|
[21. august 2001]
Interview
Fra forestillingen Instante
Interview med Woo Co. og Cathrine Raben Davidsen
kopenhagen tog få dage inden premieren
på den aktuelle forestilling Intante ind på Kaleidoskop
og talte med danserne og pigerne bag Woo Co. Charlotte
Munch Bengtsen og Trine Thiirmann Thomsen, samt Cathrine
Raben Davidsen, billedkunstner, der har "malet" kostumerne.
Udover om forestillingen fik vi hørt lidt om Munte plus Simonsens
sommerkatalog. Interview: Torben Zenth. Foto Per Morten
Abrahamsen.
Instante
Woo Co.
Kaleidoskop
Nørrebrogade 37, 2200 N
18. - 23. + 25. - 30. august kl. 20, lø kl. 17.
Billetbestilling 35 36 53 02
Trine Thiirmann Thomsen og Charlotte Munch Bengtsen
i Instante
Hvad er Instante for en produktion?
Trine: Det er Woo Co. der står bag. Vi har inviteret to
brasilianske New York baserede koreografer; Rosane Chamecki og Andrea
Lerner, en videokunstner fra Tyskland, Jan Verbeek, en komponist;
Koosil-ja (korea) og to dansere, en fra Australien (Grayson Millwood)
og en fra Bosnien (Edhem Jesenkovic).
Trine og Charlotte, I er selv først og fremmest dansere?
Charlotte: Ja
Og I står for produktionen?
Charlotte: Ja, vi inviterer, fundraiser…
Hvorfor laver I det her?
Charlotte: Fordi vi ville prøve noget nyt, nogen nye
sammenhænge med andre kunstarter.
 
Trine Thiirmann Thomsen og Grayson Millwood
i Instante
Trine: Vi har begge to (Charlotte og Trine) været
freelance dansere i miljøet siden 94 og arbejdet med stort
set alle i København. På et tidspunkt har man lyst
til nye udfordringer - det er et lille miljø. Jeg har se
mange gæstespil og tænkt: det er fedt, hvorfor har vi
ikke sådan noget hér. Det var sådan tanken om
at lave sit eget opstod, invitere de folk vi gerne ville arbejde
med, og være med til at give miljøet i København
et input.
Hvorfor har I valgt netop de folk der er med på Instante?
Trine: I de produktioner vi har arbejdet på, har vi
arbejdet sammen med udenlandske dansere, været på turné,
mødt nye mennesker. Folk arbejder på tværs, man
hører om forskellige. Det er en blanding af at man hører
om nogen eller man har set en forestilling eller spørger
sig frem. Der er meget research, ud og se på festivals…
De to koreografer kendte vi ikke. Vi så dem på en scene
på en festival, og det var bare sådan… Det er fedt.
Andrea og Rosane har jeg hørt om I mange år og mødte
dem første gang i 97. Herhjemmefra har vi brugt den samme
lysdesigner (Mikael Sylvest) hele vejen igennem, hvorimod det er
første gang vi har Cathrine (Raben Davidsen) med. Vi går
meget op I at danne en gruppe hvor man kan have det hyggeligt sammen,
at man har lyst til at være med. Det tror jeg dem der kommer
fra udlandet sætter stor pris på. Når de bliver
inviteret til festivals er det så stort, der er ikke tid til
at tage sig af folk. Vi tager os af dem når de kommer hertil,
viser dem rundt…
Instante
Hvor lang tid har produktionen været undervejs?
Charlotte: Den har forgået I tre faser. De har
alle tre varet tre uger. I de første to var vi delt op I
to grupper som er samlet I den sidste fase. Vi har været på
Dansk Arkitektur Center og Brandts Klædefabrik og lave visninger,
hvor to dansere arbejdede med hver sin koreograf.
Trine: Denne produktion har adskilt sig fra de tidligere
ved at være meget procesorienteret. Både koreografi
og kostumer. I de første to faser havde vi li'som første
udkast. Der skulle ikke være noget endeligt, vi to bare noget
på, Cathrine malede lidt på det… Det samme med
videoinstallationen… Alt var sådan, "lad os se hvad det
her blir' til". Det viste vi så på Dansk Arkitektur
Center. Så prøvede vi videre på Brandts Klædefabrik,
og nu her i sidste fase er der et par ting der er gået igen,
men stort set alt er blevet videreudviklet, kostumerne, koreografien,
videoen. det har været enormt spændende... det har virkelig
været godt. Vi har lært meget undervejs... Problemer
der opstod... også med videoinstallationen... det er ikke
nemt - det tror man, men at få det til at fungere med dansen,
at det ikke tager over. Videomediet er så stærkt, så
man skal finde balancen. Det har været meget lærerigt.
