22. maj 2003: Exit 2003

kopenhagen.dk > alle interviews > 22. maj 2003: Exit 2003

[22. maj 2003]
Interviews og billeder

Exit 2003
Melou Vanggaard: Anatomie eines Malereiinstallation. 2003. Akryl, olie og alcyd på lærred, stentryk, dybtryk og tegning. Varierende størrelser. (detalje).

Exit 2003 i Kunstforeningen
Kopenhagen har besøgt Exit 2003 i Kunstforeningen og talt med de fleste af afgangseleverne fra Kunstakademiet om hvad de har lavet og hvorfor. Et par af kunstnerne kunne vi desværre ikke finde... Nogle interviews er fra onsdagen inden åbningen, hvor alt endnu ikke var på plads. Interviews: Iben Overgaard. Fotos: Laura Stamer og Torben Zenth.

EXIT 2003
Det Kgl. Danske Kunstakademis afgangsudstilling
16. maj d. 29. juni
Kunstforeningen Gl. Strand
Gl. Strand 48 DK-1202 København K
Ti - sø 11-17
www.kunstforeningen.dk
Pressemeddelelse...

Kristina Ask, AVPD (Aslak Vibæk og Peter Døssing), Thomas Bjørkå, Peter Böttger, Cathrine T. Raben Davidsen, Lene Aagaard Denhart, Karin Enocksson, Simon Grimm, Jeppe Hein, Camilla Holmgren, Maria Hornshøj, Jesper Just, Joachim von Westen Jørgensen, Dror Kasinsky, Eske Kath, Karoline H. Larsen, Søren Lose, Christina Malbek, Inez Mortensen, Espen Brandt-Møller, Camilla Palm, Jens Brink Pedersen, Jakob Rød, Daniel Salomon, Melou Vanggaard, Christian Vind, Ulrik Weck, Maria Werger, Mette Winckelmann.

Kristina Ask

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder Re /aktion, som består af en avis, der er installeret med de citater, jeg har skrevet på væggen. Hele mit projekt rækker udenfor institutionen, i og med at avisen er gratis og distribueres i hele København, Odense, Malmø og Århus med Copenhagen Post. Avisen får sit eget liv ude i det offentlige rum, og på den måde kommer mit projekt til mere at handle om gestus og koncept end om selve objektet. Avisen er ikke i sig selv kunst men kan ligge til grund for en debat og være begrebsdannende. Avisen rummer 20 bidrag fra kunstnere og kunstteoretikere, der forholder sig til emner, der optager dem lige nu. Det er på den måde forskellige bud på, hvordan kunsten kan agere på fakta i samfundet.

Teksterne har jeg medtaget i denne kunst-institutions-sammenhæng for at pege på et andet værkbegreb end det, som normalt ses i Kunstforeningens rammer. Lucy Lippard peger på, at en ny kunstpraksis må tage form delvist udenfor kunstinstitutionen og trække på eksempelvis sociale energier. I mit citat af Hal Foster skriver han, at kunstneren må have en anden rolle: ikke som producent af kunstobjekter men i stedet beskæftige sig med tegn i tiden. Hermed får beskueren også en anden rolle og bliver medaktør ved selv at skulle tage stilling. Et tredje citat stammer fra en arkitekt, der peger på, hvordan kunsten kan bruges i nutiden.

Kristina Ask: Re /aktion

AVPD

AVPD (Aslak Vibæk og Peter Døssing)

Hvad og hvorfor?
Vores værk hedder PolySpatialStrukture_VerticalDisplay. Projektet handler om reelle og virtuelle rum. Vi er superinteresserede i de ligheder og forskelle, der er mellem virtuelle og virkelige rum. Hvordan de defineres, og hvordan vi også kan sammensmelte de to typer af rum. Projektet består af fire dele: Maps der er oversigtskort fra et af de første computerspil; Hallways, computerredigerede billeder fra underjordiske korridorer, hvor alle menneskelige tegn er fjernet; Diagrammer, der beskriver feltet menneske — maskine — rum, virtualitet og realitet; og det fjerde PolySpatialStrukture som er en form for syntetisk organisk organisme, der udskyder sin gitterstruktur på en plade. Her er strukturen kun vertikal, men ideen er, at den kan forskyde sig ud og danne egne organiske rum.

AVPD: PolySpatielStructure_VericalDisplay. 2003. Stedsspecifik rumlig struktur og 13 færdigmonterede displays i varierende størrelser. Alle displays er lambda-foto, monteret på 10 mm plade med 10 mm akryl foran.

Thomas Bjørkå

Hvad og hvorfor?
Det er bæ-farvede porcelænsplader, der hænger på væggen — lertavler, hvor der står skrevet XP og PX. Det indeholder en masse referencer til gamle tavler såvel som den nordiske runeskrift. Det er billedhugger-tegn, den oldkristne kirkes tegn; der ligger en masse krydsreferencer. Rosetten er en lerdue, en alternativ fredsdue, eller en anden form for Helligånden.

XP henviser til eksperter - om det er os der er eksperter, eller det er summen af vores erfaringer, eller hvad det er. Tavlerne refererer til et gammelt, mere mytisk rum og samtidig til vores hurtige, smarte verden opbygget af XP’er.

Selvom jeg har indbygget alle disse teg, er værket også åbent, men jeg ville godt have betydningerne med. Det kan være ingenting, men ved at gå ind i de mange lag og systemer er værket endeløst i sine muligheder for at finde betydninger.

Thomas Bjørkå: PX.XP. Porcelæn og stentøj med papirmasse samt lertøj. Varierende størrelser.

Mere Thomas Bjørkå...
15. maj 2003: Det Hvide Guld på Royal Copenhagen
19. december 2002: Billeder fra "Co" på Q
31. juli 2002: Konglomerat på Trapholt

Peter Böttger

Hvad og hvorfor?
Mit værk, der endnu ikke har nogen titel, er lavet ud af flamingobakker og lister. Det handler om struktur og arkitektur, om måden at konstruere ting på. Det er en slags lystragt lavet til rummet, som griber fat i loftsbjælkerne. Min figur handler om ornamenter og de mønstre, den gentagne form giver, når den sættes sammen på nye måder. Om det ydre og hvordan det forholder sig til det indre som konstruktion og skal, ligesom man ser i arkitektur - med facade og bærende elementer.

Jeg har lavet min konstruktion med huller, så man dels kan se på tragten som en overflade, dels se ind på den indre konstruktions gitterværk, der forskubber sig. Min figur skal have detaljer, så man kan gå på opdagelse i alle de små uregelmæssigheder og opdage nye historier.

Peter Böttger: Skulptur af flamingobakker og lister, 2003

Cathrine T. Raben Davidsen

Hvad og hvorfor?
Jeg har tre malerier med på Exit, der alle tager udgangspunkt i gamle mesterværker. Prinsessen A Saxony Girl er en parafrase over et værk af Cranach d.Æ. Det andet er malet op fra et Velazquez værk og hedder His Hour. Det sidste Appropriated Heads er et familieportræt af en fransk symbolist, hvis udgangspunkt har været at formidle sin egen tilstedeværelse med sin familie.

Jeg tager udgangspunkt i de gamle mesterværker, fordi de både er smukke og tidløse, og fordi de har bevaret den menneskelige dimension og samme basale følelser, som vi idag kan forholde os til. Samtidig arbejder jeg med håndværket og prøver forskellige teknikker af på nogle lidt utraditionelle måder. Mine værker handler derfor i lige så høj grad om formen som formidlingen af et indhold.

Cathrine T. Raben Davidsen:
His hour. 2003. Olie, spray og kul på lærred. 200x150 cm.
Appropriated Heads. 2003. Olie, spray og kul på lærred. 200x300 cm.
A Saxony Girl (efter Cranach d.Æ). 2003. Olie, spray og kul på lærred. 200x165 cm.

Lene Aagaard Denhart

Lene Aagaard Denhart:
One and Only. 2003. Fotografi opklæbet på 10 mm plader
l. 100x100 cm. ll. 100x100 cm
In Between. 2003. Fotografi opklæbet på 10 mm plader.
l. 40x40 cm. ll. 40x40 cm.

Karin Enocksson

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder Apollo 2660. Det er to akrylmalerier og to plasticbannere malet med sprittusch. Jeg har dels arbejdet med at udforske materialerne og lave noget med det transparente og de mange lag, dels arbejdet med individet og den baggrund dets liv udspiller sig på. Det er en tegnet figur, der sidder foran et mønster, for at vise at vi hænger sammen med den verden, vi lever i, og det er det samme om og om igen.

