[26. februar 2002]
Interview

Eske Kath på Galleri Christina Wilson

Interview med Eske Kath
Eske Kath er 27 år gammel og tager afgang fra det Kongelige Danske Kunstakademi i år. Eske Kath har bl.a. været med på Charlottenborgs Efterårsudstilling to gange, og har derudover udstillet på henholdsvis Stalke Galleri og Galleri Mikael Andersen. Lige nu er Eske Kath udstillingsaktuel på Bryggen. Sammen med Mette Winckelmann og Jesper Just udstiller han på Galleri Christina Wilson og på Galleri Nicolai Wallner udstiller han i projektrummet. Kopenhagen troppede op til en samtale med Eske Kath på Bryggen. Interview: Marianne Ilkjær. Foto: Marianne Ilkjær og Torben Zenth.

Udstillingen hedder Rosebud, hvordan har det ord inspireret dig?
Os tre kunstnere her på udstillingen er nok meget tematisk forskellige i vores udgangspunkt. Og derfor kan det godt være lidt besværligt at finde en titel som har links til os alle sammen. Men det her ord fungerer netop meget godt fordi det er så flertydigt, og det bliver brugt i mange sammenhænge. Ordet betyder jo rent konkret rosenknop, og det er måske der, at jeg kan være med i forhold til det med naturperspektivet. Noget der ligesom stadigvæk gemmer på noget, eller holder en venten i skak, som mine billeder også kan siges at gøre. Ordet er nok mest kendt fra Citizen Kane filmen, hvor det er en kælk, men bliver udlagt til sidst som noget han har mistet, eller ikke har kunne få fat på. Og den udlægning af det kan igen bruges mht. mine ting, måske forstået som tabet, der ligger i den der opløsning af det personlige centrum. Netop et eller andet, der får det hele til at revne og som kan være med til at skabe den der personlige katastrofe. Man har bygget sit hjem eller sin familie op, og bag de her mure har man sin egen base, eller sit eget centrum, som beskyttet for alt andet, og lige pludselig kan katastrofen indtræffe. Og det er det jeg opfatter som den menneskelige skrøbelighed - 'tabet' - eller opløsningen, og som for mig hænger metaforisk sammen med de store katastrofer. For lige meget hvor meget tjek man føler, at man har på det hele, eller hvor sikker man føler sig, så er der de her uregerlige kræfter, og altid et eller andet derude, som man ikke har styr på, eller kan styre. Og det er nogen meget store ting, men jeg tror, at det er nogen ting som alle på en eller anden måde beskæftiger sig med. For det er jo noget eksistentielt, de her store emner. Og det er også derfor, at jeg på en eller anden måde bliver nødt til at forholde mig meget abstrakt til det rent udtryksmæssigt. Mine ting bliver så også flertydige. Der er ikke nogen bestemte måder at gå til værkerne på, der er ikke nogen løsninger.

Fra Rosebud på Galleri Christina Wilson
Eske Kath: Disintegration/Cyclone (2003), akryl og collage på lærred, alkyd på krydsfinér, 230 x 190 cm.
Eske Kath: Disintegration/Flood (2003), akryl og collage på lærred, alkyd på krydsfinér, 230 x 190 cm.

På Rosebud, viser du tre malerier. Hvad er det for nogle billeder?
Jamen, det er vel egentlig de samme temaer som går igen. Altså naturkatastrofer som tyfoner, vulkaner og oversvømmelser, blandet med en masse løsrevne dele, for eksempel en mur, der igen er tegn på behovet for at skabe et personligt centrum som en slags beskyttelse. Hylderne, som malerierne hviler på, har jeg så forsøgt at køre mere tematisk ind i selve billederne. Jeg har prøvet at lave nogen forkastninger, ligesom der er mellem jordplader og på den anden sprækket jord som efter en oversvømmelse. Forkastninger bliver til forsænkninger og forhøjninger som igen bliver til bjerge, som er et motiv der går igen i nogle af billederne.

Eske Kath

Er maleriet dit foretrukne medie?
Jeg vil helst ikke tale om, at jeg har et foretrukkent medie. Fra starten af har jeg måske haft maleriet som mit hovedmedie, men jeg har også altid lagt mig fast på at bruge andre medier. Mest for at udfordre mig selv, men også for at underbygge de idéer jeg går og arbejder med i malerierne. Især collagerne ser jeg som en stor del af min produktion, og det er ikke sådan at jeg tænker maleriet som specielt vigtigere end de andre ting, det er bare det, som bliver ved med at vende tilbage til mig og som visuelt får mest vægt.

Hvilke medier har du ellers beskæftiget dig med?
Jeg har lavet en hel del keramiske ting, og oftest i forhold til nogle lydskulpturer. Jeg har for eksempel lavet nogle højtalerkabinetter, og den lyd som jeg så selv laver, bliver ofte til en slags dissonans. Højtaleren bevæger sig derfor meget, og det gør at det ringer meget ud i selve skulpturen. Skulpturen ændrer lyden markant og samtidig ændrer lyden også beskuerens oplevelse af skulpturen. Materialesammensætningen synes jeg er interessant her. Den der meget stringente form som en højtaler har, sammen med lerets mere modelerede form. Det er et meget hårdt sammenstød, synes jeg, men det er netop det der er det interessante. Jeg arbejder meget med de her kontraster.

