andre kunstneres værker....
TR: Alle de kunstnere, der er med er gode! Og der er meget hård konkurrence mellem os, for alle vil jo være bedst. Anna Fro ruller 200 km i timen med sine malerier. Jukka skal lave et vægmaleri med en ordentlig klump puha. Det er hans speciale - at male kæmpe klumper af afføring. Det gjorde han på den sidste udstilling i Finland (STOP FOR A MOMENT — Painting as Presence har allerede været vist på Wäinö Aaltonen Museum of Art i Turku, red.), og jeg tror han føler sig lidt presset af, at vi allerede har lavet en ordentlig javertus af en penis. Men vi er i hver vores ende af Aksen...

De to kunstnere og (den ene af) kopenhagens udsendte i Grand Prix

Er der nogle elementer, der går igen i sådan en gruppe af nordiske kunstnere?
JK: Store bevægelser...

TR: Jeg synes overhovedet ikke, der er nogle fællestræk, selvom vi er nordiske. Der er ikke nogle af os, der er optaget af forestillingen om at være nordiske. De fleste folk bor i byerne, og den natur de kender er en kort rygepause i en eller anden park. Der er ikke tale om de store naturoplevelser, hvilket vel normalt er det, man forbinder med ´nordisk`. Det er bare billeder. Det er generationerne før os, der har været optaget af forestillingen om det nordiske. Jeg foretrækker, når man ikke ved, hvor folk er fra.

På Arkens hjemmeside introduceres de deltagende kunstnere som både klassikere og fornyere...
JK: Det er en fejltolkning. Lige så snart det har med maleri at gøre, kan man tale om at forny ting og være klassisk. Lige så snart du laver et strøg på et lærred eller en væg, er det jo klassisk, og samtidig kan det indeholde en fornyelse.

Hvad har I haft af inspirationskilder?
TR: Vi var nede og besøge naboerne til sommerhuset, der var sådan et ældre bøsseægtepar og som havde nogle helt fantastiske relieffer. Hvad var det kunstneren hed....?

JK: William.....fra Lolland.

TR: Reliefferne var sådan lidt russiske. Dem blev vi lidt optagede af. Ellers er vi vist mest optagede af os selv — desværre.

JK: Når man skaber sådan en type maleri, er det let at lave den tilsnigelse, at der er tale om den store onde verden med dens enorme maskiner, men i virkeligheden drejer det sig om næstekærlighed til nogle mennesker, man møder. Nu mødte vi ham bøssen der, der kørte rundt i en Buick fra ´75 med hvidt læderindtræk. Derfra hentede vi den hvide farve. Malerier kan indeholde så meget. Jeg har følt mig inspireret af tandhjulet, fordi man, når man modtager en email, kan få sådan et ikon på sin mobiltelefon, der står og kører — nu er der noget undervejs, under udarbejdning.

Det er kun fordi kunst slæber sådan en stor klump historie efter sig, at man straks går ind og tyder sådan et maleri. Det behøver vi ikke at gøre. Det er en styrke, at malerierne er så åbne, som de er. Vi går ikke ind og laver et manifest omkring maleriet, hvor vi siger, at det lægger sig i forlængelse af nogle ting, der foregik i Rusland i 1912. Vi ville aldrig nogen sinde komme et skridt videre, hvis vi arbejdede på den måde! Den eneste måde at lave sådan noget på er ved at sige: vi laver et avantgardistisk maleri inspireret af en bøsse nede på Lolland, der kører rundt i en stor hvid Buick og giver blomster til søde piger. Det er et stort hjerte at ha´, og det åbner op for et væld af ting.

TR: Jeg er personligt mest optaget af ting, jeg ikke forstår, og ting jeg ikke kan nå. Det er jeg ikke af ideologiske årsager — det siger mig bare mere. Derfor er jeg også optaget af en form for minimalisme, der er uhygiejnisk og upuritansk. Når man laver et billede, sætter man nogle spilleregler op, man pointerer nogle ting - men snakker ikke puritanisme. Og det tror jeg også, det her billede bærer præg af.

John Kørner

Hvad kan maleriet i forhold til andre medier — f.eks. de elektroniske?
JK: Rent fysisk har det ikke den kraft, som en monitor besidder. Folk er meget draget af tv-mediet, fordi man bliver fængslet. Går man helt tæt på maleriet med et forstørrelsesglas, består det kun af maling og nogle strøg, men det er relateret meget dybt til jeg´et — til den måde, man maler skabe på hjemme i køkkenet — og derfor føler man sig beslægtet med det. Samtidig formår det det fantastiske at skabe denne meget drømmende verden. Indenfor maleriet kan du lave en verden, som ikke findes på tv. Det er meget visionært. Hvis man knytter sin levevis til en visionær tankegang, så er maleriet et fantastisk medie til at supplere de ideer. Jeg ser ofte nogle syn i maleriet, som jeg aldrig møder udenfor det. Samtidig bliver jeg altid fokuseret på, at det bare er nogle strøg.

Interview med Anna Fro Vodder

Julie Damgaard Nielsen og Anna Fro Vodder på Arken

Hvordan er det at udstille på Arken?
AFV: Når man kommer et sted som her, oplever man, at de i høj grad forholder sig til værkkategorien, og har man udstillet alle mulige andre steder, oplever man at være mindre fri udtryksmæssigt. Jeg vil f.eks. gerne stille et tegnebord op i Kunstaksen, men det skal jeg kæmpe for at få gennemtrumfet.

Hvad kan maleriet i forhold til andre medier?
AFV: Det kan måske ikke så meget. Og det er netop styrken — at det er sådan lidt dumt. Man kan lægge det ned eller hænge det op.

Anna Fro Vodder

Hvorfor har du valgt maleriet?
AFV: Det ved jeg ikke. Jeg har praktiseret det i et stykke tid, og det lykkes på en eller anden måde.

Anna Fro Vodder: Vejret må holde op

Fortæl lidt om dine 'motiver'...
AFV: Det her lærred er det, der er mindst på. Det hedder Vejret må holde op. Det er et maleri, der er standset meget tidligt. Det sker nogle gange. Det er ligesom med vejret — det kan man heller ikke altid forudsige.

Nu er tidslighed et centralt begreb på udstillingen. Hvordan forholder du dig til det?
AFV: Spørgsmålet er, om værket skal have den der tid, før andre kan se, at det er godt I virkeligheden er det jo ikke så forfærdeligt svært at lave de her billeder, så man kan ikke arbejde så meget med dem. Det er det paradoksale: at et billede der i minuttal måske ikke tog så lang tid at udføre, det var faktisk lang tid undervejs - mentalt.

Hvad er dine inspirationskilder?
AFV: De ting omkring en, der irriterer en lidt, men som man måske ikke altid lægger mærke til — vejret f.eks..

Mere...
http://www.nifca.org/stopforamoment/
Interview med John Kørner fra Be On Show, april 2002