 |
[14. januar 2004]
Interview
Malene Landgreen på PAINTBOX extensions
Mentale og fysiske indgange til maleriet
Interview med Malene Landgreen
Bag nedrullede persienner i lokalet i Vognmagergade
arbejder den danske billedkunstner Malene Landgreen (f. 1962)
på sin udstilling Libertine Appearance and Disappearance,
der skal indlede foråret i PAINTBOX extensions udstillingsrække.
Udstillingen er endnu ikke trådt i karakter, da kopenhagen
ligger vejen forbi, og hvordan det endelige værk helt præcis
vil forme sig, ved hverken journalisten eller kunstneren selv, for
hun befinder sig midt i processen. Men én ting er sikkert,
det handler om rum, for PAINTBOX har i foråret nøje
udvalgt kunstnere, der bryder med maleriets ramme og arbejder direkte
på og med det fysiske rum. Malene landgreens udstilling starter
her, og i spejlingen af samspillet mellem rummet, værket og
beskueren, serveres der indgange til maleriet, der både er
af mental og fysisk karakter. Interview og foto: Marianne Ilkjær.
Malene Landgreen
Libertine Appearance and Disappearance
9. januar - 31. januar 2004
PAINTBOX extensions
Vognmagergade 2, København K
Åbent on - fre. kl. 12.00 - 17.00. Lø. kl. 12.00-15.00
Pressemeddelelse...
web site: www.paintbox.dk
 
Malene Landgreen og installationview fra Libertine Appearance
and Disappearance, PAINTBOX extensions
Du bryder med maleriets firkantede ramme og griber ud i rummet,
hvordan kommer det til udtryk i din udstilling?
Det, der karakteriserer min udstilling er, som du siger, at der
arbejdes ud i rummet, men også at alle elementerne forholder
sig 1:1 med rummet. Det skal forstås på den måde,
at rummet er en ligeså stor del af udstillingen, som de ting
jeg putter ind i det. Der skal ligesom opstå noget, som rækker
udover gallerifunktionen.
 
Malene Landgreen: Libertine Appearance
and Disappearance. Installationviews.
….og det kan opstå ved en særlig optagethed
af rummet?
Ja, jeg vil gerne røre ved den forestilling om, hvad et rum
er, og jeg vil gerne prøve at etablere nogle nye muligheder
sådan rent abstrakt: Min egen opfattelse af rummet, mit eget
kropsmæssige forhold til rummets størrelse, dets realitet
såsom funktion og lysforhold, døre og vinduer. Jeg
foretager nogle greb, som forholder sig til den arkitektoniske størrelse,
men samtidig kan jeg måske med min størrelse, min energi
og min intention forandre noget.
 
Malene Landgreen: Libertine Appearance
and Disappearance.
Involveringen af rummet, hvordan adskiller dén arbejdsproces
sig i forhold til arbejdet med lærreder, hvor der er en klar
afgrænsning?
Der er en væsentlig faktor til forskel, og det er, at jeg
her maler tingene direkte på stedet. Når jeg står
her og blander farverne, så bliver farverne af det lys, som
er i rummet, en del af farverne fra starten af. Og det lyder måske
ikke af noget særligt, men i og med at det kun handler om
farver og proportioner, så er det rummet og lyset, og den
spænding der opstår mellem de forhold jeg etablerer,
der ligesom er realiteten. Et værk, der dissideret forholder
sig til rummet, bliver tilsat noget andet; rummet naturligvis, hvori
elementerne placeres, og så det faktum, at der faktisk er
mennesker, der bevæger sig rundt i rummet og bliver en del
af værket.
….så bevægelsen er vigtig i forhold til forståelsen
af værket?
Beskueren bliver en del af værket, fordi han eller hun befinder
sig i rummet, om ikke rent mentalt, så rent fysisk. Beskuerens
bevægelse rundt i rummet er med til at færdiggøre
værket og med til at etablere billeder i værket. Samtidig
med, at der er forskellige indgreb, som kan fungere som værker
hver især, så er det også én stor komposition,
der i forhold til hvor man placerer sig, kan se ud på mange
forskellige måder. Jeg arbejder med, at de ting der foregår
i rummet kan samle sig og blive til koncentrerede punkter, men samtidig
også åbne op for, at man kan se det hele samtidigt,
at det er en helhed…
 