Hvordan kommer det så til udtryk formmæssigt?
Hvis vi ser på mine billeder, så er det meste jo meget fladt malet, samtidig med at de på en eller anden måde har et klassisk perspektiv. Og så er der alligevel ikke noget fast perspektiv, der er ikke noget forsvindingspunkt. Så på den måde forholder jeg mig nok til en masse forskellige måder at gøre tingene på. Det hele bliver sat sammen, og måske på en måde som man nok egentlig slet ikke i traditionel forstand kan. Det er nogle paradokser, som jeg prøver at få ind i mine ting. Det kan være noget farligt og let, eller grimt og smukt på samme tid. Mange af farverne for eksempel, er vel egentlig i manges øjne ret grimme, eller der er nogle generende greb, og så føres det alligevel sammen med noget, som næsten per definition er smukt. Jeg har også prøvet at holde bevægelsen og det statiske sammen. Det er et meget statisk billedsprog, der så alligevel også viser bevægelsen i det statiske. Der er jo sindssygt meget bevægelse i en tyfon, så bare det at male den gør det statisk. Sä det er vel i sig selv et lidt håbløst forsøg.

Fra Isola på Galleri Nicolai Wallner
Eske Kath: Disintegration/vulcano (2002-2003), Akryl og collage på lærred, wood speaker, kaffe, 230 x 180 cm, 258 x 230 x 30 cm
Eske Kath: Disintegration/Flood (2003) , Akryl og collage på lærred, 160 x 125 cm.

Paradokserne eller kontrasterne arbejder du også med på det tematiske plan?
På Wallner kan man måske sige, at jeg her har forsøgt at sidestille den personlige katastrofe - skrøbeligheden med naturkatastrofen. Den personlige del prøver jeg at køre ind i de her små collager, hvor den lille historie kommer ind og flytter sammen med den store historie i malerierne. Jeg har indsat de her små huse, for at få det lille personlige centrum ind i det store hele, samtidig med at der også er de her vægge plankeværker og mure, som skal henvise til den måde vi danner vores eget centrum på. Alt det vi forsøger at føle os sikre bag, og alligevel truer katastrofen hele tiden. Måske ikke nødvendigvis kun lige naturkatastrofen, men også alle de andre ting, som kan få det hele til at smuldre eller gå i opløsning. Alle elementerne her handler om dette, på den ene eller den anden måde. Der er for eksempel malerierne, hvor jeg har malet på denim. Jeg ville ligesom prøve at få det tætte, det meget person- og kropsrelaterede ind. Jeg har brugt forskellige materialer fx, gibs, træ og højtalere og netop forskellige medier som maleri, collage og lyd. Jeg bilder mig ind, at sammensætningen af de her forskellige materialer og medier, kan bidrage med lidt mere. Det er ikke fordi at maleriet ikke ville kunne gøre det i sig selv, for det tror jeg godt det kunne. Men jeg har en lyst til at bore lidt dybere, og måske også overraske mig selv via de sammenstød som kan dukke op når man blander materialer og medier.

Fra Isola på Galleri Nicolai Wallner
Eske Kath: Epicenter 4 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 11 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 7 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 6 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 3 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 1 (2003) Collage 29 x 23 cm
Eske Kath: Epicenter 8 (2003) Collage 29 x 23 cm

Du arbejder meget med modsætninger. Hvorfor?
For mig kommer det nok til at gælde om at få modsætningerne til at harmonere på en mere naturlig måde. Og modsætninger er jo interessante, fordi det vel er sådan, at verden er bygget op på kontraster. Det er spændende at arbejde med at få modsætningerne til at køre sammen, så det netop ikke virker modsætningsfyldt længere, men snarere som om det går op i den her berömte højere enhed.

Kræver det mere af beskueren, når det hele er lidt modsætningsfuldt?
Ja, det gør det nok, men jeg synes også godt, at man må kræve noget af beskueren. Jeg er ikke interesseret i en entydig aflæsning af tingene. Jeg har det fint med at folk kommer ud med forskellige oplevelser. Og i forhold til det overfladiske, eller fladerne i billederne så er der også her en modsætning. Jeg synes selv, at jeg arbejder med et lidt dybere, mere poetisk indhold i tingene, men de medier eller metoder jeg bruger er måske meget overfladiske. Jeg maler tætte flader uden ret mange dikkedarer, og stiller dem op mod hinanden på en meget klar og stiliseret måde. Jeg bruger for eksempel udklip fra modeblade, indbegrebet af overfladiskhed, i collagerne, som form, til at lave noget der rører dybere end det.

Eske Kath

Mere...
26. februar 2003: Billeder fra Isola, Eske Kath på Nicolai Wallner
26. februar 2003: Billeder fra Rosebud på Galleri Christina Wilson
10. april 2002: Eske Kath og Johan Nobell - Nye værker
8. februar 2002: Shamanizia
8. september 2001: Efterårsudstillingen 2001

Eske Kath multiple på kopenhagenshop:
http://www.kopenhagenshop.dk/product.asp?product=84