 |
[11. juni 2002]
Interview
Thank you for making me insane
Interview med Kristian Hornsleth. Tekst
og foto: Kristine Ploug
Kristian Hornsleth (f.1963) er provokerende –
hans kunst er håbløst politisk ukorrekt med budskaber som ’Rape,
Kill, Steal, Burn’ , ’Kill me fast' og 'More War’
og inkorporerer mængder af populærkulturens ikoner (Kylie, Britney,
Lenny) i form af collageindslag i malerierne eller som customizede
ting og sager, bl.a. har han indgraveret teksten ’Fuck you
art lovers’ i Rolex-ure og sat samme tekst på maven af Pokemon-bamsen
Pikachu. Alligevel er der noget fascinerende over Kristian Hornsleth
og hans kunst, og det er der tydeligvis en del, der synes. I sidste
måned udstillede han i New York og udstillingen ’Fucking liar$’
blev anbefalet af både New York Times og Village Voice. Og København
fik også et peak til Hornsleths nyeste produktion, da han for nyligt
holdt fernisering og after party i en nedlagt kirke i Møllegade
på Nørrebro. Kristine Ploug er en af de fascinerede og har e-mailet
med Kristian Hornsleth.
Når jeg oplever din kunst, efterlades jeg imponeret, fascineret
og frastødt i et mærkeligt blandingsforhold. Det frastødende kommer
indlysende fra provokerende og overdrevet politisk ukorrekte elementer
som sætningen ’More War’ og er på den måde nem nok at
få hold på. Med det imponerede og det fascinerede er det lidt sværere.
Har du noget forhold til, hvordan man skal opleve din kunst?
Ja, jeg har et fanatisk asymptotisk forhold til udforskningen
af mulighederne for kommunikation mellem art produceren og art lover'en.
Men jeg føler, jeg er nødt til at vide lidt mere om din opfattelse
for at svare på dit spørgsmål - et gammelt dialektisk trick. Hvilken
følelse er det præcist, der gør, at du efterlades med en imponerethed
og fascination?
For at uddybe mit spørgsmål: Det imponerede kommer nok til
dels fra at have set din samlede værkproduktion på din hjemmeside
- Man kan ikke blive andet en imponeret over bl.a. ideerne med at
customize alt muligt fra Pikachu-bamser til Rolex-ure og ikke mindst
det prisniveau sidstnævnte implicerer (og er der ikke også noget
med nogle BMWer?); og så er der det, at du lader til at hitte internationalt.
Din udstilling i New York blev anbefalet i New York Times - og de
har i sagens natur temmelig meget at vælge mellem. Det kan jeg ikke
lade være med at være imponeret over.
Pikachu og Rolex-ur.
Det fascinerede er tættere på selve kunsten. Jeg ved ikke præcis
hvad - din kunst lader til at have flere niveauer. Jeg var ude at
fotografere i Montana-land i kirken i Møllegade (udstillingen var
en one of, men billederne blev hængende i dagene efter til møbelfirmaet
Montanas lagersalg – red.) i går og tænkte på det igen: Dine
billeder har hele tiden meget tydeligt flere lag: Billedet Abstract
silver green ser på afstand meget abstrakt ud, men når man kommer
tæt på, ser man bl.a. en lille KKK-hat. Mange af de andre har også
en form for motiv og så en masse skrift. Udover det, får jeg også
fornemmelsen af, at der er flere betydningsniveauer i dine billeder
- at der ligger langt mere i dem end politisk ukorrekthed, at der
er en dybere mening. Måske er det fascinerede bare, at jeg bliver
fascineret af, at jeg føler mig virkelig kunstagtig (en artlover?),
fordi jeg mener, at jeg kan se forbi det politisk ukorrekte lag.
tv:Abstract silver green maj 2002 2x2 marts 2002 th: Detalje
fra samme. Fra udstillingen i kirken.
Og nu hvor jeg har skrevet det, føler jeg præcis, at jeg har
ladet mig rubricere som en af de artlovers, dine værker elsker at
lægge sig ud med? Har du planlagt den tankestrøm hos beskueren?
Ja, tak skal du ha' - Når du omtaler, at du ser flere betydningslag
i værkerne, er det faktisk netop det, som jeg håber at kommunikere
til beskueren. Jeg tester folk: 'Do you make it to the hurdle of
negativism' (H.O.N.). Og når røgen har lagt sig efter den banale
provokation eller satire, er sanserne oftest åbne. Og hvis man altså
holder ud, lægger man måske mærke til andre ting, man normalt ikke
tillader sig selv i denne overpædagogiske idiot-reklame-tid - man
har altså passeret denne H.O.N.
