kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle interviews > 25. september 2003: Interview med ERGO

[25. september 2003]
Interview


Rosa Maria Frang: Rosa'a Lagkage Klub

Interview med Ergo
ERGO præsenterer Den Anden Virkelighed.
Kopenhagen har talt med kunstnerne, som har været drivkræfterne bag den udstillingsrække galleriet ERGO har præsenteret i løbet af sommeren. Lau Corvind, Eva Louise Nielsen, Eva Hjort, Søren Bjørn og Asmund Boycott har sammen formuleret projektet, der med den fælles arbejdstitel "Den anden virkelighed" - som også er navnet på udstillingen - problematiserer begrebet virkelighed. "Hvad er kunstens virkelighed i forhold til den daglige opfattelse af virkelighed"? og "Er virkeligheden en mental konstruktion, der styrer vores erkendelsesmæssige og sansemæssige omgang med verden"? er et par af de spørgsmål, kunstnerne har arbejdet udfra i deres behandling af problematikken og afsøgningen af og omkring begrebet virkelighed. Det blev her på falderebet af deres udstillingsrække både til en snak omkring deres fælles udgangspunkter indenfor dette specifikke projekt, samt en mere individuel forklaring på, hvordan de hver især arbejder med deres kunst og udtryksformer. Interview: Gitte Skjødt Madsen. Foto: Gitte Skjødt Madsen og Torben Zenth

Den Anden Virkelighed
Thomas Lunden, Kristian Bust, Martine Sepstrup Jensen, Rosa Marie Frang, Michael Rytz, Ursula Nistrup, Søren Petersen, Emil Westman, Maria Klarlund, Emil Lykkegaard, Maria Diekmann, Lasse Emlund Lorentzen, Stig Agge Larsen, Nils Graruo, Mads Thomsen
ERGO
Kongshøjsgade 3-5
København V
www.er-go.org


Martine Sepstrup Jensen: Synstest med vertikalt spørgsmål

Hvordan og hvornår opstod dette projekt?
Kort fortalt så kom vi ikke ind på akademiet. Vi mødtes på Ærø for cirka tre år siden, og det er ligesom der kontakten er skabt. Så fik vi lokalet her den første oktober sidste år. Den oprindelige tanke var, at vi skulle have både et værksted og et galleri rum. Det meste af tiden har det yderste lokale været holdt frit til at lave udstillinger og forskellige aktiviteter i. Samtidig gik det første lange stykke tid med at finde os til rette og få etableret værkstederne.

I er fem kunstnere tilknyttet galleriet?
Ja, men det sidste stykke tid har der været en smule udskiftning, og der har samtidig også været to kunstnere, som har deltes om en plads. Nogen har samtidig brugt det som galleristed men ikke som værksted. Men nu er vi fem.



Rosa Marie Frang: Rosas Lagkage Klub (detalje)

Har I udstillet før denne udstillingsrække?
Vi har haft nogle enkelte i forbindelse med et tidsskrift, men her er meget koldt om vinteren.

Hvad men denne sidste udstillingsrække - " Den anden virkelighed". Hvordan kom I frem med den titel?
Det kom nok af flere forhold. På den ene side den oprindelige idé om at lave flere udstillinger havde ikke rigtigt lykkedes for os. Så vi ville på en eller anden måde markere stedet og lave noget. Så vi diskuterede frem og tilbage og fandt en fællesstruktur, og på denne måde kom vi frem med dette. Hvis man kan sammenfatte nogle af de ting, vi har lavet, så har det noget at gøre med den psykologiske virkelighed - den anden virkelighed problematikken. Samtidig med at det rammer ind i hele problematikken omkring forholdet mellem kunstinstitutionen og alt det, der ligger udenfor. Hvad der det så for en virkelighed. Er der en forskel, hvor er den forskel, hvor er beskueren henne, og hvordan bliver hele sprogspillet konstrueret omkring. Det ville vi på en eller anden måde gribe fat i, og det har vores udstillinger på en eller anden måde kredset omkring.




Michael Rytz

Så I har haft en fælles målsætning og en fælles arbejdstitel, og så har I har arbejdet hver især?
Det har også været en måde at kunne sammenfatte vores ting på, fordi at vi laver mange forskellige ting. Arbejdstitlen en form for paraply, hvor vi kunne samles og stadigvæk lave nogle forskellige ting. Man kan også se, at i forhold til de foredrag, som vi har haft, at de har kørt på samme temaer.

I har haft Joseph Parnas ude og holde foredrag. Hvordan fungerede det?
Fedt! Fordi det er meget specielt at opleve ham. Han var meget funderet, autoritær og tjekket, og så oplever man ham holde foredrag her i et smadret, gammelt leverpostejslokale. Han er professor i skizofreni. Det var et ønske om, med de tre foredrag, at tage fat på den anden virkelighed. Det første foredrag har haft med ekspressionisme at gøre. Det med det historiske, at få det hele på afstand og på en måde spejle sig i historien, og hvor det sidste foredrag kommer til at handle om surrealisme - og i forhold til det politiske. Den diskussion der er i gang i øjeblikket.


