[20. august 2003]
Interview

Interview med Emil Alsbo
Kopenhagen har mødt endnu en kunstner, som benytter det offentlige rum, til sine produktioner. Emil Alsbo har ved flere lejligheder arbejdet med lysprojektioner — bl.a. til EU-topmødet og ved et arrangement i Århus, kaldet "Offentlig Uro". Projektionerne har bestået af enkelte ord, sætninger og veritable ordcollager. Ord, som alle er en subtil kommentar til den specifikke situation, de er skabt til. Interview: Torben Zenth og Maria Kjær Themsen. Foto: Emil Alsbo.

Nu har vi snakket med flere folk, der laver street-art, og de nævner alle Byen Brænder. Har det også haft betydning for dig?
Jeg har altid været meget interesseret i og opmærksom på, hvad der sker i det offentlige rum. Og er blevet meget inspireret af det og har fået en masse energi af det.Men jo, det var som om, at efter Byen Brænder, begyndte der virkelig at komme opmærksomhed på den slags ting. Det satte skub i tingene. Det var jo også et omfattende projekt med masser af interesse fra medier og pressen i det hele taget. Det satte en masse nye folk i gang med at lave den slags ting, og jeg synes, det er en rigtig fedt, at flere kommer ud og laver deres ting og viser dem frem. Jeg kan især godt lide indstillingen til det; bare gå ud og lave det — og så den energi, der skabes derudaf! Det er måske få, der virkelig kan noget og som har forstået at tage det skridtet videre.

Kan du nævne nogen?
Jamen altså, de er jo nok blevet nævnt før?! Men jeg synes, at de mest aktive — som også er dem, der er nået længst — laver nogle virkelig interessante ting, der er spændende at se på.

Hvilke strategier benytter du dig selv af?
Vores idé med lysprojektet var, at bidrage med noget til de ting, der skulle foregå under EU-topmødet sidste år. Der var masser af demonstrationer og modstand imod mødet, og vi ville gerne bidrage med en eller anden form for gimmick. Vi lagde ud med at lave noget til den anti-racistiske demonstration, der startede fra Enghave Plads. Der blæste vi store lysskilte op på husfacaderne langs ruten, hvor der stod SUPPORT. Det var vores måde at give demonstrationen en ekstra opmærksomhed. I løbet af ugen brugte vi også andre dele af byen, hvor vi blæste små ord og sætninger op — bl.a. på Vesterport Station. På den måde kunne vi udtrykke vores holdning til mødet.

Hvordan skabte i lysskiltene i praksis?
Vi kørte rundt forskellige steder i byen — indre by og andre steder, hvor der var mange mennesker samlet — med en karburator bag i bilen, som producerede strøm til projiceringen. Det var dette projekt som Jan Danebod så, hvorefter han kontaktede os, for at høre om vi ville deltage i et projekt i Århus, med arbejdstitlen "Offentlig Uro". På den måde fik vi endnu en specifik begivenhed, at arbejde udfra.

Hvorledes adskilte jeres projekt i Århus sig, fra det, I lavede under topmødet?
På mange måder var det en videreudvikling af konceptet. Det blev mere eksperimenterende. Og vi endte faktisk med at lave en slags lyscollage på husvæggene i byen.

Er jeres motivation politisk?
Under topmødet var der selvfølgelig en klar politisk dimension, hvor vi tog udgangspunkt i den politiske situation og lavede en slags kommentar — en ytring. Projektet i Århus var dog mere lavet til selve dét arrangement, men vi brugte dog alligevel ord fra vores tidligere produktioner for at få en sammenhæng mellem dem. Men vi har da oftest taget vores udgangspunkt i en politisk sammenhæng — en reaktion mod en debat, fx.

Hvordan opfatter du dig selv i forhold til denne produktion — er du primært kunstner, eller er du snarere aktivist?
Det har på ingen måde været vigtigt for os, at kalde disse ting, for kunst. Det har været ment som et bidrag, en gimmick. Men de andre ting jeg laver, malerier og tegninger, vil jeg da godt kalde kunst!

Hvad bliver dit næste projekt?
Jamen, pga. af de ting vi lavede til topmødet og senere i Århus, er jeg nu blevet inviteret til Berlin til stort street-art arrangement, der starter i slutningen af august.D er kommer også nogle andre danskere med — bl.a. Jan (Danebod), HuskMitNavn og Straight Up.

Hvordan føler du, at udviklingen er i København på dette område?
Flere og flere er jo begyndt at lave ting. Medierne har jo været rimelig interesseredet i det, og det går virkelig hurtigt. Hvert gadehjørne har jo deres gadekunstner! Og det har da selvfølgelig noget at gøre med, den opmærksomhed, der er på området. Men jeg tror nu nok, at der ville ske en masse alligevel! For det er jo sjovt at gå ud at lave... Det er jo også ret uskyldigt. Hvis man går ud og sætter en plakat op i byen, er man jo ikke den eneste; det gør plakatmafiaen jo også. Folk er på den måde ikke så bange for det. Graffiti er jo blevet stemplet som hærværk, hvorimod disse ting ikke har fået et stempel endnu. Fællesnævneren er jo anonymiteten.

Men gadekunsten er måske også mere folkelig end graffitien?
Ja, den er mere let tilgængelig. Og så appellerer meget af det jo både til børn og voksne — fx Husk Mit Navns ting. Det er let at genkende, humoristisk og oftest også i børnehøjde! Men der er også kommet meget fokus på det, både fra mediernes side og folk i almindelighed. Men jeg synes også, det er fedt, hvis folk kan få øjnene lidt op for de ting, der ikke er så regelsatte — de skæve ting, der foregår.

Har du noget indtryk af, hvordan scenen er i andre storbyer?
Alle storbyer har jo ligesom taget det til sig. Og der foregår virkelig mange ting overalt — Paris, London, New York.

Vil du arbejde videre med dine lyscollager?
Ja, det vil jeg helt sikkert! I Berlin vil jeg bruge de ting kombineret med tegninger og andre ting. Jeg synes, det er sjovt at eksperimentere med at holde tingene simple, samtidig med, at man fornemmer en udvikling.

Du indtager det offentlige rum med dine lysprojektorer — en strategi, som også reklamevirksomheder benytter sig af.
Ja, det er rigtigt. Men det samme er jo også gældende for plakatkunstnerne, og på den måde bliver det jo også en kommentar til brugen af byrummet og reklamestrategier i det hele taget. Hvis du har penge, kan du få. Sådan er det jo. Men derfor, synes jeg, også det er fedt, når folk bare går ud og kræver en plads i byrummet — sætter en plakat op og markerer sig! Og tingene er jo flygtige... Mine ting især — lys efterlader ingen spor. Men lys i mørket er jo virkningsfuldt, mens det varer.

Mere om arrangementet i Berlin:
http://www.kunstamtkreuzberg.de/bethan/bt_unter/presse/bet_press.htm

Mere street art..
9. juli 2003: Banksy vs. Eine på V1
B illeder
24. april 2003: Interview med Jan Danebod
Jan Danebod på Klub Revolver
13. marts 2003: Interview med Jan Danebod
om >>arbejdstitel: offentlig uro<<
3. februar 2003: Huskmitnavn: Bjarne Lillers Klæbeånd
Billeder fra Chilli Pop
5. december 2002: Faile vs. AKAY i V1
Billeder fra V1
16. oktober 2002: Huskmitnavn - nye værker
Interview og billeder
20. feb. 2002: Byen Brænder
Reportage