kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle interviews > 12. sept. 2003: Interview med Anna Fro Vodder

[12. september 2003]
Interview

Anna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Interview med Anna Fro Vodder
Kopenhagens Melou Vanggaard mødte Anna Fro Vodder på Galleri Mikael Andersen for at tale om hendes seneste værker. Interview og foto: Melou Vanggaard.

Næseblod kan standses med kun to fingre
Anna Fro Vodder
14. august - 20. september 2003
Galleri Mikael Andersen
Bredgade 63
1260 København K
Åbent ti-fre. kl. 12-17, lørdag kl. 10-14
Tlf.: +45 33 33 05 12
Fax. +45 33 15 43 93
gma@gma.dk
www.gma.dk

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder: uden titel, 2003. Installationsview

Du kalder din udstilling "Næseblod kan standses med kun to fingre", hvorfor det?
Titlen er en anvisning i hvad man kan gøre i en nødsituation. Noget af det, titlen handler om, er hvorvidt man kan finde hjælp i kunsten eller ej, om hvorvidt man kan finde svar i kunsten eller ej. Egentlig tror jeg, at kunst stiller flere spørgsmål end den giver svar. Invitationskortet er noget, jeg har klippet ud af et blad fra det tidligere Østtyskland - jeg faldt for den lysserøde skjorte. Det er en person, der holder sammen på noget, nogle træstammer, men samtidig er det også en person, der har mistet hovedet, eller jeg har i hvert tilfælde klippet det af. Det er på en måde også en person, der er spærret inde - det er måske lidt af et paradoks. Jeg syntes der er mange paradokser, når man beskæftiger sig med billeder.

Det handler om ikke at tabe hovedet, men at håndterer det med en lethed og om at kunne sætte grænser.

Invitationskortet illustrerer ikke direkte titlen, fordi jeg er ikke særlig interesseret i symboler og den alt for direkte illustration. Det kan måske være interessant som en fejltagelse, bagefter kan man se, - hov, der er der noget symbolik dér, men jeg prøver helst at undgå det. F.eks. i maleriet Helmet, der startede jeg bare med at male nogle kirsebær, og de blev mere og mere ormeædt, så skulle det hedde Helmet på grund af de runde former. Dét er der måske en del symbolik i - beskyttelse, forsvar, selvforsvar - men det er noget, jeg først kunne se bagefter, og ikke da jeg stod og lavede det.

Anna Fro Vodder
Invitationsbillede

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Hvordan starter du en proces?
Jeg oplever tit at tage udgangspunkt i nogle idéer eller yndlings billeder, udklip, ord, der optager eller plager mig. Og så kommer det tit til at handle om farver og æstetik osv. Men det er jo ikke så anderledes fra f.eks. byggebranchen og tøjbranchen, det er vores verden jo fuld af. Næste og vigtige skridt er, hvordan man sætter de ting sammen. Jeg interesser mig for hvordan ting hænger sammen, eller ikke hænger sammen. Hvordan ting ser ud og hele meningen og betydningen, man kan få frem, ved at sætte ting sammen på en ny måde. Og det er jo også noget af det, man gør undervejs, mens man maler et billede.

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Hvad er det, der optager dig?
Det er klart, at jeg er optaget af farver. Jeg tror at nogle ting har med min fortid at gøre. Altså er det klart at man skal have et eller andet at fordøje, for at gide lave de her ting. Man skal har en rygrad og noget at fordøje.

I collagerne er du nede og hente motiver. Er det motiver, der stammer fra dit erfaringsfelt?
Ja. Det med at tage fra ældre ting, at klippe noget ud fra en bog eller et blad, der er ældre end 2, 10 eller 20 år ligger lige for. Jeg levede også for 20 år siden og gik rundt i en uldtrøje, jeg selv havde kartet. Men jeg tager også nye ting, f.eks. ville det nok kede mig kun at tage fra et 70’er blad. I collagerne handler det nok en hel del om at få lov til at rive ting i stykker, men også at bygge op.

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

...om at destruere?
Ja, og hvordan man kan gøre det med et lærred?

Men det gør du eksempelvis herovre, du hiver jo farverne over, du, du brækker dem jo over...
Jo, men jeg har jo ikke klippet lærredet over, på den måde, så det ligger jo i malingen.

Men så ligger det jo også i papiret, du har klippet og revet over og sat på lærredet...
Jo, det interesserer mig. Noget af temaet i udstillingen er, at det er lavet af et menneske, at det er lavet i hånden. Det handler om, at man ikke kan komme uden om, at man er et menneske med to hænder og en krop. Det handler også om det instrumentielle. Man kan godt bruge nogle virkemidler som f.eks. computer, kogeplade og mobiltelefon, men jeg kan godt lide, at man kan se, at det er lavet af et menneske. Jeg er vokset op med at selvgjort er velgjort, og det spænder lige fra mad og drikke til skatteregnskab osv. Og det er jo et ret stort ansvarsområde. Og det syntes jeg også kunst er.

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Hvad har du ansvaret for med din kunst?
Jeg kan godt lide, at tingene betyder noget, det er tit mit udgangspunkt. Det ender så tit med at blive et billede, som jeg ikke kunne forudse, og billeder bliver bedømt på om de er gode eller mindre gode, flotte eller mindre flotte.

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Ja, overordnet bliver de oftest bedømt ud fra nogle æstetiske normer...
Ja, og det gælder også andet end kunst, at være underlag normer, at det er underlagt tingenes almindelige orden. For hvis ikke, ville jeg være sådan en der fløj rundt, eller kunne smelte ned gennem en rist eller sådan. Det ville også være meget skægt, men det kan man bare ikke, og derfor er man på godt og ondt underlagt nogle almindelige regler for hvordan rum og krop fungerer.

Anna Fro VodderAnna Fro Vodder
Anna Fro Vodder

Anna Fro Vodder
Anna Fro Vodder og Melou Vanggaard

 

© 2000-2004 www.kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk