Pist Protta redaktionen i redaktionslokalerne. Jesper Fabricius med fingeren i vejret.

[24. maj 2001]
Konkret kunst
Vi er lidt misundelige på tidsskriftet Pist Protta og forlaget Space Poetry. De har været (meget) produktive de seneste tyve år - og så er der jo bare noget ved bøger, som ting på nettet ikke rigtig kan. I anledning af åbningen på kopenhagenshoppen, bringer vi her et interview med manden bag de mange udgivelser fra Pist Protta og Space Poetry.

Line Rosenvinge: Udgivelser fra forlaget Space Poetry og tidsskriftet Pist Protta har mere karakter af selvstændige værker end de er egentlige formidlende. Det er nærmest som små "gruppeudstillinger". Hvad er det, der tiltaler dig ved bogformen - hvorfor skal det være på papir?

Jesper Fabricius: Principielt behøver ting jo ikke at laves på papir, men det er meget praktisk. Papiret, bogen, hæftet er et medie der er meget fleksibelt, det er muligt at lave uendelig mange variationer. Du kan vælge forskellige typer papir, forskellige gramvægte. Du kan trykke med forskellige teknikker og i hvilke farver du har lyst til. Bogen, du kan vælge størrelse, indbinding. Du kan læse bogen bagfra og forfra, og den eksisterer som en konkret fysisk ting. Du kan sætte den på din bogreol, glemme den og finde den efter flere år, og så sidder man igen med et kunstværk i hænderne, måske er det ikke alle der når den kategori, men vi prøver så godt vi kan.

Man kan sige at vi prøver på at lave et rum med tidsskriftet og med forlaget som godt kan siges at svare til en kunstudstilling, men mediet og modtagesituationen er selvfølgelig en helt anden. Det bedste er når tingene er lavet til mediet og med tanke for dets muligheder og begrænsninger.

Rosenvinge: Med tanke på fordelen ved at tingene er lavet til mediet, inviterer I så udelukkende folk til at præsentere nye projekter, eller hvordan kommer I frem til indholdet? Space Poetry har jo eksisteret i tyve år, men der har været stor spredning og afveksling, hele tiden er der kommet nye kunstnere til. Måske du vil fortælle om kontakten til kunstnerne og måden at samarbejde på omkring udgivelserne?

Fabricius: I starten var vi bare en meget lille gruppe som kendte hinanden, men tidsskriftet og forlaget har gjort at vi nu kender en masse forskellige folk, og en masse kender os. Selvfølgelig er der også en masse andre
situationer hvor man lærer andre folk at kende. Jeg har lidt svært ved at sige noget generelt omkring samarbejdet med udgivelserne. Nogle af bøgerne fungerer vist mest bare som distribution, og ved andre er der alle grader af samarbejde omkring udgivelsen.

Pist Protta er selvfølgelig et samarbejde for redaktionen. Nogle gange har vi inviteret gæsteredaktører. Nogle gange er folk kommet med projekter, og har nærmest overtaget redaktionsarbejdet, som med nr 30, hvor Jakob Jakobsen og Henriette Heise samlede materiale fra London, og hvor vi så bare stod for opsætning og produktion. Så er der andre numre, hvor vi beder folk om nogle meget specifikke ting, og andre gange hvor vi laver alting selv, Pist Protta 22 og 24.

I det seneste nr 48 var vi blevet inviteret til at lave en udstilling og en præsentation på Overgaden. Foruden den faste redaktion på 3 inviterede vi 4 kunstnere og en grafiker til at medvirke i tidsskriftet og bidrage til udstillingen. Vi førsøgte så at lave en udstilling, der var et katalog eller en indholdsfortegnelse til
bladet. Jeg ved ikke helt om det lykkedes, men det var en god ting at tænke det, og udstillingen blev da også ret sjov.

