 |
[26. februar 2004]
Interview
Reading room in progress: Birgitte Kirkhoff med konstruktører
og håndværkere: Peter Lindener, Aslak Vibæk og
Leif Vibæk
Interview med Birgitte Kirkhoff
d. 27. februar åbner et nyt internationalt
orienteret galleri på Bryggen; Kirkhoff. kopenhagen besøgte
galleriet under opbygning og talte med gallerist Birgitte Kirkhoff.
Interview og foto: Torben Zenth.
Inaugural Show
Lucas Ajemian (USA), AVPD (DK), BankMalbekRau (DK) Matthew Burbidge
(UK), Christina Malbek (DK), Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK), Gitte
Schäfer (D)
Kirkhoff
Amager Fælledvej 42
2300 København S
Tlf: 32 95 46 00
fax: 32 95 46 06
email: bk@kirkhoff.dk
www.kirkhoff.dk
Åben: tir-fre: 12-17, lør: 12-15
Pressemeddelelse...
Kirkhoff
Er Kirkhoff resultatet af en livslang drøm om at være
gallerist?
Nej, det er det ikke. Jeg har arbejdet med kunst al den tid jeg
har studeret, og det har jeg i 9 år... nu er jeg blevet færdig.
Jeg har arbejdet med kunst på forskellig måde. Tidligere
lavede jeg et lille udstillingssted sammen med nogle andre studerende,
det hed Eat Me (på Sortedamdosseringen). Det var en lidt mere
uprofessionel og legende tilgang til tingene end det her er, men
også en forsmag på hvordan det er at arbejde med kunstnere.
Det var meget spændende.
Hvornår var det?
Det var i 1996, og varede ca. et år.
Hvad mere?
Så har jeg arbejdet for Nykredit, som kunstkonsulent. Det
var selvfølgelig noget ganske andet. Der skulle jeg formidle
kunst til folk som slet ikke kender kunst... eller som slet ikke
opsøger den. Men de skal sidde og kigge på det hver
eneste dag. Det var selvfølgelig en stor udfordring, men
folk var meget glade og meget positive for den kunst der blev købt
til dem. De så det som et stort privilegium. Der begyndte
jeg også at tale med kunstere på en anden måde
og lære om hvordan systemet hænger sammen, med gallerier
osv. Der var jeg i 2 år.
Så var jeg nede på Arken 1 år som omviser og udstillingsassistent,
og så var jeg hos Nicolai Wallner i 2 år.
Af alle de steder synes jeg det var arbejdet hos Nicolai Wallner
der har været det mest interessante for mig, fordi der er
mange forskellige aspekter ved at være gallerist. Det er selvfølgelig
enormt krævende, der er ikke to dage der er ens. Du har hele
tiden et meget, meget tæt forhold til kunstnerne, og er den
første til at se værkerne og du sætter udstillingerne
op. Og der er også det, at man møder utroligt mange
forskellige mennesker, kritikere, kunstinteresserede, studerende,
museumsfolk og samlere. Så der er meget kort fra ord til handling.
Og det passer mig rigtig godt.
Men Kirkhoff var egentlig først noget der tog form for 1
1/2 år siden. Der er flere der har spurgt mig mens jeg var
hos Nicolai Wallner om jeg ikke selv skulle gøre noget, hvor
jeg har sagt at "det kan jeg ikke... Der har været en
masse praktiske ting som har stået i vejen. Men så begyndte
jeg at lege med tanken og tænke på hvad det egentlig
er der afholder mig fra at gøre det. Og der var et stort
ønske om at arbejde med de her kunstnere og deres fantastiske
værker. Jeg kunne se at de var på samme alderstrin som
jeg. Færdige med deres uddannelse, og gallerierne begyndte
at interessere sig for dem. Så jeg blev helt bleg ved tanken
om at de kunne begynde at arbejde med nogen andre, jeg ville forpasse
min chance hvis jeg ikke begyndte at gøre noget.
Birgitte Kirkhoff foran
Kirkhoff
Det kan da ikke være helt billigt at starte sådan
et sted her. Vil du sige noget om det?
Jamen... jeg låner penge. Desuden gør vi hvad vi kan
for at skaffe sponsorer, søger fonde osv. Men det er virkelig
en stor kamp at holde sig ovenvande. Derfor er det også vigtigt
at investere i at tage på kunstmesser, hvad jeg i høj
grad lærte af at være hos Nicolai Wallner. Fordi der
ikke er nok samlere herhjemme. Det er meget, meget få private
der køber fx. videoer i Danmark, men det er der i udlandet.
Det er meget, meget vigtigt at orientere sig mod udlandet. Også
for kunstnerne.
Kan du sige noget om de kunstnere du kommer til at repræsentere?
Ja, jeg har valgt 4, to kunstnere og to kunstnergrupper. Lucas
Ajemian (1975) (USA) og Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK),
AVPD (DK) og BankMalbekRau (DK). De to andre der deltager
i åbningsudstillingen; Matthew Burbidge (UK) og Gitte
Schäfer (D), er nogen jeg har inviteret.
