|
[14. august 2003]
Interviews
Yin Xiuzhen: Beijing Opera, 2000 —
2001. Installation
Everyday — samtidskunst fra Japan, Kina,
Korea, Thailand
Udstillingen Everyday
er en del af festivalen Images of Asia, som finder sted i
hele Danmark i august måned. På udstillingen præsenterer
17 kunstnere fra Japan, Kina, Korea og Thailand deres opfattelse
af bla. hverdag, kulturelle traditioner og teknologiske fremskridt.
Kopenhagen bedt tre af de aktuelle kunstnere om at beskrive deres
værker. Til sidst en masse billeder. Interview, oversættelse
og foto: Laura Stamer
Everyday
Samtidskunst fra Japan, Kina, Korea og Thailand
Chen Shaoxiong (CN), Cui Xiuwen (CN), Gimhongsok (KR), Kan Xuan
(CN), Miwa Yanagi (JP), Nobuyoshi Araki (JP), Rirkrit Tiravanija
(TH), Song Dong (CN), Sora Kim (KR), Surasi Kusolwong (TH), Tadasu
Takamine & Masashi Iwasaki (JP), Takashi Homma (JP), Wang Gongxin
(CN), Yang Yong (CN), Yeondoo Jung (KR), Yin Xiuzhen (CN)
9. august til 28. september
Kunstforeningen Gl. Strand
Gl. Strand 48
DK-1202 København K
Ti - sø 11-17
www.kunstforeningen.dk
Interviews:
Gimhongsok (f. 1964),
Korea
bor og arbejder i Seoul
 
Gimhongsok: The Boat, 2001-2003. Installation
Jeg lavede værket the Boat for to år siden til
en udstilling, som tre forskellige koreanske kuratorer organiserede,
og som skulle finde sted i 4-5 asiatiske byer. Jeg fik den simple
idé at lave en båd, som udnytter det system en udstilling
er bygget op efter.
I Korea kunne man for ti år siden ikke forestille sig, at
kunstneren rejste sammen med sit værk. På det tidspunkt
var der kun penge til at betale for transporten af færdige
skulpturer eller malerier. Men nu hvor mange kunstnere arbejder
med så forskelligt materialer som f.eks. installationer, har
systemet ændret sig, og kunstneren kan nu få betalt
sin rejse til udstillingen.
Jeg fokuserer på systemet for samtidskunst og undersøger
hvor pengene går hen når en udstilling finder sted.
Hvordan bruger museet eller institutionen pengene, hvorfra modtager
de penge, og hvordan kan kunstneren få del i og anvende pengene?
Det er ret interessant.
Jeg har lavet båden formet som en sten eller en klippe, og
den bliver sendt i forvejen til det sted, udstillingen skal være.
Jeg modtager så en flybillet af museet eller galleriet, så
jeg kan være tilstede på åbningsdagen samme sted,
hvor mit værk allerede er ankommet. Ud af mit kunstnerhonorar
bruger jeg nogle af pengene på at shoppe til værket.
I hver by installerer jeg nye produkter på båden. Så
er båden klar. Klar til at rejse et sted hen eller til næste
udstilling.
Hvordan udvælger du de ting, der skal på båden?
Det er en meget personlig beslutning. I dette her tilfælde
er det mit første ophold i København, så det
var meget eksotisk for mig. Den første dag ville jeg ud til
et stort indkøbscenter og se de lokale produkter eller varer,
og jeg købte lidt forskelligt indenfor budgettets rammer.
Det var en sjov oplevelse.
Efter udstillingen kan varerne genbruges eller dem der arbejder
her kan tage dem med hjem. Jeg har kun købt langtidsholdbare
ting, f.eks. dåsemad eller øl. Så på den
måde bliver tingene måske en del af nogle andre menneskers
hverdag senere.
Surasi Kusolwong (f.
1965), Thailand
bor og arbejder i Bangkok
 
