kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle interviews > 24. september 2003: Appendiks: Interview

[24. september 2003]
Interviews


Jacob Fabricius og Elsebeth Jørgensen

Interview med
Elsebeth Jørgensen og Jacob Fabricius
i forbindelse med åbningen af Appendiks
Folkene bag Appendiks, Elsebeth Jørgensen (billedkunstner), Jacob Fabricius (kurator) og Pia Rönicke (billedkunstner), kalder selv deres initiativ for et rum for kunst, visuel kultur, teori og publikationer. I en sidegade tæt på Vesterbrogade har de tre åbnet et sted, som både skal være læserum og bogbutik og hvor de løbende vil vise kunstnerpublikationer, lydmateriale og arbejdspapirer af hjemlige såvel som udenlandske kunstnere.
kopenhagen lagde vejen forbi og fik en lang snak om bøger, litteraturlister og om en dag hvor Jacob var ved frisøren.
Interview og foto: kopenhagen

Appendiks 1
12. august - 19. august
Bøger: Revolver Verlag ((Frankfurt), Lukas & Sternberg (New York)
Magasiner: Finger (Frankfurt), Pacemaker Toasting Agency (Paris), Miss Lisa Anne Auerbach's Saddlesore and HDTS (Los Angeles), Northeast Issues (Hamburg), Butt (Amsterdam)
Audio CD og papirværker fra projektet Selected af Andrea Creutz & Lise Skou (København/Aarhus)
Bogprojekter og printed material af Michael Baers (Los Angeles)
Film af Alan Phelan (Dublin)
Papers
af Katie Holten (Ardee)

Appendiks 2
20. august -

Appendiks
Bagved Thiemers Magasin
Tullinsgade 5 st.
DK-1618 København V Ê Tel +45 33 31 01 08
www.porksaladpress.org
appendiks@hotmail.com
To-fr 12-16, lø 12-14


Installationsview fra Appendiks 1

Hvad betyder Appendiks?

Elsebeth: Det betyder blindtarm. I forhold til stedets fysiske placering sammen med Thiemers Magasin, så ligger vi som en slags tillæg og baglokale. For mig er tillæget i en bog ofte lige så vigtigt, som selve bogen, da  kildehenvisningerne og litteraturlisten udgør en hel tekst for sig. Det er her forgreningsprincippet kommer frem. Bøgernes forbindelser med hinanden. Et appendiks er også tit sammenfattende for hele bogen.

Hvordan gik det til at det blev netop på denne her adresse I åbnede?

Elsebeth (grinende): joh, Jacob var ved frisøren...

Jacob: Ja, jeg var ved frisøren. Det var den periode, hvor jeg lige var kommet hjem fra L.A. og vi blev enige om, at vi nu skulle intensivere arbejdet med at finde et lokale.

Elsebeth: ..og at vi ville have noget på gadeplan, sådan butiksagtigt.

Jacob: ...men sidste gang jeg blev klippet, kom vi til at snakke om bøger, det var nede i Bøgebjerg, og frisøren fortalte, at en af hendes kunder lige havde åbnet en bogbutik oppe på hjørnet, og at jeg skulle tage og kigge forbi. Jeg gik herop i Thiemers Magasin, det var kl. 10 om morgenen og Christina havde lige åbnet butikken. Det første jeg så var en seddel i vinduet, hvor der stod lokale til leje. Jeg kom ind og hun var skide sød og bød mig på kaffe. Vi så på lokalet, og jeg ringede straks til Pia og Elsebeth, der kom ned og så lokalet samme eftermiddag.


Installationsview fra Appendiks 1

Hvordan fik I idéen til Appendiks?

Jacob: Det startede for halvandet år siden. Men jeg tror vi hver især hele tiden har stillet os selv spørgsmålet: "hvor kan man gå hen og finde kunstbøger i København?" Der er Arnold Busch, men der skal du betale 700 kr. for et katalog, som måske koster 250 kr. i udlandet.
En af de udstillinger som inspirerede mig meget, det har nok været i 1995, var en som Cecilie Wendt lavede på Nørrefarimagsgade 55, hvor udstillingen i princippet var et læsested - et værested. Det her er selvfølgelig ikke det samme, men grundtanken det med at komme og dele litteratur, det fascinerer mig.

Er publikum parate til at komme og bruge rummet på den måde?

Jacob: Det er der nogen der gør, som bruger lang tid på at hive bøger ud. Men det er måske også en tilvendingsproces, i boghandlere i Skt. Marks i N.Y. bruger folk flere timer på at sidde i en stol og læse en bog.  

Hvad er det for en type projekter/udstillinger I vil vise?

Elsebeth: Vi vil lave et rum for udveksling og for billedkunstnerisk praksis, hvor der er koblet publikationsaktivitet til. Det er meget lidt man får indblik i baggrunden for værkproduktionen i et gallerirum. Her kan man få et kig ind i den research, der ligger til grund for kunstnernes projekter.

Hvilke slags events vil I præsentere i Appendiks?

Elsebeth: Vi vil gerne lave nogle møde- og diskussionsforaer, men vi har begrænset med plads. Så det bliver mindre, mere intime situationer, vi lægger op til. Vi starter i det små, sådan lidt underspillet, og lade det vokse naturligt.


Installationsview fra Appendiks 1

Hvem henvender I jer til?

Jacob: Det er svært at sige hvem vi gerne vil have fat i, alle er sådan set potentielle. I princippet er det det samme som et hvilket som helst udstillingsrum eller butik, hvis folk bliver interesserede når de kigger ind af vinduet så er de velkomne her.


Installationsview fra Appendiks 1

Nu er I to kunstnere og en kunstformidler. Er Appendiks et kunstprojekt eller et formidlingsprojekt?

Jacob: Det er et formidlingsprojekt...

Elsebeth: Jeg vil sige så meget, at de emner, som jeg får mulighed for at undersøge her, er koblet til min kunstneriske praksis. Vi er alle tre interesserede i, hvad der sker i den udveksling mellem den formidlende praksis og den billedkunstneriske, og måske ikke se det så opdelt. Men at der kan ske nogle møder.

Mere Appendiks: www.porksaladpress.org

 

© 2000-2004 www.kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk