[20. november 2003]
Interview

Franz Jacobi på Overgaden

Interview med Franz Jacobi
Franz Jacobi er aktuel med udstillingen Edderkopper Fra Mars i stueetagen på Overgaden - institut for samtidskunst. Han tager her udgangspunkt i den metode, der normalt benyttes i produktionen af spillefilm. Udstillingen består af 3 grundlæggende filmiske elementer – manuskript, storyboard og kulisser, hvilket bruges til at lede den besøgende gennem filmen Edderkopper Fra Mars sindrige univers. Interview: Annette Finsdottir, foto: Annette Finsdottir og Nina Poulsen.

Edderkopper Fra Mars
Frans Jacobi
24. oktober - 23. november
Overgaden - Institut for samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
tlf.: 32 57 72 73, fax 32 96 61 14
web site: www.overgaden.org
e-post: info@overgaden.org
Åbent ti - søn. kl. 13-17
pressemeddelelse

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Titelsekvens, sort/hvid baggrund af langsomt skiftende spindelvæv. Titler i bleggul.

Og hvem har ikke lyst til at kunne gå inde i sin yndlingsfilm? Kopenhagen ville gerne og ved samme lejlighed spurgte vi Franz Jacobi, om han ville fortælle om sin nye udstilling?
Jo, det startede for længe siden med, at da jeg tænkte, at jeg ville lave udstillingen på Overgaden, besluttede jeg mig for at ville lave noget, der kunne fylde rummet helt op. Rummet er så stort, at man plejer at kunne se hele udstillingen allerede, når man træder ind.
Jeg ville lave en slags labyrint, der gjorde, at når man kom ind, kunne man ikke se andet end dét, der foregik lige foran én. Man skulle bevæge sig rundt, hvis man ville se hele udstillingen. Og så fandt jeg på, at udstillingen var ligesom en film – når man gik gennem udstillingen, gik man gennem filmen som en fortælling fra det første punkt, hvorfra den så udvikler sig. Og når man havde gået hele vejen rundt, så nåede man til slutningen af den fortælling.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 1: Morgenbord; kaffe, morgenbrød, aviser. Blid åben belysning.

Du er meget optaget af iscenesættelsen?
Ja, det kan man sige. Alle de ting jeg har lavet før har været en iscenesættelse, eller en slags scenografi eller kulisser til et eller andet, der foregik. Så på den måde ligner det her meget, det jeg har lavet før. Men her præsenterer jeg for tilskueren en hel fortælling. Før har jeg haft et billede, hvor det var op til den, der så det, at fantasere sig til, hvad der kom før og hvad der kom efter. Så det har været en åben fortælling, hvor denne her er meget mere komplet - eller lukket kan man også sige. Her har jeg styret hele fortællingen.
I mine tidligere værker har det været ligesom en teaterscene men uden en bestemt skuespiller eller en figur. Det var tilskueren til udstillingen, der blev til skuespilleren – man kunne altid selv gå ind og være en figur.
Og det er måske lidt anderledes her, fordi der er en fortælling med nogle bestemte figurer. Men de optræder kun i teksten. Fotografierne og de fem ruminstallationer er tomme for folk, så der er stadig det spil med at beskueren kan fantasere sig ind i billederne.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 5: Reklamestudio, monokrom scenografisk baggrund i søgrøn perlemor.
Scene 6: På en solrig sommerdag, langt ude i den grønne skov.
Scene 7: Parkeringsplads, eftermiddag.
Scene 8: Hjemme i spisestuen igen, aftensmad.

Men også din arbejdsmetode er sjov på den måde, at du har arbejdet med crew eller filmhold, ligesom man har på filmoptagelser? Du har haft nogen til at lave lys og lyd mv., som du krediterer til sidst i din tekst?
Det her har været første gang nogensinde, hvor jeg har haft et budget at arbejde for. Før i tiden har det altid været uden penge, så der har jeg lavet alting selv. Måske har jeg haft én til at hjælpe mig lidt. Men den her udstilling blev meget stor. Det voksede hele tiden og blev meget omfattende. Jeg kunne ikke rent praktisk gøre det hele selv. Jeg søgte om penge og fik et stort beløb at arbejde for. Så jeg har haft penge nok til at kunne ansætte folk til at gøre nogen ting. Så da jeg skulle lave det sidste billede, blev det til en slags parodi på en slut-tekst på en film. Men det har været meget fint for mig at have penge til at sætte folk i gang med det ene og det andet, for det har jeg aldrig prøvet før.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 11: Tom garage, svag belysning, reoler, olietønder, div. værktøj.

