[7. august 2002]
Interview

Trine Boesen

Electric Lotion - Interview med Trine Boesen
Dagen før ferniseringen på Electric Lotion, Trine Boesens aktuelle udstilling på The Leisure Club Mogadishni, lykkedes det kopenhagens Torben Zenth af få aftalt tid til en snak.

Trine Boesen (1972) er uddannet fra Kunstakademiet i København 2002 og har bla. udstillet på EXIT 2002, Kop-Cop (Gallerie Asbæk, Undergrunden), Charlottenborgs Forårsudstilling 2001, Malerei (med Iris Schomaker og Jan Pohl på Enja Wonneberger gallery / Kiel), Nede hos Slagteren, (med John K¿rner, Mette Winckelmann, Peter Land og Melou Vanggaard, Kurateret af Vanggaard and Boesen).

Electric Lotion
Trine Boesen
2. - 24. august 2002
Åbent on-fre kl. 12-17, lø. 12-15
The leisure club Mogadishni
Artillerivej 40, bygning 9, trappe b, 4. sal
2300 København
tlf.: 32543535
www.mogadishni.com
mail@mogadishni.com
pressemeddelelse
Julie Damgaards tekst om Trine Boesen

Hej Trine, vil du sige noget om din udstilling?

Ja, jeg kan begynde med at sige, at til udstillingen, der hedder Electric Lotion, har jeg lavet en masse motiver der på en eller anden måde forholder sig, om ikke direkte til titlen, så på et eller andet plan til en lidt sitrende - hhmm – virkelighed... Titlen på udstillingen er også en kommentar til at man kan have behov for... et rush — eller sådan noget der smører lidt, at man bliver peppet lidt op. Motiverne er alle mulige hverdags-mærkværdige ting, hvor jeg twister forholdene lidt, størrelse og sådan noget, der giver det en underfundighed...

Work in progress

Hvordan kan det være du udstiller her på Mogadishni?

Fordi Christian (Chapelle) har inviteret mig — og fordi jeg er kommet i galleri herude. Han synes jeg skulle være sæsonstarter.

Kan du sige mere om udstillingen?

Ja – jeg har tænkt mig at hænge billederne op på væggen, hvor jeg har tegnet alle de her tråde som hænger over byerne og som er — symbolsk — ladet med informationer. Det virvar af tråde der vikler sig ind i hinanden har god symbolværdi i forhold til mine ting.

Man kan så forestille sig der er en helt lille verden inden i alt det dér. Det er ligesom en myretue, hvor der sker alt muligt. Man lægger ikke mærke til den myretue før man står midt i den. Hvis man begynder at forestille sig — billedligt — hvordan det hele suser af sted…

To uophængte værker

Din tegnestil — hvordan er den kommet sig?

Det har været en rimelig lang proces… — Måden jeg laver hovedmotivet på har jeg arbejdet med længe, også i malerier, hvor jeg har prøvet at kombinere maleriet og tegningen, hvor jeg har undladt at male noget eller sat det vigtigste i fokus på en mere grafisk, tegneagtig måde, men hvor jeg stadig synes det var maleri.

Det udviklede sig langsomt til – jeg ved ikke rigtigt hvorfor – jeg havde været på en rejse til New York — pludselig begyndte jeg at kombinere det — normalt var det hele meget bart — jeg begyndte at opdigte det her univers og satte det sammen med de tegninger jeg ellers også lavede.

Hvad er alle de former?

Det er alt muligt — det er ting — et virvar af alt muligt jeg har sat sammen — det kan være en mælkekarton eller en vindeltrappe der ikke er en vindeltrappe mere — jeg prøver at abstrahere fra det objekt jeg bruger — nogen gange lader jeg dem stå som det de er, for at understrege at det er vores univers. Det er ikke totalt abstrakt, det er en parallelting, det er faktisk alt muligt jeg hiver ind, der forholder sig til motivet, som understreger...

Mere work in progress

Kan du sige noget om dine inspirationskilder?

Der er ikke nogen der kunstnerisk har inspireret mig til netop det hér — men der er nogen jeg synes er rigtig gode og som er lidt i samme retning. Franz Ackermann (tjek evt: http://www.stedelijk.nl/eng/actueel/franzackermann.html) men det er noget helt andet, men han har en pondus i forhold til farver og form – og der er Sonderborg (K.R.H. Sonderborg tjek evt. dette link – Siekmann (Andreas Siekmannn http://www.portikus.de/ArchiveA0095.html som tegner rigtig meget. Han tegner så det sprøjter – han installerer tegningen...

Ellers er jeg mere inspireret af, for at lyde lidt patetisk, den verden vi lever i.

Det kan være hvad som helst — ikke andre kunstnere — mere det med at plukke ting ud fra hverdagen. Jeg synes også det er interresant at sætte ting sammen — en bjørn med en parabol — konstruere billederne — at danne historier som ikke lige umiddelbart lægger op til fortolkning — lade det stå lidt åbent...

Ville det ligge dig fjernt at løse opgaver som illustrator?

Det ville jeg ikke bryde mig om — men igen — jeg prøver at være moderne... Altså — jeg prøver ikke på at efterligne en trend, jo måske, illustrere en opfattelse...

Work in progress

Du har lige solgt en række billeder til Aarhus Kunstmuseum!

Ja, 4 (dem fra Exit 2002) — men hvis jeg skal sige noget mere om det herude — så har jeg haft en måned til at lave denne udstilling — det er nogenlunde hvad jeg plejer at bruge på et enkelt billede, så det har været, ja, ikke pressure-painting, men pressure-tegning — det synes jeg har været super, det bringer nogen gange tingene et andet sted hen.

Dem jeg havde med på Exit var gode sammen, men også meget for sig selv. De her er mere lagt an på at være sammen.

Tak.

Mere...
Trine Boesen på Kunstakademiets Udstillingssted
Nede hos Slagteren
Henne hos slagteren - nede i kælderen
Copkop 2002 i Undergrunden
Exit 2002