Malene Landgreen: Libertine
Appearance and Disappearance.
…Og samtidig vil værket hele tiden være foranderligt…
Ja, det bliver det i kraft af, at du bevæger dig rundt i det,
og anskuer det fra forskellige vinkler. Der er så også
en anden faktor, en del af dette projekt, som du så ikke kan
se endnu, og det er de her glas og spejlende flader, som står
ud i rummet. De er proportionelle og har et helt ukompliceret og
dagligdags format, som en dør i rummet, og som jeg forestiller
mig skal være en indgang til maleriet. De her spejlende flader
vil fange bevægelsen og beskueren, og beskueren vil blive
en del af maleriet. Det vil ligesom være i nogle lag, hvor
både en maleflade, som også er en bevægelse, men
samtidig også er noget spejlende, vil blive en del af installationen.
Den franske fænomenolog og filosof Maurice Merleau-Ponty
taler om en særlig form for kropslig erkendelse, en tankegang
som især mange installationskunstnere har taget til sig, fordi
denne kunstform sætter beskuerens bevægelse eller tilstedeværelse
i værket i fokus. Det gør du jo også….?
Ja, det her handler helt sikkert om grænsen mellem det virkelige
rum og det mentale rum, som lige reelle muligheder. Så de
her formater, som ikke er rigtige døre, er en vigtig del
af idéen om, at det skal være en fysisk oplevelse og
ikke bare en mental. Men samtidig handler det alligevel om mental
abstraktion, altså at kunne gå ind i en kunstnerisk
verden. Det er vigtigt at understrege, at det mentale såvel
som det fysiske er lige vigtige størrelser for mig. Men den
fysiske oplevelse er vigtig, fordi den har noget at gøre
med den umiddelbarhed, der ligger i den direkte fornemmelse af at
være, og at forholde sig til verden 1:1. For mig handler det
om først og fremmest at prøve at lave en overgang
mellem det rum, som beskueren opholder sig i, og det rum, som værket
muliggør, altså et forsøg på at lave en
mental indgang til værket.
Paintbox projektet etablerer frie udfoldelsesmuligheder for
de inviterede kunstnere. Hvordan oplever du den udfordring, den
særlige måde at arbejde på, i forhold til at lave
et værk til et galleri?
Jeg vil gerne sige, at det her er et utroligt projekt, som jeg er
meget glad for at være en del af. Det fantastiske ved projektet
er, at det udelukkende handler om kunst, det bliver på kunstens
præmisser, fordi der er en masse overvejelser man kan se sig
fri for. Der er ikke nogen begrænsninger her, det er et 100
procent selvetableret projekt, både i forhold til dem, der
leverer udstillingerne og de kunstnere, der udstiller. Der er blevet
givet rum, hvilket gør, at man kan fylde det helt ud med
sit eget projekt. Som maler er man, hvis man altså arbejder
på lærred, tynget af, hvor flygtig intentionen end er,
at det altid er et investeringsobjekt…der er penge bag, og
den tanke tager nogen procenter af intentionen. Her får jeg
til gengæld lov til at være så flygtig som tanken,
i og med at tingene bliver etableret, men samtidig også forsvinder
igen. Det passer utrolig godt til min måde at arbejde på.
At tingene netop ikke skal se ud på nogen bestemt måde.
Og så er der den momentane oplevelse og selve processen, der
er en stor og vigtig del af projektet….
Mere Malene Landgreen...
12. juni 2003: Interview med Malene
Landgreen
27. maj 2003: Interviews ved forberedelserne
til Puzzle Parade
Malene Landgreen på kopenhagenshop...
Tine
Nygaard: her own place. in situ projekter 1997-2003, kr 150.
Pressemeddelelse om
her own place. in situ projekter 1997-2003
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)