[21. januar 2004]
Interview

Trine Boesen

Interview med Trine Boesen
Trine Boesen er udstillingsaktuel på the leisure club Mogadishni med flowers crack concrete i januar. En grå regnvejrsdag, et par dage før årsskiftet, tog jeg forbi Trine Boesens atelier for at tage et smugkig på hendes nye billeder. Det udviklede sig blandt andet til en snak om paranoide banaliteter og urban kultur. Interview: Melou Vanggaard, foto: Torben Zenth og Melou Vanggaard.

Trine Boesen
flowers crack concrete
8. januar - 20. februar 2004
fernisering torsdag 8. januar kl. 17-23
the leisure club MOGADISHNI
Carl Jacobsens Vej 16, trappe B, 2. sal
2500 Valby
tlf.: 32 54 35 35
www.mogadishni.com
mail@mogadishni.com
Åbent to - fre. kl. 12-17, lørdag kl. 12-15
Pressemeddelelse...
Billeder fra udstillingen

Trine Boesen: flowers crack concrete, installationview

Din udstilling hedder flowers crack concrete - Blomster Bryder Cement - hvorfor den titel?
Titlen illustrerer meget fint den røde tråd i min udstilling. Sammenstødet mellem to verdner og ideen om, at noget slår revner pga. tilsyneladende ufarlige ting. Det overraskende i at alt kan ske...

Banaliteter?
Hmm, jeg kan godt lide at bruge banaliteter. Jeg leger med dem, twister dem så de får nye betydninger. Alle kender til det banale, livet er jo på mange måder banalt, men det er jo kun fordi man tror, at man kender det.

Trine Boesen: Not on the lips. Acrylic and spray on canvas, 130x100 cm, 2004
Trine Boesen: City Sleeper. Acrylic and spray on canvas, 130x100 cm, 2004

I billederne her er der mere figuration end i dine tidligere tegninger, som var præget af arabesker og mønstrer. Du bruger motiver og temaer overalt på billedfladen. Elementerne skaber en rebuslignende narration, hvor dine tidligere værker mere var en figuration oven på en dekorativ baggrund....
Ja, jeg har arbejdet mig mere eller mindre væk fra telefontegningen og de mønsterlignende former. De forskellige elementer er blevet mere synlige, mere fortællende, hvilket også giver en større tvetydighed. Overordnet tager udstillingen udgangspunkt i den urbane kultur, den fungerer som et afsæt til mine billeder. Tidligere miksede jeg mere med et psykedelisk univers, og jeg har arbejdet med kaos - orden og kaos modsætningen. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men bare mere dæmpet, og jeg har måske bevæget mig mere ind på ideen om paralleluniverser. Når man bor og lever i byen, oplever man let denne fornemmelse af at være presset sammen - bo tæt sammen - der er altid nogle ovenpå, nedenunder og ved siden af. Der er altid noget omkring en, og der er altid nogen der kan følge med i ens liv på afstand, og man kan selv følge med i andres liv. På den ene side skaber det en paranoia tilstand og på den anden side en tryghed. En tvedelt tilstand. Så paranoid tryghed fungerer som en slags kodeord for de her billeder. Man prøver at slippe sig løs, eller lade som om, at der ikke er andre, selvom man er omgivet af mennesker. Alt det, der ligger omkring en, er en del af det hele, man kan ikke rigtig undgå det.
Jeg har brugt bygninger/huse som et hovedmotiv i en del af billederne, fordi det jo oftest er det, der afskærmer os fra omverdenen, og der hvor man skaber sit personlige rum. Det er her, at trivialiteterne ofte bliver mest påtrængende, og midt i alle de her trivialiteter kommer der så lige pludselig en overskridelse - som titlen Flowers Crack Concrete jo også illustrerer. Der kommer ligesom et hul, banaliteterne krakelerer, og derved får man mulighed for at kigge gennem revnen til det, som er på den anden side....Det jeg mener er bare, at ting kan se anderledes ud!

Hvordan konkretiserer dine referencer sig i billederne, hvordan udvælger du de forskellige elementer til en kaotisk tilstand.....?
Det er fragmenter af det, som jeg er omgivet af. Jeg henter ideer fra fotos, reklamer, blade, bøger osv. Det kan være fra alt, der sætter nye associationer i gang. Når jeg vælger at sammensætte motiver forsøger jeg oftest at undgå at skabe en entydig historie, men mange små i stedet for, eller en stemning. Og ved at gøre det hele på en gang, bliver billederne jo lidt kaotiske....

Trine Boesen: The Couple. Acrylic and spray on canvas, 130x95 cm, 2004
Trine Boesen: The City. Acrylic and spray on canvas, 130x95 cm, 2004

Du arbejder med referencer hentet fra hverdagen, noget som du selv har oplevet, eller elementer fra samfundet, men du henter ikke referencer fra andre kunstnere eller fra litteraturen? I billedet, The Couple, kunne der for eksempel være referencer fra Alice i Eventyrland?
Nej, det gør jeg ikke, men der sniger sig vel et eller andet ind engang imellem. Den psykologi der ligger i det, refererer ind i billedet. De elementer jeg putter ind, handler om os. Vi genkender det hele, men det er ikke sikkert, at vi forstår det. Som for eksempel de gråtonede billeder, The City, The Girl og The Couple, der hver har deres fortælling. Man ser dem først på lang afstand og så zoomer man ind.

Og i forhold til, The City er der for eksempel huse og solbadende folk, der er bryllupskager, sommerfugle, bowlingkugler, el-pærer, sakse og slips, blomster og dartpile, edderkopper og alt muligt....
Ja, og det er jo også noget nyt, at jeg har pillet farverne fra. Jeg har fjernet komplementær farverne og erstattet dem med de her grå - nuancer. På den måde træder det psykedeliske mere i baggrunden, det er der på en mere tilbagelænet måde. Jeg har forsøgt at skabe en anden stemning, en Hitchcock-agtig stemning, noget der sitre.. en latent ting, der ligger og kører rundt.

Nu udstiller du på Mogadishni i Januar/februar, men hvad er dine planer fremover?
Til april skal jeg udstille i et galleri i Køln, Tyskland, der hedder Fiebach & Minninger. Derefter er det meningen, at jeg i efteråret skal lave en soloudstilling i New York i galleri I-20.

Mere Trine Boesen:
13. januar 2004: Trine Boesen på Mogadishni
7. august 2002: Interview med Trine Boesen
13. juni 2002: Exit 2002 i Kunstforeningen
6. februar 2002: Trine Boesen på Kunstakademiets Udstillingssted
12. december 2001: Nede hos Slagteren