Ursula Nistrup: Den Anden Virkelighed - Installation af audible visuals
Søren Petersen og Emil Westman: Pingvin

Nu hvor taler I om det politiske, tænker I så på den politiske verdenssituation, eller blot den politiske situation i Danmark, som den forholder sig i øjeblikket?
Den mere toneangivende samtidskunst er politisk funderet.

Og det er Jeres også? Er det politiske kommentarere og holdninger i udtrykker via jeres kunst?
I forhold til dette, er diskussionen om politisk kunst om politisk kunst som en virkelighed en realitet vi forholder os til. Som vi tidligere har nævnt, så gør vi det også hver især. På hver vores udstilling og på hver vores måde. Og jeg tror ikke vi kan sige, at vi har et problem, vi er ikke ude efter politisk kunst på den måde, - vi behandler det også forkert - det er bare en faktor, som vi tager op til overvejelse og som vi spiller op imod - nogen af os bruger den, mens andre af os ikke benytter os af den. (Samtidig er det svært at tale om disse ting, når man ikke har de forskellige udstillinger at binde snakken op på, da de har været - men billederne herfra bliver lagt på Ergos hjemmeside). Udstillingerne peger i mange forskellige retninger, samtidig med, at de har nogle fællesnævnere. Vi prøver også at angribe det politiske fra en anden vinkel.


Maria Klarlund
Emil Lykkegaard

Fra Den anden virkelighed? - Er kunsten Den anden virkelighed? - Flyder det sammen eller finder i frem til, at kunsten er den anden virkelighed?
Vi stiller spørgsmålstegn ved, om kunsten er den anden virkelighed. Om kunsten har en anden virkelighed - om den kan trækkes ud fra det forhold vi har til hinanden i offentligheden. Men måske er det også samtidig fordi vi alle sammen stadigvæk tror på, at kunsten har sin egen virkelighed og sit eget formsprog til forskel fra virkeligheden. Til forskel fra mange af de samfundsorienterede projekter der sådan agerer virkelighed. Vi laver stadigvæk et andet formsprog. Kunsten som en anden form. I denne sammenhæng ser vi det subjektive i kunsten som et potentiale, hvortil man kan sige, at hvis man siger den anden virkelighed, så må man også sige den første virkelighed. Hvad er den første virkelighed, - det kunne være nogle ting om den objektive virkelighed, den offentlige virkelighed, og konsensus omkring nogle ting, som man bliver enige om. Hvor den anden virkelighed kunne have en mere subjektiv side. Vi har her forsøgt at skabe nye rammer for kunsten her i vores værkstedssamarbejde. Og vi har forsøgt at skabe rum for en uforudsigelighed blandt andet med vores foredrag. Med hensyn til udstillingerne, så har vi ikke så megen indflydelse på hinandens udstillinger, vi kører det meget op selv. Det mener vi er vigtigt at forstå i forhold til vores samlede projekt.


Maria Diekmann: Maria
Lasse Emlund Lorentzen: - også til drengene

Hvad sker der når I er færdige her. Har I fremtidige projekter?
Ergo vil på en eller anden måde fortsætte, fordi vi kender hinanden så godt, som vi gør. Men stedet som sådan har jo ingen fremtid - det lukker den 1. oktober. Det har startet en ting, som vi måske kan kombinere på andre måder.

Kunne I tænke Jer at lave noget tilsvarende?
Vi skal hver vores veje. Det kan godt være engang i fremtiden. Men det er måske ligeså meget noget om at sende et signal. Det er muligt at lave sådan et projekt, der skal ikke så meget til. Forhåbentligt kan det inspirerer andre til at gøre tilsvarende. Her har været stor tilslutning til vores arrangementer, og folk har været begejstrede for stedet og bakket op omkring stedet. nden i stedet har været, at vi har brugt stedet til at afsøge forskellige begreber - det er blevet holdt åbent. Vi har forsøgt at lave en ramme, som vi har sat op, et forum som vi gerne har villet lave, samt en måde hvorpå vi gerne ville lave tingene på. Samtidig og netop derfor er det diffust som gruppe at sidde og verbalt at definere, eksempelvis hvad den anden virkelighed er. Der er sikkert lighedspunkter, men igen er det meget individuelt, hvad dette begreb er for den enkelte.



Stig Agge Larsen

Lau Corvind har planer om at tage til Italien og lære at lave marmor. Søren Bjørn skal i gang med flere nye projekter. Eva Hjort er kommet ind på akademiet i Malmø. Asmund Boycott starter på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

På hjemmesiden www.er-go.org kommer der til at ligge billeder fra alle udstillingerne, som har kørt over sommeren. Sidste foredrag er ved Nikolai Lübecker (ph.d) med titlen "Bataille, surrealisme og politik".


Nils Grarup og Mads Thomsen


Thomas Lunden og Kristian Bust

 

© 2000-2004 www.kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk