 |
26. april 2004
Interview og billeder

Kristian Devantier
Interview med Kristian Devantier
Johanne Ærtebjerg har fået en lille snak
med Kristian Devantier (f.1971) i forbindelse med hans udstilling
"Respektive dage" på Overgaden, som varer indtil
d. 9. maj 2004. Kristian Devantier tog afgang fra Det Kongelige
Danske Kunstakademi i 2000. Interview og foto: Johanne Ærtebjerg.
Kristian Devantier
Respektive Dage
10. april - 9. maj 2004
Åbent ti - søn. kl. 13-17
Overgaden - Institut for samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
tlf.: 32 57 72 73, fax 32 96 61 14

Kristian Devantier: Radio og tv udsalg,
14x21 cm, kuglepen på papir, 2004
Hvornår begyndte du at male ?
Det gjorde jeg, da jeg var 10 år, tror jeg. Jeg startede faktisk
med at tegne, inden jeg begyndte at male. Jeg tegnede for eksempel
tændstikmænd, som jeg så lavede en lang tegneserie
ud af. Derefter begyndte jeg at bruge andres figurer og lave dem
om, for eksempel ved at sætte nogle nye hoveder på.
Det var så i ungdomsskolen, at jeg startede med at male akvareller,
og for det meste var det menneskefigurer.
 
Kristian Devantier: Portræt derhjemme,
35X43 cm, kuglepen på papir, 2004
Kristian Devantier: Masselinjen, 35x43 cm, kuglepen
og tusch på papir, 2004
Hvad inspirerer dig?
Jeg er meget inspireret af film og musik og i det hele taget af
de ting, som jeg ser i hverdagen. Men andres ting påvirker
mig også. Og så bliver jeg inspireret af mig selv, altså
man har et filter... der er noget der bliver hængende.
Hvor befinder dine figurer sig henne?
Nogen gange kommer de til mig af sig selv, og andre gange skal jeg
arbejde med at få dem frem. Til denne her udstilling har jeg
arbejdet udfra nogle titler, som jeg har skrevet ned først.
Derefter begyndte jeg at definere opgaven for mig selv, altså
ud fra titlerne, som at skulle løse en opgave.
 
Kristian Devantier: På skovtur,
43x35 cm, kuglepen på papir, 2004
Kristian Devantier: Jeg arbejder hårdt for dit selskab,
160x170 cm, akryl på lærred, 2004
Hvor kommer titlerne så fra?
Ja, de kan komme fra en sang... f.eks. titlen her, ”Jeg arbejder
hårdt for dit selskab", der siger noget om, hvor meget
man virkelig prøver at anstrenge sig for den anden eller
for kæresten. Eller der er ”Onkel Jørgen”,
som jeg egentlig fik ideen til fra en sangtitel, ”Sister Ray”,
fra gruppen Velvet Underground. Jeg lavede så titlen om til
”Søster Jørgen”, men så fik han
langt hår og lignede en kvinde. Det gode ved at lave kunst
er, at man kan lave det om igen og igen, lade en idé udfolde
og udvikle sig, og jeg endte så op med Onkel Jørgen,
som kunne køre en bil. Det er en fantasi om, hvordan to drenge
ser op til deres onkel, som kører bil.
Der er også en tegning med en hel masse mennesker på
- alle mulige slags mennesker, som ser forskellige ud, og som fylder
hele A4 papiret. Den tegning har jeg kaldt for "Masselinjen",
og det er egentlig en sang, der stammer fra gruppen Kliché.
Det var først da tegningen var færdig, at den fik titlen,
og jeg spillede sangen efter, at jeg havde lavet den færdig.
"De fem ved kirkegården"... det er en slags gyserfilm.
Jeg så et klip fra en af mine yndlings fim i programmet Filmland
på DR2 – Motorsavsmassakren. Der optræder altid
fem mennesker i de her film, en gruppe unge, som oplever noget uhyggeligt.
Det fik jeg så lyst til at tegne noget udfra.
 
Kristian Devantier: Kodagene,
35x43 cm, kuglepen på papir, 2004
Kristian Devantier: Min piges have ved Solbakken,
35x35 cm, kuglepen og blyant på papir, 2004
Hvorfor har dine figurer ingen ansigter?
Det er nemt at svare på…og det har jeg altid fået
at vide...det er fordi jeg ikke kan tegne øjne, næse
og mund...
Er det rigtigt?
Figurerne skal være sådan, man kan selv lægge
øjne, næse og mund på, altså så det
bliver nogle andre billeder. Det kan være hvem som helst,
fordi der ikke er ansigter på.
 
Kristian Devantier: Hjerter
over byen, 35x42 cm, kuglepen på papir
Kristian Devantier: Der kommer en dag...., 170x160
cm, akryl på lærred, 2004
Synes du selv, at du er nørdet, som Trine Ross skrev
i Politiken den 23. april?
Ja, jeg er meget optaget af mit formsprog, som hun skriver, så
det er jeg vel – nørdet!
Hvad laver du, når du er tres?
Ja, så laver jeg vel det samme, maler og tegner...men der
er sgu da længe til!
 
Kristian Devantier: De 5 ved
kirkegården, 35x42 cm, kuglepen på papir, 2004
Kristian Devantier: Onkel Jørgen, 170x160 cm,
akryl på lærred, 2004
 
Kristian Devantier: Tre forskellige situationer,
35x43 cm, tusch og kuglepen på papir, 2004
Kristian Devantier: Mick siger vi kan nå det,
170x160 cm, akryl på lærred, 2004
 
Kristian Devantier: Jungles Elverpiger,
35x42 cm, kuglepen og tusch på papir, 2004
Kristian Devantier: Snapshots, 170x160 cm, akryl på
lærred, 2004
|
 |
|