Er EDDERKOPPEN FRA MARS en del af en triologi?
Nu var det her en film, så da vi skulle skrive pressemeddelelsen, så tænkte jeg, det er det, man gør i filmverdenen. Der skal alle jo lave en triologi. Så det var også lidt en joke på det. Men det passer på den måde, at den her udstilling er en fortsættelse af det projekt, jeg lavede sidste år, som var en musical, der hedder Betonhjertet. Den findes nu også på video. Den var meget anderledes, end hvad jeg har gjort før. Og den her nye udstilling er en viderebearbejdelse af de samme ting, der var i den. De to hænger ihvertfald sammen, og så kunne det måske være meget sjovt at lave en tredie nu, så det bliver en triologi.
Det er også anderledes på den måde, at de ting jeg lavede i 90’erne blev lavet udenfor Danmark. De var meget internationale eller dem jeg tænkte på skulle se dem var i hvertfald ikke udelukkende danskere. Og jeg brugte hele tiden engelsk, hvis der var nogen titler eller tekst i. Men af forskellige grunde har jeg i de sidste to-tre år kun været herhjemme. Og da Betonhjertet var på dansk og det her også, er det blevet meget danske ting og så tænkte jeg, at jeg kan lave tre ting, der kun handlede om Danmark.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars



Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 36: Folketingssalen.
Scene 37: Værelse 2-133. Internt møde mellem regeringen og Dansk Folkepartis ledelse.
Scene 38: Grønlandsværelset. De tre operationsledere i tæt rådslagning.
Scene 39: Pressemøde. Folketingssalen.

BETONHJERTET blev skrevet af RØDE MOR. Det var en kritik af det politiske system, en kritik, som du også fører videre i EDDERKOPPEN FRA MARS?
Det er noget, jeg har villet i mange år, som jeg aldrig rigtig har kunnet finde ud. Og da jeg lavede Betonhjertet, var det lidt som en øvelse først. For jeg tænkte, hvem har lavet noget politisk, der var spændende og fungerede. Så fandt jeg nogle plader med dem, og jeg syntes, de gjorde det på en enorm sjov måde. Det fungerede og det var meget agiterende og morsomt samtidig. Det var en god blanding af humor og politik.
Jeg tog halvdelen af deres sange fra rockoperaen Betonhjertet, som jeg iscenesatte selv med skuespillere og ny musik til. Men det var deres tekster, så det var en slags genindspilning af deres plade. Rockoperaen blev lavet i 70’erne, så den peger ligesom tilbage til en anden tid.
Jeg tænkte, at det kunne være enorm spændende at lave noget på samme måde, men som foregik lige nu i dag. Og det er så blevet til den her udstilling. Det er mit forsøg på at lave en slags satirisk fortælling, som måske er inspireret af Røde Mor, men som ikke er fra 70’erne, men som er fra nu.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 40. Psykiatrisk afdeling i Ballerup. Den lukkede afdeling.

Og du arbejder også med en form for medie-kritik f.eks af tv-serier?
Ja, det er også et andet element, der er kommet ind. Og på den måde er det måske slet ikke så politisk i virkeligheden. Det er sådan gøren grin med nogle bestemte politikere, men jeg har ikke nogen morale eller der er ikke nogen rigtig politisk idé i det andet end. at man kan bruge de der politiske ting på en morsom måde. Men den historie jeg har lavet, er også en parodi på tv-serien Nikolaj og Julie. Det var startpunktet, og så kom de der politiske ting ind. Som jo på en måde, når vi ser dem på tv, så er det også en slags tv-serie, hvor vi følger med i de forskellige politikeres intriger på samme måde som vi følger med i nogle personer i en tv-serie. Hele min fortælling er inspireret af de ting, der foregår i medierne.
Det er måske også det, der er anderledes nu end i 70’erne, at al politik vi har med at gøre, foregår hele tiden i medierne, meget mere end det gjorde dengang. Der var politik måske mere konkret med nogle bestemte personer, man kunne forholde sig til. Nu er det jo en slags medieteater det hele.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars, Scene 45: Fisketorvet indkøbscenter. En lille café.

I dine fotos, der udgør storyboard’en til Edderkopper Fra Mars er der jo en super-realisme i billederne fra f.eks. folketinget og folketingssalen, men så går du ind og forvrænger perspektivet, eller nærmest borer store huller i?
Det er jo også lidt sjovt, når man begynder at skrive sin historie, så udvikler den jo bare sig selv, så min historie er meget lidt realistisk. Der er meget kunst nu, der arbejder med det dokumentaristiske. Det vil jeg gerne væk fra. Det er måske også det, jeg har synes var fint med Røde Mor. Det er slet ikke realistisk. Det er fuldstændig overdrevet og karikeret. Det er ligesom en surrealistisk verden, det foregår i. Og det ligger måske tættere på det, som jeg synes er sjovt at arbejde med - eller hvad jeg kan arbejde med. Jeg har slet ikke noget imod dokumentarisme. Jeg er bare mere interesseret i en fiktiv fortælling og i en slags mytologi. Og det her har sådan nogle mytologiske, surrealistiske elementer. Og meget af det ligner også sådan en drømmeverden eller en eller anden fantasiverden. I det meste af min fortælling er hovedpersonen blevet sindssyg, så det hele foregår i sådan et underligt fantasirum.

Franz Jacobi: Edderkopper Fra Mars. Scene 46: Fisketorvet indkøbscenter. Den lille café. nu lukket, med nedrullede skodder.
Slutsekvens A. Sort/hvid baggrund af langsomt skiftende spindelvæv. Tekster i bleggul.

Franz Jacobi på kopenhagenshop:
Edderkopper fra Mars
Imagine