Karin Enocksson: Apollo 266O, 2003. Diverse materialer.

Simon Grimm

Hvad og hvorfor?
Mit bidrag til Exit er et værk kombineret af tre dele, der består af et stort maleri, papirklip og keramik. Værkets gennemgående titel er Fame Jealousy, og det spiller på berømmelsens misundelse. Jeg afsøger på forskellige måder temaet.

Papirklippene er motiver fundet i udenlandske magasiner, skåret til og malet brune, så de får en glansbilledkarakter. De handler om fraværet af berømmelsen eller misundelsen på berømmelsen. Maleriet har to hænder, der kommer ned; det er med vilje lidt utydeligt. Der er ledninger, der hænger i et stik forneden, og så er der nogle talebobler. Og bagved har jeg indlagt tårer, der driver ned.

Min keramik er collage af fragmenter bygget op af talebobler, der står og vipper, så de er ved at falde. Det er Søjler af frustration, hvor der ligger små tanker gemt.

Simon Grimm:
Fame Jealousy. 2003. Maleri 300x200 cm.
Fame Jealousy. 2003. Papirklip.
Søjler af frustration (Fame Jealousy). 2003. Keramisk skulptur, højde ca. 1665 cm.
Søjler af frustration (Fame Jealousy). 2003. Keramisk skulptur, højde ca. 130 cm.
Fame Jealousy. 2003. Keramisk skulptur, højde ca. 85 cm.

Mere Simon Grimm...
2. april 2003: Interview med Simon Grimm

Jeppe Hein

Hvad og hvorfor?
Jeg har valgt at vise en lille bænk med røg: Smoking Bench. Når publikum sætter sig på den, kan de enten se på andre værker på udstillingen, her Eske Kath, eller man kan vende sig om og se på sig selv i det store spejl, der hænger over for bænken. I løbet af tre sekunder kommer der røg ud af bænken, og to sekunder senere er man helt gemt i en stor røgsky. Ser man på spejlet, vil man se sig selv forsvinde; ser man ud i rummet, vil dét forsvinde. I løbet af ti sekunder er røgen væk igen; rummet og én selv kommer atter til syne.

Med det her værk twister jeg både, hvad der normalt sker, når man sidder på en bænk på en udstilling, og hvad der sker med forholdet til selve institutionen. Når beskueren sætter sig på bænken, forsvinder han et øjeblik i røgskyen. Det giver mulighed for at vende opmærksomheden indad i stedet for udad. Få ‘a second of silence’. Midt i røgskyen befinder beskueren sig i et rum afskåret fra omgivelserne, og de omgivende personer vil ikke kunne se personen på bænken. Det er målet med mit værk: at give en oplevelse til både den aktive og passive beskuer.

Jeppe Hein: The Smoking Bench,2003. Metalkasse, røgmaskine og spejl. Courtesy Johann König.

Mere Jeppe Hein...
15. maj 2003: Interview med Jeppe Hein

Camilla Holmgren

Hvad og hvorfor?
Værket hedder The Space Between 1,2 og 3 og består af tre fotografier. Det er primært portrættet, jeg har fokuseret på. Det viser min søster; på den ene side er motivet det vigtige, og på den anden side er det ikke. Men der ligger en udvikling i forhold til tidligere ting, jeg har lavet med min søster. Jeg har ikke arbejdet med portrættet som en psykologisk afbildning, men mere med hvordan jeg iscenesætter hende. Fotografierne kan fungere som filmiske sekvenser, hvor jeg arbejder med en form for underspillet dramatik. Jeg undersøger ansigtets mikrobevægelser og rummet, hun er placeret i.

Camilla Holmgren: The Space Between 1,2,3. 2003. Fotografi. 40 x 120 cm, 40 x 140 cm, 40 x 81,5 cm.

Maria Hornshøj

Maria Hornhshøj

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder Moments # 1 og # 2. Det er trærammer, der hænger ud fra væggen, hvor jeg har sat henholdsvis blåt og gult plexiglas i. Jeg vil fange det rum, det moment, der er imellem de to punkter. Værket skal få én til at stoppe op og finde det lille øjeblik, der skaber rummet. Det farvede glas ændrer samtidig på rummet, alt efter lysets intensitet.