Surasi Kusolwong: Ride, Ride, Ride you
go, through a city, 2003. Installation
I rummet kan man se møbler og dagligdags objekter, som vi
normalt bruger i vores hverdag i byen og indenfor i bygningerne.
Jeg laver en opstilling, hvor rummet bliver delt på en måde,
så folk kan køre igennem på en scooter. Det er
en elektrisk scooter, som kan genoplades og derefter køre
i tre timer. Bare kør igennem rodet.
Normalt når du går på kunstudstilling, bevæger
du dig langsomt eller står stille for at se på værkerne.
Du bevæger dig med en tyngde eller en alvor for at få
en særlig oplevelse af stedet eller udstillingen. Dine bevægelsers
hastighed og tyngde vil være forskellig hver dag - afhængig
af hvor du befinder dig.
Hvordan udnytter du rummet i dine projekter?
Jeg laver altid et nyt projekt end jeg har lavet tidligere.
F.eks. lavede jeg en markedsplads på Louisiana, hvor folk
kunne købe ting for 1 euro eller 20 kroner, tror jeg. Det
var indrettet som et gademarked, hvor publikum kunne komme og handle.
På Bienalen i Gøteborg havde vi folk til at give thai-massage.
Jeg forholder mig altid til stedet og stedets egenskaber. Hvordan
udnytter man stedet? Langsomt eller hurtigt — aldrig i midten.
I Kunstforeningen er det et hurtigt tempo. Du kan køre op
til 30 km/t. og du kan komme til at køre ind i tingene. Det
er lignende i Bangkok. Når der er trafikprop og alt står
stille, kan du lige smutte igennem på din scooter. Det handler
om, at vi har forskellige hastigheder og perspektiver til at forstå
livet.
I de fleste asiatiske byer er alt i forandring. Der er aldrig noget,
der er afsluttet i Bangkok. Byen er ikke gået i stå.
Der er altid en byggeplads et sted. Hvis du kommer tilbage et år
senere vil en bygning være væk en anden overlapper eller
noget helt nyt er vokset frem. Det er ikke ligesom i Europa, hvor
det er meget tydeligt hvor den gamle by er, og kommer du tilbage
ti år senere ser den ud på samme måde. Det er
meget forskelligt. Jeg siger ikke, at det er godt eller dårligt,
bare anderledes. Man kan også forstå rummet som et atalier.
Du ser et liv eller en måde at arbejde på.
Alting er på vej et sted hen eller hører til et andet
sted. F.eks. ting på gaden, der hører til et kontor
— pludslig er det et sted mellem ude og inde.
Masashi Iwasaka (f.
1966), Japan
bor og arbejder i Kyoto
 
Tadasu Takamine & Masashi Iwasaki: Inertia,
1998. Videoinstallation
I videoen Inertia arbejder jeg med en masse forskellige
dobbelte betydninger. Det er i og for sig et meget simpelt værk.
Sort er mørkt, hvidt er lyst. Filmen består af et tog,
lyden af toget, en kvinde, den blå farve. Kvinden står
for det moderne japanske menneske. Det er mødet mellem det
moderne japanske menneske og den moderne teknologi jeg gerne vil
vise. Toget går mod fremtiden.
Toget kører med 300km/t mellem Osaka og Tokyo. Det er ret
hurtigt. Ind i mellem byerne ser man landet. Her ligger også
en kontrast.
Kameraet er monteret på bagsiden af toget — fiktion
eller ikke-fiktion, det siger jeg ikke noget om. Det er en form
for humor, jeg skaber. Smerte eller nydelse. Land og by. Hurtigt
eller langsomt.
Det findes mange dobbelte betydninger i de asiatiske lande. Det
gamle og det nye. Jeg vil gerne kombinere den moderne teknologi
med de mere traditionelle billeder. For mig er naturen et af de
mere traditionelle motiver, noget langsommeligt. Blandingen af den
moderne kultur og den traditionelle kultur er en stor del af min
hverdag i Kyoto. Jeg elsker de gamle templer, maden, at køre
på cykel. Samtidig bruger jeg internettet og videoen. Vi har
brug for begge dele.
Miwa Yanagi: Eternal City 1 og A
Transient World, 1997 og 1998. Farvefoto
Miwa Yanagi: Eternal City 1, 1998.
Farvefoto
 
Miwa Yanagi: A Transient World, 1997.
Farvefotos 3 stk.
 
Yang Yong: Sleeping Shadow_Underpath,
2002. Farvefoto
Yang Yong: The Cruel Diary of Youth — No Way Home,
2001. Farvefoto
 
Installationviews
 
Song Dong: Broken Mirror, 1999. Video
Song Dong: Burning Photography, 2001. Video
 
 
Wang Gongxin: Red Doors, 2002. 4 videoinstallationer
 
 
Sora Kim: CapitalPlus Credit Union,
2003. Installation
 
 
Kan Xuan: Looking, Looking, Looking for
..., 2001. Video
 
 
Rirkrit Tiravanija: Untitled, 2001
(the magnificent seven, spaghetti western). Installation
 
 
Yin Xiuzhen: Beijing Opera, 2000 —
2001. Installation.
 
 
 
Nobuyoshi Araki: Untitled from "Last
year", 2001. Fotografi
 
 
 
Chen Shaoxiong: Homescape 1-10, 2002
 
 
Cui Xiuwen: Lady’s, 2000. Videoinstallation
 
 
Yepondoo Jung: BeWitched, 2001. D iasprojektion
 
 
Takashi Homma: Tokyo Children, 2001.
Iink jet prints
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)