Hvordan har processen med videoinstallationen været?
Trine: Det har været en dialog mellem koreograferne og
videokunstneren. Den startede sidste vinter i New York, hvor de
mødte hinanden første gang.
Charlotte: Udfra de erfaringer vi havde fra de første
to visninger udviklede det sig til at det var noget der skulle laves
på stedet.
Det video der vises her er ikke det samme som ved de tidligere
visninger?
Trine: Nej, det er noget helt andet. Videoen ved de to
visninger var også meget forskellige.
Er det blevet bedre?
Charlotte: Ja, helt klar. Det er også videoen der
har været sværest ved denne produktion. Vores første
idé var at man kunne have en scenografi man kunne pakke ned
i en kuffert og tage med på tourné. Du behøver
bare projektoren og lærredet. Men det skulle ikke være
så nemt.
Trine: Det der har været et udgangspunkt for alle
fra begyndelsen er at vi har arbejdet med idéen om lag. At
man fornemmede der var flere lag i billedet. At det ikke var lavet
i Photoshop bagefter, men at det faktisk var lavet på stedet.
Det er også det vi prøver at skabe her. At der er video,
at der er kostumer og at du kan se at de er malet. vi har også
arbejdet med tid - tid er ligsom' kodeordet. Instante er portugisisk
for et øjeblik. Hvordan tid opfattes fysisk eller emotionelt,
tid der fastfryses eller tid der strækkes. Det er godt at
begynde med nogen fælles rammer når der er så
mange stemmer der skal forsøge at kommunikere. Og så
har vi læst Justine af Lawrence Durrell som vi også
er meget inspirerede af. Selve strukturen, hvordan han leger med
tid og sted.
Da koreograferne begyndte havde de en idé om at de ville
ikke ha' sådan noget "forhold mellem mennesker" på den
måde, mand/kvinde - sådan noget. Det ville de absolut
ikke. Jeg var sådan "nå, ok." Men så er det endt
med virkelig meget med relationer, folk har ikke kunnet lade være
at lade sig inspirere af Justine - selvfølgelig, vi står
også to kvinder og to mænd...
Cathrine Raben Davidsen
(Til Cathrine Raben Davidsen) Har du været med hele vejen?
Cathrine: Vi talte først sammen da vi skulle lave fotoet
til plakaten med Per Morten Abrahamsen. Det var før jul.
Jeg har før beskæftiget mig med modeverdenen, men det
der var interessant ved dette her var at jeg skulle arbejde med
rummet. Det har jeg ikke prøvet før. Arbejde med en
krop der bevæger sig.
Jeg ser det som at male et maleri, så det har været
spændende at skulle tænke i bevægelse.
Hvad er det du laver hér?
Cathrine: Jeg kan bruge mine erfaringer fra maleriet
til at skabe noget intenst. Maling er jo farver, og de bidrager
med noget som man ikke nødvendigvis kan forklare, noget intensitet.
Hvordan har det været at arbejde på sådan
en produktion?
Cathrine: Jeg har ikke prøvet at arbejde med dans før.
Da jeg arbejdede på Munthe plus Simonsens sommerkatalog 2003
var jeg også med i hele processen, lige fra at male på
modellerne da billederne blev taget, til at male på fotografierne...
en hel proces orienteret omkring billeder...
Var du art director?
Cathrine: Nej, jeg arbejdede tæt sammen med en art director.
Hele kataloget skulle ligne min skitsebog. På den måde
er det meget personligt for dem at have valgt mig. Og på den
måde minder det om produktionen hér. Jeg har fået
lov til at gøre lige som jeg ville.
Er du tilfreds med resultatet?
Cathrine: Jeg har ikke set det hele sammen endnu. Der bliver
ændret på kostumerne hele tiden. Men jeg synes, udfra
det jeg har set, at det er et virkelig interessant udtryk.
Mere
Exit
2003 med bl.a. Cathrine Raben Davidsen
|
)
)
)
)
)