Maria Hornshøj:
Moment#1. 2003. Asketræ og farvet akryl. 200 x 100 cm
Moment#2. 2003. Asketræ og farvet akryl. 220 x 120 cm

Jesper Just

Jesper Just: Invitation to Love. 2003. DVD. 7 min. 45 sek.

Joachim von Westen Jørgensen

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder ikke noget og består af forskellige malerier i forskellige størrelser; to ens videoer med iskrystaller, der smelter under et mikroskop; og et koben der er støbt i massivt sølv. Der kommer muligvis noget lyd, men det afhænger af, hvor meget lyd der ellers er her fra de andres værker. På det personlige plan hænger det hele sammen som et værk, fordi det alt sammen handler om noget, der interesserer mig. De enkelte dele kan godt stå alene, især kobenet, men her har jeg valgt at sætte det sammen som et hele.

Hvorfor et koben i sølv?
Det er i massivt sølv for at få det meget pompøse og det rå objekt i spil. Kobenet i sølv transformeres til noget fint og værdifuldt. Det fascinerende at vide, at det er rent sølv. Samtidig er kobenet ubrugeligt, netop fordi det hér er lavet af sølv, og værket knytter sig dermed til en lang tradition, hvor kunst ikke kan bruges til noget. Det er leg med de associationer, man får, når man ser et koben.

Joachim von Westen Jørgensen 2003. Olie og spray på lærred, video, sølv.

Dror Kasinsky

Dror Kasinsky: Dontlookback #1, #2, #3, #4. 2003.
#1. Sort/hvid fotografi. 125 x 159 cm
#2. Sort/hvid fotografi. 125 x 159 cm
#3. C-print. 125 x 159 cm
#4. Sort/hvidt fotografi. 125 x 159 cm

Eske Kath

Hvad og hvorfor?
Mit maleri hedder Disintegration. Det er et billede inspireret af barokke dommedagsmalerier. Især kompositionen med det todelte univers i en kaosdel og en rolig del, hvor alle linier dykker ned mod et punkt nederst midtfor. Det er ikke så meget det religiøse, jeg har arbejdet med. Jeg har lavet en stiliseret naturkatastrofe, der i mit billede kulminerer i kaos. Jeg har sat små huse ind, som kører enten opad eller nedad. Det er en ny version af kaosideen, når alt bryder sammen. Naturkatastrofen symboliserer alle former for katastrofer for den enkelte. De små huse gør det ud for en personlig aflæsning, den personlige katastrofe kan føles som om hele jorden går under for en. Samtidig er mit billede også en relativ pæn undergang. Kaos er ikke total, lidelsen er ikke udpenslet som i barokken, her er den mere stiliseret, mere venlig.

Hylden gør billedet til et objekt, og giver det en materialevægt. Det er ikke kun kunst, men også en ting. Hylden er integreret i billedet med sine små forskydninger, der er en parallel til, hvad der sker, når jordpladerne bevæger sig. Hylden er både tematisk og fysisk en grund for billedet.

Eske Kath: Disintegration. 2003. Akryl og collage på lærred, krydsfinér og alcyd. 230 x 360 x 30 cm. Erhvervet af Dansk Bibiloteks Center.
Courtesy Galerie Mikael Andersen.

Mere Eske Kath...
26. februar 2003: Interview med Eske Kath
26. februar 2003: Eske Kath på Nicolai Wallner
26. februar 2003: Rosebud på Christina Wilson
10. april 2002: Eske Kath og Johan Nobell - Nye v¾rker

Eske Kath mutiple på kopenhagenshop

Karoline H. Larsen

Hvad og hvorfor?
Jeg har lavet et værk, der hedder Manual. Det er en video, der varer 57 minutter og 14 sekunder, som også kan købes i Kunstforeningens butik. Jeg har optaget 9 forskellige kropsterapeutiske øvelser - i 9 billedfelter, 3x3. Og så kører der en lille tekst henover hvert billede, der beskriver de enkelte øvelser. Videoen er tænkt som en invitation til at lave kropsterapeutiske øvelser. Men den handler også om krydslæsning af lyd, billeder og tekst, af krop og rum.

Karoline H. Larsen: Manual. 2003. DVD. 57 min. 14 sek.

