|
[11. december 2003]
Interview
Eske Kath: Death of a mother, 2003. 240 x
360 cm, akryl på lærred.
Eske Kath - My Tsunami
kopenhagen har været i Gallerie
Mikael Andersen og talte med med udstillingsaktuelle Eske Kath
(1975) om udstillingen My Tsunami for at kunne viderebringe
denne lille appetitvækker. Ta' selv en tur i Bredgade... Interview
og foto: Nina Poulsen.
Eske Kath
My Tsunami
8. november - 15. december
Galerie Mikael Andersen
Bredgade 63, 1260 København K
tlf.: 33 33 05 12, fax: 33 15 43 93
web site: www.gma.dk
e-post: gma@gma.dk
Åbent ti - fre. kl. 12-17, lørdag kl. 10-14
pressemeddelelse...
Væg: My Ophelia
Gulv: My Epicentre
Rumlig bearbejdning er sket i samarbejde med arkitekt Fanny Stenberg
Eske Kath
Vil du ikke lægge ud med at fortælle lidt om navnet
på udstillingen?
Okay. Udstillingen hedder My Tsunami. Tsunami er et ord for en flodbølge,
som opstår som følge af undersøiske jordskælv
og vulkaner. Det er et japansk ord og det betyder vist bare sådan
”stor flodbølge” eller sådan noget i den
stil, men det er ligesom det gængse ord for den her form for
katastrofe, som kan være meget, meget ødelæggende,
men som samtidig har et meget smukt navn. Så der ligger den
der indbyrdes modsætning mellem det smukke og det grusomme.
Og så har jeg så kaldt det my tsunami for at det bliver
min udlægning eller min katastrofe eller hvad man nu skal
sige og dermed pege på den mere private del af katastrofen,
altså pege på den personlige katastrofe.
 
Eske Kath: My Tsunami. Installationviews.
Hvor er du faldet over det begreb henne?
Jeg har sådan en almen interesse for sådan nogle naturfænomener
og generelt sådan nogle naturvidenskabelige ting. Jeg har
i lang tid syntes at der var sådan noget fascinerende ved
det ord. Altså der er en fascination over ordet og fænomenet
samtidig, jeg har altid syntes at der var sådan en fin modsætning.
Men det er bare min opfattelse af ordet... en japaner ville sikkert
ikke opfatte det sådan. Men altså det er, for mig, et
ord der har været der hele tiden, men som jeg så har
brugt nu.
Jeg tænkte på, men jeg ved ikke om det er meningen...det
er jo, som du siger, et japansk ord og malerierne kunne jo godt
minde lidt om nogle af de mest kendte klassiske japanske træsnit
med Fujisan i baggrunden o.s.v. Er det tilstræbt eller er
det tilfældigt?
Tilfældigt er det måske ikke, eller jo, det er det,
til en vis grad. Man kan sige, jeg har aldrig haft intentioner om
at tingene skal se japanske ud. Jeg har selvfølgelig hørt
det før og det generer mig heller ikke på nogen måde.
Min inspiration stammer jo også fra min brug af tegneserier
o.s.v. - jeg har jo også læst manga-tegneserier - men
det har ikke været en intention at det skulle have et japansk
præg.
 
Eske Kath: My Tsunami. Installationviews.
 