Når nu jeg har åbnet sluserne hos art lover'en, så kommer min vigtigste
opgave. Den opgave er således at levere en gestaltet idé, der er
værd at skrive hjem om. - Altså et tankesæt eller et paradoks, som
bringer mig selv og ikke mindst beskueren blot en smule videre i
hans eller hendes livs ørkenvandring. Hvis jeg IKKE leverer en ultimativ
frisk idé af benzin på forfængelighedes bål - så kan jeg ligeså
godt stille op i rækkerne med de ti tusind andre aftenskolekunstnere
i middelmådighedens cirkus af selvbedrag.
Altså: ET er at HAVE betydningslagene - det kan enhver idiot - NOGET
ANDET er at betydningslagene har NOGET at byde på!
Detalje fra Big Pussy - It's ok to be alone 2x2 maj 2002.
Fra udstillingen i kirken.
God kunst er og har altid været intellektuel, besnærende og flot
underholdning for dem, der er uddannede og ellers har råd til det.
Alle andre social-politiske-kritiske værker gennem modernismens
klassekampe er måske nok født i de revolutionære kældre - MEN de
er alle endt op på de rige samleres samlinger.
Ligesom hofnarren og præsten får kunstneren almisser af magthaverne
for at bekræfte magten med mere magt - ved dels at yde imponerende
værker og dels snige et par morsomme intelligente sandheder ind
i værkerne - dog kun lige nok til IKKE at få hugget hovedet af.
- Og det vil i dag svare til IKKE at sælge.
Detaljer fra Greenspan Britney in my cells 2x2
m maj 2002 Teksten på billedet er "Thank you for making me
insane". Fra udstillingen i kirken.
Bliver nødt til at spørge: Mener du, at kunst skal kunne hvile i
sig selv, være markedsdygtig og sælge og derfor ikke nødvendigvis
skal støttes af samfundet?
Jeg er nødt til at dele dit spørgsmål op i to grupper: Den kunstneriske
aktivitet og finansieringen af denne. Kunstnerisk AKTIVITET er det
sublime, ydende og ikke-egoistiske - Det er kærlighed LIVE - Husk
bare Bruce Nauman: "The true artist is an amazing fountain of ...."
- Det markedsføringsmæssige i aktiviteten omhandler kun, at værket
sælger sig selv og dermed sin idé med egne virkemidler og har intet
umiddelbart med penge at gøre.
MEN FINANSIERINGEN af kunstnerisk aktivitet ER KRIG. Tag hvad du
kan få - det er ligesom videnskabelig forskning - tag de fondsmidler
du kan få fat i! Slik røv på den ene og den anden fondskomité -
sælg dine resultater til bedst mulige pris - og det gælder hvadenten
din kunst er at interviewe enlige mødre i Kurdistan eller fotografere
vandfald i Island eller kopiere Franz Ackermann - who fucking cares.
Girls,there is no business like show business
2x2 m maj 2002. Fra udstillingen i kirken.
Apropos sælge (og det gør du jo, ikke?), så slår det mig, at du
tager mange markeds(førings)mekanismer på ordet. Hele branding-ideen
f.eks., hvor du ’brander’ dit eget navn ved at lade det
figurere i en central placering på alle dine værker. Derudover er
der et par sætninger, der går igen, og dermed også får karakter
af brands, nemlig ‘Fuck you art lovers’ og ‘Rape
Kill Steal Burn’. Sidstnævnte sås i kirken forkortet til ’R.K.S.B.’
hvilket både er trin to i brandingen, hvor man ikke længere behøver
at skrive ting i deres fulde længde (Nike behøver f.eks. ikke længere
at skrive deres navn, men kan blot lave deres lille svungne logo),
men kommer nødvendigvis også til at betyde, at udenforstående slet
ikke kan følge med, de har ikke mulighed for at afkode, men i mange
tilfælde vil det være ligegyldigt, for hvis de ikke kan følge med,
er det fordi de er uden for målgruppen. Har du defineret en målgruppe?
Og hvis ja, er det så dem, der køber dine værker?
Hirsprung Kofi Lenny Cool Cooler Coolest 2x2
m maj 2002, Fra udstillingen i kirken.
Min målgruppe er faktisk alle mulige mennesker - interessen for
det absurde kender ingen kulturskel. Og dog er der vist alligevel
en tendens til, at mine kernekunder er intelligente single-mænd,
25-45 i lederstillinger i det private, eller succesrige selvstændige,
med stramme maver og en forkærlighed for kvinder, der er smukke
og kvikke. Disse gutter kunne aldrig drømme om at gå til fernisering
eller på galleri - en oplevelse, som de enten ikke kender eller
synes er for røvsyg og nørdet. Det virker som om, at disse tænder
på min ironiske leg med det ukorrekte - og som sagt, når røgen lægger
sig, synes de, der er noget, der kontrasterer og legemliggør deres
egen materialistiske overvejelser. Kvinderne i min kundekreds er
klart mere til mine abstrakte undersøgelser af mine psykologiske
Rohrschackoid-billeder, hvor jeg trækker lagene ud af en abstrakt
udgangssituation og tegner dem op, hvor jeg i collage-macho-tingene
presser de eksisterende lag sammen!