Søren Lose

Hvad og hvorfor?
Jeg har lavet tre fotografier; to små og et større. De forestiller et tempel på Rhodos, som jeg fotograferede sidste år.

På det første ser man en mur, en kran og en mark, hvor der ligger en masse søjle- fragmenter, som kranen er ved at bygge op. I midten af billedet står en turist. På det næste billede ser man et tempel, som er bygget mere op og støttet af nogle jerndragere. Det ser lidt kunstigt og stiliseret ud med nye elementer bygget ind i de eksisterende former. Kranen opbygger kulissen, så den passer til idéen, vi har om vores kultur.

Det sidste foto med titlen Posture forestiller selve det, man gør, når man rejser som turist: fotograferer sig selv i en anden kulisse. Mellem fotografiets to dele er der et blåt foto, det er himlen og havets farve men også fotopapirs farve, når det bliver taget ved dagslys. Det er et før- og efterbillede, og den lille forskydning kommer med eksponeringen af fotografiet som medie.

Meningen er bl.a. at kommentere tiden og stedet som en konstruktion. At vi skaber nogle rammer for en bestemt kulturel historieforståelse. De her steder er til for turister; steder man bare skal se, når man rejser. Tidligere var ruinerne en kulisse for den klassiske dannelse. Kulissen har siden ændret karakter, men er baseret samme rumforståelse og konstruktion af historien.

Søren Lose:
Posture (Lindos). 2003. Light-jet print, monteret på dibond/akryl. 60 x 180 cm.
Construction Time Again (Crane). 2003. Light-jet print, monteret på dibond/akryl. 60 x 60 cm.
Construction Time Again (Temple). 2003. Light-jet print, monteret på dibond/akryl.

Mere Søren Lose...
17. juli 2001: Interveiw med Søren Lose

Christina Malbek

Christina Malbek: Ibiza. 2003. Airbrush maleri. 195 x 350 cm.

Inez Mortensen

Hvad og hvorfor?
Jeg har lavet en hest! Titlen, My Little Pony, kom i slutningen af processen. Oprindeligt har det været tænkt som et litografisk tryk, men jeg ville have mere volumen. Derfor har jeg fået hesten forstørret på print. Herover har jeg med stencil sprayet former af blomster. Blomsterne danner en ramme, og egentlig er der flere, end jeg først brød mig om. Ideen bag begyndte at arbejde selv, og resultatet blev enormt nuttet. Derfor blev titlen My Little Pony, der symboliserer en drømmeverden, som også er en illusion, en pigedrøm. Og det her er så min vision af My Little Pony, min drømmeverden. Som er papirtynd og ikke bundet op på andet end papir, der har taget farve af tingsligheder og handlinger. Det er foranderligt og ændrer sig ligeså hurtigt som papir.

Inez Mortensen: My Little Pony. 2003. Stencil spray på print. 400 x 320 cm

Espen Brandt-Møller

Hvad og hvorfor?
Jeg har lavet en skulpturgruppe, der hedder New Ohama and Rest. Den består af forskellige skulpturelle elementer, hvor udgangspunktet har været at tage nogle kystlinier fra anden verdenskrig, Golfkrigen og frontkrigen omkring Moskva. Linierne giver form til et rum, der tilsammen bliver til landkortenes hvide, ukendte pletter.

De enkelte dele er lavet af sammensvejsede plader, som er pustet op og malet hvide. Det er en situations-modulering, hvor processen ikke helt kan kontrolleres. De er sat sammen med flade udskårne plader, som er langt mere præcise i formen. Cirklen er samtidig mange flyvevåbens signal, det er et meget enkelt signal.

Jeg har opstillet mine skulpturer på en måde, der angiver, hvordan forskellige strukturer kan mødes, så der opstår nye sammenstød, som jeg ikke helt kan styre. Mellemrummet angiver forskellige kystlinier, og muligvis får jeg åbnet op for rummet.

Espen Brandt-Møller: New Ohama and Rest, 2003. Jern og maling. Installation/skulptur i varierende størrelser.

