[7. januar 2004]
Interview

Søren Assenholt: 128 K bit/sekund

Interview med Søren Assenholt
Søren Assenholt, 28 år og førsteårsstuderende på kunstakademiet, tager som den første kunstner hul på et nyt år i kopenhagen showroom, med udstillingen 128 K bit/sekund, fredag d. 9.1.04. Interview: Marianne Ilkjær. Foto: Marianne Ilkjær og Torben Zenth.

Da kopenhagens reporter møder Søren Assenholt på kunstakademiet i juleferien, er de fysiske objekter som skal med på udstillingen først ved at tage form. Det er som at træde ind i et laboratorium, for Søren Assenholt er i fuld gang med at eksperimentere, og det er skulpturen der er eksperimentets omdrejningspunkt. Materialet er skumgummi, og på bordet ligger to skulpturer, der vidner om, at kunstværkets aura for længst er punkteret. Har skulpturen overhovedet sin berettigelse længere, og hvor befinder den sig, i en digitaliseret tidsalder hvor alt er kopierbart? Det er nogle af de spørgsmål, som Søren Assenholt kredser om i sit arbejde med udstillingen 128 K bit/sekund. Her en kort introduktion til Sørens udstilling i kopenhagen showroom.

Søren Assenholt
128 K bit/sekund
9. januar – 28. januar 2004
kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
kopenhagen@kopenhagen.dk
Åbent man - fre. 10-18. Lø. 10- 14

Søren Assenholt: 128 K bit/sekund

Hvad gemmer der sig bag titlen 128 K bit/sekund?
Jeg har i en årrække arbejdet i pladebranchen, og i den periode var jeg meget optaget af selve kopiering og ophavsret fænomenet. På et tidspunkt læste jeg alle mine cd'er ind på min computer, ved en hastighed på 128 k bit /sekund, og det satte en masse ting i gang. Det var ligesom om, at noget gik tabt for mig i erkendelsen af de her uendelige kopieringsmuligheder. Cd'erne mistede deres umiddelbare værdi for mig, hvorimod pladerne blev mere værd; en plade er jo for eksempel ikke kopierbar, den er støbt, og den er min. Musik har altid betydet meget for mig… på det tidspunkt beskæftigede jeg mig med den hver dag… og det at den begyndte at miste noget værdi for mig, på grund af digitaliseringen, satte noget igang. Skulpturerne her minder på mange måder om en pladespiller, og jeg har arbejdet udfra nogle billeder af en form, hvor der ikke eksisterer nogle synlige vandrette flader. Kun de lodrette vægge signalerer den manglende vandrette flade. For mig handler det om at støbe et materiale i en form. Derved bliver skulpturen kopierbar. På samme måde kan man kopiere en cd eller en videofilm, og af samme grund bliver både støbeformen og de støbte forme sat til salg. Jeg arbejder i flere lag; det visuelle og det konceptuelle. Titlen på værket, 128 K bit/sekund, er det eneste, der direkte forbinder det visuelle lag med de tanker, der ligger forinden den færdige form. Det er det eneste beskueren har at forholde sig til. Skulpturerne har en umiddelbar visuel virkning, hvor man i princippet bare ser nogle vægge. De er så sat sammen på en måde, der minder om en pladespiller. Man ser noget blødt, noget skumgummi…noget materiale. Og heri ligger det paradoksale. En moderne skulptur indeholder i starten af sit liv mange historier, som mistes efterhånden som årene går. Tilbage er der kun det visuelle. Det første lag.


Søren Assenholt

Du eksperimenterer også med materialer…
Først og fremmest har jeg betragtet det som en udfordring at arbejde med ét materiale, i det her tilfælde skumgummi, som jeg ikke har kunnet få hjælp til, kendt til på forhånd eller har brugt før. Den ukendte faktor interesserer mig…at man hælder noget væske ned i en form, der ender op som noget helt andet, end hvad man umiddelbart havde forventet. Det er det, jeg betragter som det umiddelbare eksperiment ved det første lag…. det visuelle lag. Men selve skulpturen er mit egentlige eksperiment, som jeg stiller mig kritisk overfor. Jeg er interesseret i at undersøge om skulpturen stadigvæk kan noget…..om den kan fortælle en moderne historie, hvilket jeg selv er meget skeptisk overfor. Jeg har før arbejdet med video og digitale medier, men har haft lysten til at undersøge hvad en kedelig ”klassisk” skulptur kan. Parallelt med undersøgelsen af kopiering, ophavsret og digitalisering ligger der altså en undersøgelse af skulpturen som udtryksform og medie.

Søren Assenholt: 128 K bit/sekund

Har du arbejdet dig frem mod en løsning, altså om skulpturen kan fortælle noget i dag?
Jeg skal arbejde meget mere med skulpturen for endelig at kunne afgøre det. Men et eller andet sted tror jeg vel på skulpturen, ellers ville jeg nok ikke bruge så meget tid på den. Det er stadigvæk et åbent land for mig.

Søren Assenholt: 128 K bit/sekund

Mere Søren Assenholt:
6. februar 2003: Interview med Søren Assenholt og John Kørner