Kylie kill me fast 2x2 m marts 2002. Fra
udstillingen i kirken.
Brands og ikoner går igen i dine værker: Der er velstandsikoner
som Rolex-urene og så er der mængder af kendte mennesker - alle
så kendte, at de nærmest er ikoner: Britney Spears, Kylie Minogue,
Pokemon-figuren Pikachu. I kirken i Møllegade udstiller du billedet:
'Hirsprung Kofi Lenny Cool Cooler Coolest'. Er det sådan verden
ser ud med dine øjne - et blur af ikoner og brands som smelter sammen,
så man kommer til at sammenligne klassisk kultur med Kofi Annan
og Lenny Kravitz og overveje, hvem der er mest cool?
Detalje fra Hirsprung Kofi Lenny Cool Cooler Coolest 2x2 m
maj 2002
Jeg kunne ikke sige det bedre selv - bortset fra, at jeg ikke
forstår dine negative forbehold over for denne blur - du har vist
den klassiske frelste og nedladende akademisme over for samtidens
værdi-sammensmeltninger. Næh, hør nu - Denne sammensmeltning af
værdier - eller værdinormstab, som man kunne kalde den, er måske
beviset for, at der endelig er kommet en ny messias, IKKE i form
af værdinormsTAB - men snarere i form af en værdinormsFRIHED - en
frihed til sampling - en frihed til at elske at verden endelig ER
gået af lave - 'det var sgu da også på tide' - som filosoffen Ole
Fogh Kirkeby engang har sagt. Må jeg i samme forbindelse anbefale
en bog skrevet af en af de få nulevende Wittgenstein-elever Henrik
von Wright: 'Myten om fremskridtet'.
Da jeg mødte dig (pt. første & eneste gang) i kirken i Møllegade
og snakkede om dit projekt futilisme sagde du, at "Folk, der ved
noget om kunsthistorie, ved som regel intet om futilisme". Jeg ved
ikke, om det var ment som en fornærmelse (i så fald virkede det
ikke, for nok er jeg akademiker, men ikke kunsthistoriker og ved
ikke specielt meget om kunsthistorie…). En af dine ’brands’
er også ’Fuck you art lovers’ – hvorfor langer du
ud efter kunsthistorikere og –elskere?
Colour Persistance touch 2x2 m maj 2002
- placeret ved alteret i kirken i Møllegade
Det ligner ikke mig at sige det der med: "Folk, der ved noget om
kunsthistorie, ved som regel intet om futilisme". Det ville være
ulogisk overhovedet at sige sådan noget - idet der kun er en lille
bog om emnet, som jeg selv har udgivet, og som meget få mennesker
har haft muligheden for at læse. Jeg håber, du har hørt forkert
- og da jeg aldrig drikker, ryger eller spiser kød, og du siger,
jeg har sagt det - så forstår jeg intet - men der må have været
nogen, der har sagt det. Jeg afviser, at have sagt sådan noget pjat
- og hvis det er sagt, så er det noget vrøvl.
Leather love Ventilator, don't be scared be a futulist 2x2 m
maj 2002. Fra udstillingen i kirken.
Futilismen er en metode til at booste sin kreativitet. Futilismen
er metoder der tager afsæt i det umiddelbart meningsløse og ender
op med noget meningsfyldt, modsat den klassiske erkendelse der tager
afsæt i historisk empiri.
Futilismen som ord stammer fra det engelske 'futile' - men har intet
med 'futile' at gøre i sig selv. Osv. osv.
Det andet er en udfordring af beskuerens kunstneriske erkendelses-mekanismer,
indsigt og ikke mindst humor. - Jeg tror, du ved, hvad jeg mener.
Et af Kristian Hornsleths kommende projekter er ’Inhabitants-Called-Hornsleth-In-An-African-Village-Projektet’,
som går ud på, at alle indbyggerne tager navnet Hornsleth imod betaling.
Derudover er hans kommende udstilingsaktiviltet:
Genéve Musée Ariana, gruppeudstilling (juni )
Berlin Art in Architecture, gruppeudstilling , stedet endnu ikke
fastlagt (d. 4. juli.)
München, Galleri Heitsch (efterår)
Köln, Mirko Mayer Gallery (efterår)
Berlin Felix Leiter (vinter)
Følg med på http://www.hornsleth.com/
Kristian Hornsleth (foto fra http://www.hornsleth.com/)
Mere...
www.hornsleth.com
Fotos fra udstllingen på Baumgartner (‘FUCKING LIAR$’,
27. April – 29. Maj 2002)
Mere om futilisme
Artikel om Kristian Hornsleth fra tidsskriftet KUNST
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)