 |
[2. april 2004]
Interview
Mogens Jacobsen: Modified
Software, Carly Simon Edition
Mellem software og hardware.
Interview med Morten Schjødt, Mogens Jacobsen
og Peter Fjeldberg.
Radarfestivalen løber for tiden af
stablen rundt omkring i byen. I den anledning udstiller Artnode
på galleri 24B med Artnode Gets Physical. Som titlen antyder
er der tale om et skridt væk fra den netkunst, som Artnode
sædvanligvis er kendt for, over i nogle mere fysiske rammer.
For flere af værkerne er det interaktive i centrum. Samtidig
er der bånd tilbage mod gruppens elektroniske og digitale
kendetegn, og således kan man blandt andet opleve interaktiv
film, sms-kunst og modificeret software.
Midt i travlheden med opsætningen af udstillingen fangede
kopenhagens Morten Schjødt, Mogens Jacobsen og Peter Fjeldberg
fra Artnode til et par opklarende kommentarer om deres respektive
værker. Interview og foto: Mads Johannes Nielsen.
Artnode
Artnode Gets Physical
1. april – 4. april 2004
Galleri 24B
Vesterbrogade 24B, 1620 Kbh. V
Åbent tors-søn. kl. 17– 20
Morten Schjødt - Din del af udstillingen består
af filmen ”Switching”. Kan du fortælle om den?
Det er en interaktiv spillefilm, der er produceret sammen med Oncotype.
Det er en slags filmpuslespil med brikker, man skal flytte rundt
på. Når filmen starter ligner den fuldstændig
en almindelig film, men den er bygget op med en helt anden narrativ
struktur, som jeg kalder loopstruktur.
Hele fortællingen er bygget op af cirkler og loops, alting
gentager sig, og når man først har startet filmen,
så fortsætter den i al evighed, hvis ikke man stopper
den. Så der ikke nogen determineret slutning, selvom man som
tilskuer godt kan lege med ideen om en slutning.
 
Morten Schjødt: Switching,
videostill
Morten Schjødt
Det man leger med i denne film, er hvordan man fortæller
dens historie. Man er som tilskuer i en tilstand, hvor man både
skaber, men også kan nedbryde ved at klikke sig videre på
remotekontrollen. Det er en film, der på samme tid er ved
at falde fra hinanden og blive til. Det er helt op til brugeren,
hvordan man bevæger sig rundt i den. Filmen har dermed heller
ikke nogen bestemt længde. Den er udvidelig, idet den kan
vare lige fra 4 min – til 2 timer.
Filmen kan simpelthen ikke køre kronologisk, den kører
konstant i sit cirkulære system. Hvis man ikke trykker videre,
vil den gentage sig selv.
Plottet i filmen handler om et par, der er gået i stå
i forhold til hinanden. De er ved et vendepunkt, hvor de prøver
at finde ud om magien er forsvundet hos dem, eller om de kan starte
på en frisk. Deres dilemma er, at de ikke kan kommunikere.
Derfor er de tvunget til at gentage mønstret i den onde cirkel
- medmindre tilskueren klikker! Gør tilskueren det, udvider
historien sig, selvom der altid er en mulighed for, at man kan ryge
tilbage igen. På den måde kan en scene, man oplever
som virkelighed i starten, ved et gensyn tyve minutter senere virke
som en fantasi.
Spørgsmålet for tilskueren bliver, skal jeg klikke
videre, eller skal jeg lade være? Der er intet interface eller
knapper på skærmen, der fortæller, hvornår
man skal trykke videre. Det skal man lære at aflæse
selvom man i princippet kan gøre det hele tiden.
 
Jacob Lillemose ser
Switching
Morten Schjødt: Switching, flowchart
Det specielle ved denne udstilling er, at jeg sammen med filmen
har udstillet dens flowchart. Chartet fungerer som et kort over
hvilke veje man kan gå i filmen og giver værket som
helhed en fysisk dimension. Jeg sammenstiller skitsen på papiret
over for den digitale film, så man pludselig ser begge dele
i sammenhæng. I forhold til Artnode, der sædvanligvis
beskæftiger sig med Internet, er dette projektet anderledes,
idet det egentlig ikke kan lade sig gøre at udstille i sin
helhed på nettet. Derfor er den også udgivet på
DVD i stedet for.
Mogens Jacobsen - Du har lavet noget, der hedder 'Modified software'.
Hvad er det?
Det er teoretisk software, og det vil sige software, der ikke kan
køre på nogen maskine. Det er en blanding af Microsofts
Windows XP Homeedition og populære sange. Jeg har anvendt
en binæreditor, hvor jeg har gået ind og ændret
de enkelte bits ved hjælp af copy/paste-funktionen og derigennem
flyttet dele fra en mp3fil med fx David Bowie og derefter sat dem
ind i de filer, der udgør installationsprogrammet til Windows
XP.
Hver af de tre compactsdiscs indeholder en blanding af data fra
operativsystemet og en sang. Der findes der så en Carly Simon-edition,
en David Bowie-edition og en Carpenters-edition af Microsofts Windows
XP. De kan selvfølgelig ikke spilles som musik på nogen
DVD- eller CD-afspiller. En computer kan godt se, at der er en fil,
men hvis man forsøger at køre den, går den i
stå. Programmet fungerer ikke længere, fordi det er
en muteret kode.
Jeg har hele tiden haft lyst til at blande et operativsystem med
Carly Simons 'You're so vain', jeg ved egentlig ikke hvorfor ...
Derfra måtte der selvfølgelig laves en joke på
det at bruge Microsoft software, og dermed faldt valget på
'The Man Who Sold The World' med David Bowie. I forbindelse med
Microsofts trang til at skulle styre alting var 'Close to you'med
The Carpenters også oplagt. Samtidig passer den også
tidsmæssigt og stemningsmæssigt sammen med resten af
musikken.
 