Eske Kath: I´d
welcome the sun and the rain equally, 2003. 230 x 180 cm. akryl
på lærred. Hylde: bemalet krydsfinér.
Eske Kath: Iris, 2003. 240 x 210 cm, akryl på
lærred. Hylde: bemalet krydsfinér.
Såvidt navnet, hvis du så vil fortælle os
lidt om hvordan udstillingen er opbygget...
Jo, altså, jeg havde fra starten en idé om at jeg gerne
ville finde en måde at trække nogle af mine ideer fra
billederne ud i rummet. Også fordi jeg gerne ville give en
ny, eller en anderledes indgang både til malerierne, men også
til hele det her udstillingsrum i det hele taget. Og så kom
de her ideer. Det er vel fordi de består i princippet af elementer,
som jeg også bruger i malerierne, så det har på
en eller anden måde været meget naturligt at gøre
det på denne måde. Og så var det meget vigtigt
at tingene fik en stor vægt i rummet og så samtidig
en form for tilbageholdenhed. Så tingene ikke blev en form
for indpakning af billederne, men at de ligesom fik en form for
ligevægt. Altså de fylder meget, men har alligevel,
hvad skal man sige, de er måske lidt underspillede i forhold
til den størrelse de har.
Hvis man begynder på de her ting, så skal man jo også
forholde sig meget til rummet, hvordan fungerer de her vinkler og
syn og kig gennem rummene. Man kan sige ideen har været -
eller er - meget simpel. Det er en meget hurtig idé jeg har
fået, som jeg har holdt fast ved, men samtidig så er
den jo i virkeligheden meget mere kompleks end det egentlig forekom
mig fra starten.
Eske Kath: My Tsunami
Jeg fik en af mine venner, som er arkitekt til at være med,
Fanny Stenberg, som jeg udviklede det rent rumlige arbejde sammen
med. Sådan noget med hvordan skal kiggene være udefra,
hvad skal man kunne se samtidigt hvorfra og hvordan skal folk ledes
rundt i rummet. Når folk kommer ind ad døren Bliver
de stillet over for et valg om hvordan man skal forholde sig til
den her installation eller hvad det nu er: Skal man gå venstre
eller højre om eller skal man gå ind i den og hvordan
og hvorledes og det der med at man for at se ”forsiden”
på installationen så kan man ikke se billederne ordentligt...
Så man på en eller anden måde bliver tvunget ind
i installationen og ser bagsiden og på den måde kommer
til at forholde sig lidt mere til det indholdsmæssige i den;
omkring den der skrøbelighed, som der ligger i de rammer.
Og også den der overflade, der ligger i tingene; at det hele
er bygget op af flader ligesom på maleriet. Så det bliver
mere metafor end det bliver en konkret mur. En rigtig mur ville
jo heller aldrig revne på den der måde. Det bliver mere
en stiliseret udgave eller en idé om at noget styrter sammen.
Det er en meget pæn katastrofe kan man sige, men det er samtidig
også for at netop gøre mere opmærksom på
metaforen eller ideen i det, baggrunden for det eller tankerne i
det i stedet for at lave en illusion om en ruin. Det er også
derfor revnerne i gulvet er så stiliserede... Det er igen
fordi man kan jo godt se at det er revner og så skal de fungere
grafisk i forhold til rummet og i forhold til billederne på
væggene, men det skal ikke være en illusion om at gulvet
er revnet. Derfor har jeg også gjort meget opmærksom
på at det er et gulv, der er lagt ovenpå gulvet og holdt
sådan en afstand til væggen hele vejen rundt så
man hele tiden bliver gjort opmærksom på at det ikke
er en illusion, men mere noget, der måske skal fortælle
noget... så man bliver gjort opmærksom på historien.
Eske Kath: Shake
a Mountain, 2003. 250 x 210 cm, akryl på lærred.
Er det nyt for dig at arbejde med de der store installationer?
Jo, altså, jeg har arbejdet rumligt. Eller jeg har altid forholdt
mig rumligt når jeg har vist mine ting. Jeg har altid ligesom
forholdt mig til de rum tingene bliver vist i og jeg har også
arbejdet med rumlige ting. Men det er nyt for mig at gøre
det så konsekvent som jeg har gjort her, hvor de rumlige ting
får lige så stor vægt også for mig, sådan
rent tankemæssigt, som de ting, der hænger på
væggene. Opbygningsfasen her har varet tre dage, så
meget af det har ligesom været teori. Ting som jeg har siddet
sammen med arkitekten og tænkt mig til også via den
model vi har bygget. Så det har været meget spændende
at se om de tanker, de idéer, de kig o.s.v., om de ligesom
holdt stik i den færdige udgave. Det har været en meget
sjov og helt klart en anderledes måde at arbejde på
end jeg har gjort hidtil.
Jeg har gerne villet have at man ude fra gaden skulle få
en helt anden opfattelse af rummet, men samtidig synes jeg, som
sagt, også at det er lidt underspillet samtidigt med at det
er meget stort. Man kan sige der en hel masse og så alligevel
meget lidt. Ideen i det er jo i princippet meget en kerne i arbejdet,
for mig er malerierne meget mere komplekse end selve installationen
selvom den er meget vidtfavnende.
 
 
Eske Kath: Epicentre I - V, 2003. 42 x 32
cm, mixed media.
Hvis vi skal gå videre til at tale lidt om malerierne
så kan man vel godt sige at er i stilnoget vi har set tidligere
fra dig. Det er i hvert fald de samme centrale temaer...
Jo, men jeg har et stykke tid arbejdet med katastrofeting. Den her
natur, der bliver meget unaturlig. Selve formen eller overfladen
bliver meget kropsnær. Og også det der med at katastroferne
er bygget op som en form for draperinger, så der kommer en
meget kropslig ting ind i det der meget store og voldsomme. Så
på den måde kan man sige at det er det samme der foregår
i installationen her...
 
Eske Kath: Flood,
2003. 100 x 70 cm, akryl på lærred.
Eske Kath: Burning Landscape, 2003. 100 x 80 cm.,
akryl på lærred.
Eske Kath: Ophelia,
2003. 80 x 70 cm, akryl på lærred.
Eske Kath: Love is a landslide, 2003. 80 x 70 cm,
akryl på lærred.
 
Eske Kath: U.T.
2003. 50 x 50 cm, akryl på lærred.
Eske Kath: Heavy rain, 2003. 30x30 cm, akryl på
lærred.
Eske Kath: U.T.
2003. 40x40 cm, akryp på lærred.
Mere Eske Kath...
26. februar 2003: Interview med Eske
Kath
26. februar 2003: Eske
Kath på Nicolai Wallner
26. februar 2002: Rosebud
på Christina Wilson
10. april 2002: Eske
Kath og Johan Nobell - Nye værker
Eske Kath på kopenhagenshop
Untitled,
2001. Bomuldslommetørklæde med maskinbroderi. 29x29
cm.Edition 50 stk., nummererede og signerede.
Eske
Kath: uden titel. Tegning m/ramme.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)