Camilla Palm

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder Skitser til Exit. Jeg har skitseret min oplevelse af Jesper Just og Camilla Holmgrens værker, der udstilles i samme rum som mit. Jeg forsøger at analysere, hvad de andre vil med deres værker i en anden teknik, og overføre det til mine skitser. Det kan være, det er totalt forkert, men det bliver min kommentar til denne type udstilling. Mange arbejder meget længe på at fremstille deres ting, og det har været svært for mig at forholde mig til. Jeg vil i stedet forholde mig til konteksten og den meget specielle situation, vi her sidder i. Når man ser mine skitser, kan man måske komme i tvivl om, hvem der egentlig har lavet hvad i det her rum. Min metode indregner det tidslige og liniære perspektiv i rummet.

Camilla Palm: Skitser til EXIT. 2003. Tuschtegninger på hvid plastik i varierende størrelser.

Jens Brink Pedersen

Hvad og hvorfor?
Jeg har arbejdet med fotografiet som udtryksform. Billederne stammer fra Sydney fra en rejse gennem byen og ud mod kysten. Det er 6 s/h fotografier lavet i en tradition, der startede for 20 år siden i fotografiets historie.

Jens Brink Pedersen: Sydney. 2003. Fotografi. 50 x60 cm.

Jakob Rød

Hvad og hvorfor?
Jeg har lavet en video på 4 minutter, der hedder House / Girl / Water. Den består af nogle optagelser fra en rejse ned langs den amerikanske vestkyst. Halvt som en genbeskrivelse af mine oplevelser af forskellige motellers stemninger. Halvt en fiktivt fortælling. Det ligger i måden, jeg har redigeret billeder og lyd. Jeg viser samtidig nogle stills fra videoen.

Jakob Rød:
House/Girl/Water. 2003. DVD. 4 min. 9 sek.
House/Girl/Water. 2003. Videostills, 40 x 50 cm

Daniel Salomon

Hvad og hvorfor?
Det første værk hedder Sound affects. Det er en jukebox med ca. 600 lyde, som man kan vælge udfra rummet, hvor lyden kommer fra. Det er lyde fra min hverdag, som jeg har optaget i løbet af den sidste måned. De er inddelt i kategorier som eksempelvis restaurant, bad og klub. På 2. og 3. sal har jeg to videoinstallationer med to mennesker, der taler sammen. Den på 2. sal er fra Bangkok, hvor en pige er på et loppemarked. På 3. sal er det en fyr fra Thailand, som går rundt på Hovedbanegården i København. De to taler så sammen på thai.

Jukeboxen handler om at tage et fremmed element ind på et museum, og det rum som det tager med sig. Det er lyde fra mit privatliv, som bliver tilgængelige for beskueren. Det er vigtigt for mig, at titlerne er generelle, der står ingen navne. Jeg har arbejdet med plader, der hedder soundeffect, som man kan bruge til at lave baggrundslyde med. Denne her gang har jeg så lavet mine egne lyde som en interaktion mellem mit værk og resten af udstillingen. Grundlæggende handler mine værker om at tage det private med ind i det offentlige rum. Jeg har villet udstille lyde fremfor billeder, udstille forskelligheden. Lyd giver bedre plads til at skabe indre forestillinger hos den enkelte beskuer. Video derimod færdiggør synsindtrykkene mere.

Daniel Salomon:
Sound affects. 2003. Jukebox
Uden titel, del 1. 2003. Videoinstallation. 1 min. 15 sek.
Uden titel, del 2. 2003. Videoinstallation. 1 min. 15 sek.

Melou Vanggaard

Hvad og hvorfor?
Jeg har kaldt min ophængning Anatomie eines Malereiinstallation. Der er tale om en maleriinstallation. Jeg har lavet en hel del ekspressive malerier med en masse udsagn, som handler om byrummet og dets energi. Jeg har anvendt en masse forskellige traditionelle teknikker. For mig personligt refererer værkerne indad, men udadtil er de både dekorative og henviser til en andethed — til de steder hvorfra de forskellige dele kommer. De visuelt dekorative blomster på et af værkerne stammer i virkeligheden fra nogle meget politiske plakater fra 60’ernes Polen.

Derudover har jeg arbejdet med det rytmiske forløb demonstreret ved et foto af mig selv som DJ på et galleri i L.A.. Motivet har fået malet op i Thailand. Det rytmiske kommer i ophængningen og billedfladerne. Ophobningen af værker demonstrerer mine arbejder som objekter i transit. Der er flere lag både her i min ophængning, i selve værkerne, hvor jeg arbejder med collage, og i titlerne.