Rosenvinge: Det løse, åbne og uforudsigelige er altså med til at skabe en meget levende form. Man ved aldrig, hvad næste publikationsprojekt bringer - heller ikke hvem der med og hvordan det ser ud. Er der nogle eksempler, der har inspireret jer til at arbejde på denne måde?

Fabricius: Der er jo en lang tidsskrifttradition i Danmark, og det er der vi har den oprindelige inspiration fra. Det er tidsskrifter som Helhesten fra 40´erne, Cobrabladet, Drakabygget, Ta-Box. Helhesten havde originallitografier, hvor vi i de første numre, og også senere, også bragte originale grafiske blade, dels som en overbuds- eller generøsitetspolitik, dels i en interesse i at sammensætte forskellige trykmetoder, papirer og farver.

Tingene er ikke bare det de repræsenterer, de er også noget i sig selv. På den måde er tidsskriftet konkret kunst. Det er også en af grundene til at vi hele tiden skifter form og format, lige som det også gør at det er sjovere og mere udfordrende at lave et nyt nummer.

Rosenvinge: Udgivelser fra Øverste Kirurgiske og Maskinfabrikken ligger, i mine øjne, i samme boldgade som Space Poetry og Pist Protta. Hvordan positionerer I jer i forhold til dem?

Fabricius: Det at Pist Protta er meget formelt, synes jeg gør at det er noget helt andet. Øverste Kirurgiske har en baggrund i det litterære. Maskinfabrikken er ligesom mere distancerede og ironiske. Jeg synes at et blad som Schäfer har overtaget og videreudviklet deres koncept. Det er meget underholdende men også noget helt andet. Pist Protta er meget mere ubehjælpsomt og det mener jeg positivt, der er virkelig amatørånd over det. Jeg synes at vi mere er i familie med det gamle københavnske ARK og Concern og det nuværende århusianske ARK.

Rosenvinge: Jeg kan godt se, at der ikke er noget litterært og distanceret/ironisk ved jeres udgivelser, der derimod kan have originalværdi, enten fordi der bringes et særtryk eller fordi udgivelsen fungerer som en art multiple. Jeg kan også se sammenhængen til ARK, hvor hvert nummer nærmest er en lomme omkring et enkeltværk, der er visuelt snarere end litterært. Men din baggrund er jo også billedkunsten. Vil du fortælle om dit arbejde som billedkunstner, der har fungeret sideløbende med dit arbejde som redaktør?

Fabricius: Redaktionsarbejdet er en del af mit kunstneriske arbejde, ligesom når jeg laver film, malerier, tegninger, collager, installationer. Jeg har lyst til at lave mange forskellige ting. Hvis jeg laver den samme ting for lang tid af gangen, keder det mig, og så er det fantastisk at kunne skifte medie. Det er også, synes jeg, meget udfordrende og interessant at undersøge hvordan de samme ting kan udtrykkes i forskellige medier og om det så også stadig er det samme.

Rosenvinge: Men internet, det er ikke lige dig.

Fabricius: Man ved aldrig, men ikke lige nu. Jeg synes stadig der mangler noget, der virkelig kan inspirere en. Det er også sådan at næsten lige meget hvad man gør på nettet så ser det high-tech ud, fordi det er mediet i sig selv. Det skygger lige som for sig selv. Tryksværte på papir, det er fint for mig.

Rosenvinge: Jeg så din udstilling i Window Space forleden... dét er da en smule distanceret/ironisk men samtidig meget kunstnerisk.

Fabricius: Ja det kan jo være et eksempel på hvor lemfældigt jeg omgås sproget, eller også bare et eksempel på hvor let det er at modsige sig selv.

Rosenvinge: Men kunsten finder vel ofte sted, netop som modsigelse og paradoks (det er "kun kunst", og kan kun forsvares som værende kunst ud fra cirkellogiske slutninger) - men samtidig kan det være alt muligt andet, fordi det "kunstneriske selvsving" er forankringsløst og derved potentielt kan forankres hvorsomhelst. Blot en strøtanke herfra...