|
[15. maj 2003]
Interview

Jeppe Hein: Changing
Space (2003)
Interview med Jeppe Hein
kopenhagen mødte Jeppe Hein (f. 1974)
for at tale om hans udstilling hos Wallner. Hans værker er
minimalistiske, ideen er renset for unødig støj og
fremstår i sin reneste form, forførende klart for beskueren.
Værkerne er ikke svært tilgængelige som meget
af 60erne og 70erne konceptuelle minimalisme. Beskueren
deltager aktivt i værket, som en forudsætning for værkets
udfoldelse, hvor beskuer og værk indgår i en fælles
proces. Objekt og subjekt rollerne byttets om. Det er ikke beskueren,
der inviterer værket ind i en kunstoplevelse, som med et maleri,
derimod inviterer eller endda reagere Jeppe Heins værker på
beskueren. Når man træder ind i udstillingsrummet hos
Nicolai Wallner kræver det en tilstedeværelse,
beskuerens skal opfatte rummet, befinde sig i rummet før
ideen åbner sig i al sin enkelthed.
Hein bor i dag i Berlin, hvor han har været
assistent for Olafur Eliasson, og har sideløbende
studeret tre semestre i Frankfurt på Städel - Hochschule
für Bildende Kunste 1999-2000 og har været fjernstuderende
på det Kgl. Kunstakademi, 1997 - 2003.
Til sommer deltager Hein på Venedig biennalen
med Vandpavillon der tidligere var opført i München.
Interview: Iben Overgaard Foto: nicolaiwallner.com,
Laura Stamer og Iben Overgaard.
presenting / representing
Jeppe Hein
2.maj 28 juni 2003
Galleri Nicolai Wallner
njalsgade 21, bygning 15, 2300 København S
Tlf: +4532570970
Fax: +4532570971
nw@nicolaiwallner.com
www.nicolaiwallner.com

Jeppe Hein
Du glæder dig meget over at få en udstilling her
i København hos Galleri Nikolai Wallner.
Ja det har altid været en stor drøm, at udstille
hos Wallner, lige siden han startede sit galleri i Bredgade. Da
jeg sidste år havde en udstilling hos Galleri Johann König
i Berlin, formidlede Johan en kontakt til Nicolai, da Wallner besøgte
min udstilling dernede.
Jeg vil gerne præsentere hvad jeg laver herhjemme, efter
en periode, hvor jeg kun har udstillet udenfor landet. Folk kan
så danne sig et indtryk af mine ting i stedet for kun at se
og høre om mine ting, gennem andre medier.
Du har lavet en udstilling der inddrager hele galleriet, hvad
har du lavet, og hvorfor?
Det var en lang proces at finde ud af præcis, hvad jeg ville
med de rum, og jeg var igennem mange ideer. Den proces har jeg for
første gang valgt at vise.

Jeppe Hein: skitser
På projektrummets ene væg har jeg hængt 44 tegninger
af mine mange ideer og overvejelser over hvad jeg kunne lave i rummene.
Den anden væg viser konkret hvad jeg har valgt at lave. I
min udstilling interesserer jeg mig for galleriets situation, og
hvordan det præsenterer og repræsenterer kunst. Hvordan
en kunstner kan gå ind i et udstillingsrum og anvende det
til at iscenesætte sin kunst. Min opgave har været af
finde ud af, hvordan jeg med de givne rammer får mit værk
til at fungere bedst muligt, og forholde mig til det givne rum jeg
har fået stillet til rådighed. Jeg valgte at tage mine
mange skitser med fordi de kan formidle en ellers meget reduceret
udstilling.
  
  
Jeppe Hein: skitser
Jeg har skåret antallet af ideer ned til næsten ingenting.
Selv invitationen er ingenting kun den obligatoriske tekst,
med det twist at den er spejlvendt. Så for at læse teksten
må man handle, vende den op mod lyset, for at få meddelelsen.
En forandring af det vandte, der kan forundre og fastholde en opmærksomhed.
 
 
Jeppe Hein: Changing Space (2003)
I det store rum har jeg lavet en ny væg, som er i konstant
bevægelse Changing Space (2003). På 25 min. bevæger
den sig fem meter, fra midten mod endevæggen, til rummet kun
er en halv meter bred. Jeg ville sætte den rumlige oplevelse
på spil, og når du har været lidt i rummet vil
du hurtigt opleve at rummet bliver mindre. Der er ikke andet i rummet
end den dynamiske væg, bortset fra væggen er rummet
bart. Væggen er ikke en institutionskritik, mere en undersøgelse
af rummets præmisser for udstilling og kunstnerens ageren.
 
Jeppe Hein: In between
(2002)
Ude i korridoren, for enden, hænger In between
(2002). Det er en ramme med et stykke blankt papir. På
55 minutter bevæger papiret sig rundt langs rammens inderkant.
Igen sætter jeg forholdet til beskueren på spil. Jeg
vil vise, at værket ikke er noget i sig selv, det er kun hvad
du som beskuer bidrager med. Din ageren bringer værket i centrum.
Beskueren kan gå hastigt forbi uden at opdage noget, uden
at forstå hvad der er på færde. Det illustrerer
beskuernes distance til kunsten, ser man overhovedet på værket.

Jeppe Hein: No Presence (2003)
Fra korridoren kommer man ind på kontoret, hvor No Presence
(2003) hænger. Det er et farvelys objekt med en sensor på,
der gør at lyset går ud, når nogen kommer ind
på kontoret. Det håber jeg publikum fanger, så
de stopper op og undrer sig over hvad, der sker på den her
udstilling. At lysværket bliver en form for øjenåbner
for hvad der egentlig er på færde i udstillingen. Samtidig
er det også udstillingens eneste pæne og
salgbare objekt, der illustrerer at det netop ikke er en kommerciel
udstilling. Den er gemt væk på kontoret, det sidste
sted man ser. På den måde afviser udstillingen også
kunstens objektkarakter.
Det er en meget underspillet og super enkel udstilling.
Jeg ville ikke lave noget kæmpestort værk der bare drøner
derudad. Det skulle være en udstilling, som ved eftertankens
hjælp vil virke stærkt, men som måske nok skuffer
i første omgang.
På trods af det minimalistiske udtryk er det også
værker der skal sanses.
Præcis, og det er derfor det er så svært at forklare,
hvad der er på spil i mine ting. Men det er fandeme mærkeligt
at stå i gallerirummet når det kun er to meter bredt.
Nikolai har fortalt mig, at han går ofte der ind, for at fornemme
forandringen i det ellers velkendte rum.
Nu er jeg spændt på at høre hvad folk siger
om udstillingen og om de overhovedet opdager hvad der er på
spil. Det siger jo en del om den enkelte gæst.
Mere...
Jeppe
Hein på kunstdk.dk
Jeppe
Hein på OTTO
http://www.dynamoeintracht.de/jeppehein.htm
http://www.artist-kunstmagazin.de/ausgaben/heft51_24.html
http://www.cca.rca.ac.uk/2003/pages/artistpages/heinpage.html
|