Melou Vanggaard: Anatomie eines Malereiinstallation. 2003. Akryl, olie og alcyd på lærred, stentryk, dybtryk og tegning. Varierende størrelser.

Mere Melou Vanggaard...
28. feb. 2002: Melou Vanggaard på Kunstakademiets Udstillingssted
19. okt. 2000: Interview med Melou Vanggaard

Melou Vanggaard multiple på kopenhagenshop

Christian Vind

Hvad og hvorfor?
Jeg har dels lavet en ophængning på væggen, dels har jeg tre montre med et mappeprojekt og unikabøger. På væggen har jeg fotografier, litografiske tryk og et maleri. For at tage dem i rækkefølge, så er titlerne Skygge, det næste er et litografi, der hedder Across the Ocean, derefter har jeg et stort maleri, der hedder Old European Painting, det næste hedder Vindue med bøger i silhuet, og det sidste hedder Night Rises from the Sea. Der er så forbindelser mellem tingene på væggen og specielt kassen med unikabøger. Former og genstande der går igen i flere af værkerne.

Jeg kan godt lide tegninger — både maleri og litografier er tegnet, og det arbejder jeg primært med. Alle billeder begynder og ender med linien, alting er definitivt i en tegning, en ’one hitter’. Med maleri har du hele tiden mulighed for at arbejde videre, i lag på lag. Med tegningen er det ligetil og direkte, det kan jeg godt lide. Mit maleri er tegnet, ved at jeg har siddet på gulvet, på lærredet, og brugt penslen som blyant. Det er en enkel måde at komme rundt om de der utallige problemer med maleriet.

Christian Vind:
Night Rises from the Sea. 2002. Litografi. 95,5 x 71,5 cm.
Vindue med bøger i silhuet. 2000-03. Fotografi. 124 x 89 cm.
Old European Painting. 2002. Tusch på lærred. 200 x 150 cm.
Across the Ocean. 2002. Litografi. 95,5 x 71, 5 cm.
Skygge. 2000-03. Fotografi. 124 x 89 cm.

Mere Christian Vind...
31. marts 2002: Christian Vind i Herluf Trolles Gade

Christian Vind multiple på kopenhagenshop
Christian Vind publikation på kopenhagenshop

Ulrik Weck

Hvad og hvorfor?
Jeg viser tre videoer, som hver især står for sig selv: The Day Sherry Ran Away; The Hairdresser; og Guardian Angel - den sidste holder jeg nok mest af.

Alle videoerne er optaget i et 'observatory mode', hvor jeg har været rundt og filmet på gaden. Der har ikke været et præcist formål, andet end at jeg har fundet det interessant. Alle videoer undersøger, hvor meget der skal til for at fortælle en historie. De er små skitser, der varer omkring et minut - for kun at fortælle det væsentligste. Lige nok til at man kan komme tilpas langt ind i historierne til at blive fortrolig med dem og den måde, de bliver fortalt på. Jeg er mest interesseret i mennesker og de fine små historier, der kan komme ud af ingenting.

Ulrik Weck:
Guardian Angel. 2003. DVD. 1 min. 37. sek.
The Day Sherry Ran Away. 2002. DVD. 1 min. 45 sek.
The Hairdresser. 2002. DVD. 1 min.

Maria Werger

Hvad og hvorfor?
Mit værk hedder en Højtidelig morgen, og det er en installation med en masse figurer i pap på et stort bord. De forestiller mange forskellige folk i forskellige situationer, som er kombineret i forskellige rituelle former.

Maria Werger: En højtidelig morgen. 2003. Installation.

Mette Winckelmann

Mette Winkelmann

Mette Winckelmann: Queer Situation. 2003-05-19 Akryl på lærred. 240 x 120 cm. Objekt på stof. 300 x 350 cm. Courtesy Galleri Christina Wilson.

Mere Mette Winkelmann...
26. februar 2003: Rosebud på Christina Wilson
26. september 2002 : Dunk - Interview med Mette Winckelmann

Uha... der er mange. På kopenhagens redaktion var hit'et Christian Vind, efterfulgt af Jeppe Hein, Melou Vanggaard, Kristina Ask, Eske Kath, AVPD og Jesper Just.