Lilibeth har jeg fulgt i mange år, og det samme gælder
for BankMalbekRau. AVPD kendte jeg ikke i forvejen. Kunstnerne arbejder
meget forskelligt.
L ilibeth har til åbningsudstillingen lavet en video som er
en undersøgelse af biker-miljøet, hvor hun har interviewet
nogle folk og været med til nogle stævner. I sidste
ende kommer det meget til at handle om kønsforskelle. Den
er virkelig morsom, men også meget patetisk. Vi håber
på at nogle af biker-kvinderne kommer til åbningen.
Vi arrangerer en lille konkurrence i gården med at hamre et
søm i, et ritual der også forekommer i videoen. Det
handler selvfølgelig om de ritualer der konstituerer et fællesskab,
på linie med hendes andre værker. Hun begyndte med at
tage udgangspunk i familie og nationalitet, men de seneste videoer
har handlet om selvvalgte fællesskaber, noget man opsøger.
Lucas arbejder til dagligt på en amerikansk tv-station hvor
han laver grafik. Der så han Madonnas video "American
Life" som er den hun trak tilbage. Hun cencurerede den selv
fordi den var for anti-amerikansk. Hun har efterfølgende
lavet en version der er blottet for kritik af Bush. Lucas så
den altså og har tegnet de vigtigeste frames fra videoen,
300 tegninge ialt, og filmet dem med et 16mm-kamera. Så værket
bliver et tegnet re-make af det cencurerede materiale. Han arbejder
meget med den type medie-overlapninger. fx. laver han også
skulpturer ud af video-stills. Han har lavet en video af folk der
bevæger sig, som er meget overeksponeret... som en slags kollage.
Så har han printet hver eneste frame, 25.000 ark papir, som
han har arrangeret som en stor blomst. På den måde kan
man sige at blikket kan vandre rundt i videoen. Han arbejder også
med performances. Han får en soloudstilling i september.
BankMalbekRau har lavet et kæmpestort bord med nærmest
barok-karakter, der består af 57 udskårne mdf-plader,
bejset i hver deres farve, som bliver sat sammen og danner et bord.
På bordet har de udskårne objekter, som er en slags
tegn på en middagssituation, så det bliver et fuldstændigt
volumeniøst, overdådigt middagsbord.
Jeg har også inviteret Christina Malbek alene, hun bidrager
med et maleri.
AVPD - udover at de invier reading-room, har lavet et værk,
som er en 7 meter lang model i skala 1:15 af en fremtidig skulptur,
et land-art projekt.
Matthew Burbidge er engelsk, og har taget et udvalg af små
skulpturer med, som kan sammenlignes med arkitektoniske modeller,
men som handler mere om rytmiske, formelle forløb, som reflekteres
i hinanden. Han bruger fundne materialer, tapet og hylder og sådan
noget. Det har en stemning af sådan noget... et slags dekonstrueret
hjem. det er lidt uhyggeligt og har samtidig noget gotisk og romantisk
over sig. Han har også nogen collager med. Værkerne
er meget smukke og skrøbelige.
Gitte Schäfer, hun er maler, og arbejder meget med kulturelle
emblemer. hun finder motiver fra souvenirs, postkort, gamle magasiner
eller porcelæn fx. Ligesom Lucas overlapper hendes ting mediemæssigt.
Hun præsenterer nogle mdf-bokse som er bemalede. Fordi de
er så tykke, bliver de meget objektagtige når de hænger.
Dem skær hun så i, laver lisom en blanding mellem tegning
og gravering.
Men altså, nu har jeg de her 4 jeg repræsenterer, men
jeg skal selvfølgelig arbejde med flere, jeg skal op og ha'
de her 10-14 stykker som er meget normalt at arbejde med. Jeg har
også kig på nogen flere, men jeg vælger dem efterhånden
som jeg finder dem der er rigtige for mig. Jeg har ikke lagt mig
fast på at jeg kun vil vise politisk kunst eller konceptkunst.
Jeg synes den kunst der bliver lavet idag er et bredt spekter af
kunst i alle mulige retninger, og sådan ligger min smag faktisk
også. Så jeg har valgt nogen som jeg synes er virkelig
gode, og som dække forskellige felter.
Så de kunstnere du vælger, det er dem du kan li?
Jeg vil ikke lade mig begrænse af kun at vælge en type
kunst, men det er klart at jeg vælger det jeg kan li'. Ellers
kan jeg ikke stå inde for det, og det er jo mig der skal formidle
det udadtil.
Du har altså stadig åbent for at tage nye kunstnere
ind.
Ja, det er virkelig spændende...
Plan over Kirkhoff med Reading Room
Reading-roomet bliver en permanent installation?