Mogens Jacobsen: Modified Software,
David Bowie Edition
Mogens Jacobsen: Modified Software
Du udstiller derudover endnu et værk?
Det næste jeg har lavet er en pladespiller. Vega er jo meget
indblandet i Radar, så der er det let at låne en rigtig
DJ-grammofonspiller. Jeg har altid været meget fascineret
af pladespillere og har lavet mange interaktive virtuelle ting omkring
grammofonplader. Nu har jeg så endelig lavet en fysisk pladespiller.
Jeg var helt klar over, jeg ikke ville lave noget med lyd, når
det nu var en grammofon, så derfor lavede jeg en med lys i
stedet for. Den består af en plade, der er et spejl, og pickuppen
er ikke længere noget, der aftaster, men noget der nedskriver.
Den indeholder to kraftige lysdioder, der blinker på pladen
mens den kører rundt. Det jeg holder meget af ved pladespillere
er, at de hopper eller ”skipper”, når man går
rundt omkring dem. Derfor har jeg tilsluttet en stor bashøjtaler,
der er baseret på vibrationer i gulvet rundt omkring den.
Når tilskueren bevæger sig rundt om den (eller skubber
til den) så reagerer lysdioderne i pickuppen, som er et interaktivt
element. Pladespilleren aftaster samme fejl, som en almindelig grammofon
ville, men outputtet giver lysreflekser i stedet for lyd.
 
Mogens Jacobsen
Mogens Jacobsen: SKIP
Peter Fjeldberg - Du udstiller 'Roombox'. Hvad er det?
Det er en lydboks eller rytmeboks, som man styrer ved at bevæge
at bevæge sig foran tre mikrofoner med en lille højtaler.
Mikrofonerne beregner, hvor lyden kommer fra, og alt afhængig
af hvor, vil der komme forskellige lyde fra rytmeboksen.
Det er et nyt projekt, som jeg egentlig ikke er færdig med
og nok heller aldrig helt bliver, da det er svært at beregne
præcist, hvor lyden er. Især når der er flere
folk i rummet og baggrundsstøjen bliver højere.
 
Peter Fjeldberg
Peter Fjeldberg: Roombox
  Jacob
Lillemose og Mogens Jacobsen i Roombox
Peter Fjeldberg: Roombox, detalje
Ideen bagved er, at computerbaserede instrumenter aldrig er helt
til at forstå som de mere analoge, idet der ikke er noget
interface. Man sidder stille og nørder og nørkler
på skærmens virtuelle knapper, helt anderledes end hvis
det var et andet instrument. Jeg vil have instrumentet ud i rummet,
så man selv skal gøre noget med kroppen og dermed bevæge
sig lidt.
Samtidig skal det ses som et alternativt interface til computeren.
Man kan sammenligne lydboksen med en stor mus, hvor brugeren selv
er musen, der skal løbe rundt for at styre cursoren på
skærmen. På biplanet får man samtidig lyden med,
der ændrer sig, og musikken skulle gerne inspirere brugeren
til at have lyst til at bevæge sig, og dermed skabe nye lyde.
Mine tidligere forsøg derhjemme har vist, at man godt kan
bruge et par timer på at lege med den.
I forhold til de andre værker på udstillingen er dette
ikke ligeså fysisk konkret. På en måde kan man
sige, at det ikke er sluppet helt ud af computeren, men det er på
vej. Men omvendt kan man også se det som om tilskueren er
på vej ind i den...
 
Kim Borreby: OK
Martin Pingel: Stranden var sort her
 
Jacob Lillemose og Nikolaj Recke:
Picture Messages
Mere om Artnode:
www.artnode.org
30. marts 2004:The
Net Want to Be Free - The Saga Cintinues
10.
oktober 2002: Interview med Mogens Jacobsen
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)