Ja, det gør det. Det blir sådan, at hele rummet består
af de her pixler, 44x44 cm. En slags grundmodul. Hvis en reol eller
en hylde ikke er brug, kan den lukkes af med en af de der pixler.
Man åbner kun for det man skal bruge. Pixlerne beklæder
også gulve, loft og vægge. det er konstrueret sådan,
at hele rummet kan udfoldes eller pakkes sammen, alt efter hvad
der skal foregå derinde.
I reading-roomet vil der udover relevant litteratur og tidsskrifter
også være multiples, både af galleriets kunstnere,
og af folk udefra. Man kan selvfølgelig købe magasinerne,
men man kan også bare sidde og læse. Min første
tanke var at lave en boghandel, men det var simpelthen for meget
arbejde.
Der vil også være et video- og audiotek. Der vil stå
en monitor, og man vil som besøgende kunne vælge selv
at sætte video- og audioværker på. Det står
bare fremme, og man kan selv styre det og være der sålænge
man har lyst.
Man kan altså i det her rum hente en masse information, både
om galleriets kunstnere og om kunstnere generelt.
Jeg vil gerne åbne rummet for at der kommer nogen oplæg,
at der sker noget i det rum som er løsrevet fra selve udstillingen
og hvad galleriet ellers foretager sig. Åbne rummet op for
en større formidling af kunst, som jeg egentlig gerne vil
lægge ud til nogen andre. Uanset hvad der foregår i
reading room, hvadenten det er forelæsninger, eller der er
litteratur der handler om alle mulige socio-kulturelle teorier,
så er det noget der omgiver værket. Værket står
aldrig alene, det er en del af et større og mere komplekst
system. Reading room er til for at perspektivere kunsten.
Er det reading-room der er din egentlige vision for dit projekt?
Nej det er det ikke. Galleriet og de kunstnere det repræsenterer
er det egentlige. Og det er samarbejdet med kunstnerne der er det
allervigtigeste. Reading-room er et mindre tiltag som kobler nogen
af mine interesser og noget jeg synes er en mangel. Galleriet er
jo interesseret i at formidle kunstnerens værker. Så
ved at åbne rummet, ved at der er et sted hvor man kan sidde
og selv indhente informationer så håber jeg at folk...
blir' lidt længere. Det er en gestus. Men det er kunstnernes
udstillinger og arbejdet med det, der er det primære.
Hvad er dit øvrige program?
Efter åbningsudstillingen får de kunstnere jeg repræsentere
hver en soloudstilling. Den næste er Lilibeth Cuenca Rasmussen.
Der er kommet en del nye gallerier de sidste år. Har du
nogen idé om hvor mange der er plads til?
Jeg synes det er godt der er et blomstrende galleri-miljø.
Jo mere der sker herhjemme, jo flere folk kommer der til, jo større
fokus er der på dansk kunstliv generelt. Jeg synes kun det
er godt der er flere, det er godt for hele miljøet. Udover
det, er der mange dygtige kunstnere herhjemme, og de fortjener at
være repræsenteret af gallerier. Talentmassen er der.
Kan du sige noget om kunstmiljøet og kunstinteressen
i københavn. Er det noget der er i vækst?
Jeg synes der sker rigtig meget. Der er kommet flere gallerier,
der er også rigtig gode udstillingssteder og den unge generation
på akademiet gør rigtig meget, udstiller utroligt meget.
Det er dejligt at se, der er meget gang i den. Jeg tror det vil
fortsætte, det håber jeg.
Følger det økonomiske fundament med? Er der også
vækst der?
Det er lidt svært for mig at sige noget om endnu. Men fx.
fradragsberetigelsen, problemet med den er, at de firmaer der køber
kunst, de køber den kunst de altid har købt. Nu kan
de bare trække den fra. De køber ikke noget der er
lidt mere eksperimenterende. Men altså, der skal vel komme
et opsving på et eller andet tidspunkt. Men jeg kan ikke rigtigt
udtale mig om det endnu... Men bare man tager til Tyskland, så
er det sådan at firmaer profilerer sig med deres kunst. De
har uddannede folk til at købe rigtig gode værker.
Også kritiske, politiske... ikke bare udsmykning. Der er en
helt anden indstilling til kunstneren og kunst. Herhjemme er der
mere en forestilling om at kunstneren lukrerer på samfundet.
I Tyskland betyder kunstneren noget, herhjemme er han/hun mere en
eksentriker.
Er der et skred i den danske holdning?
Næææ... ikke endnu, men lad os håbe at det
sker!
Mere...
Birgitte Kirkhoff
23. jan. 2002: Interview med Birgitte Kirkhoff
BankMalbekRau:
13. juni 2002: Exit 2002 i
Kunstforeningen
8. sept. 2001: Efterårsudstillingen
2001
Lucas Ajemian
www.praguebiennale.org/
www.priskajuschkafineart.net/artists/Ajemian/ajemianWorks-1.html
www.priskajuschkafineart.net/artists/Ajemian/AjemianBio.html
|
|
|
