 |
[3. marts 2004]
Interview
Interview med Elisabeth Toubro
Elisabeth Toubro: Golems
Øer, installationsview fra Brandts Klædefabrik
Kopenhagen har interviewet Elisabeth Toubro
(født 1956) om hendes nye installation Golems Øer på Brandts
Klædefabrik. Hun fik sit gennembrud i 1980'erne sammen med en række
andre billedhuggere fra professor Hein Heinsens skole på Kunstakademiet
i København. En gruppering der har fået tilnavnet ”de cool”
billedhuggere. Toubros værker er skabt i en blanding af naturlige
og kunstige materialer. Værkerne hentyder til fortællende forløb,
der ofte udspringer fra symbolske former som kunstneren henter fra
sine omgivelser. Toubro arbejder med tanken om skulpturen som ren
overflade, og hendes værker diskuterer ofte den kerne eller det
væsen, som traditionelt er bundet til skulpturen. Dette ses primært
i valget af transparente materialer og en meget ligefrem sammennitning
af materialernes flader. Senest står hun bag udsmykningen af Store
Torv i Århus. Interview og foto: Iben Overgaard.
Elisabeth Toubro
Golems øer - Metamorfoser og marionetter
17. januar - 21. marts 2004
Kunsthallen Brandts Klædefabrik
Brandts Passage 37 & 43
DK-5000 Odense
tlf. (+45) 66 13 78 97
www.brandts.dk
Åbningstider Kunsthallen Brandts Klædefabrik
sep - jun tir-søn 10.-17.
juli - aug hver dag 10.-17.
Pressemeddelelse...
Først kunne jeg godt tænke mig, at du fortalte
om din installation Golems Øer?
På gulvet ligger 5 'øer' støbt i glasfiber.
Ved hjælp af serigrafi på glasfibervæv har jeg
overført fem billeder, der for mig at se udpeger grundlæggende
steder og vilkår eller sindbilleder i verden: klippelandskabet,
vandet, skyen, labyrinten og planeterne (her repræsenteret
af planeten Mars´ overflade). Mellem legemsdelen i loftet
og 'øen' på gulvet hænger verdens objekter -
ting. Ting er efter min bedste overbevisning det eneste, der er
at holde sig til. Ting er betydning, mening, billede. Det eneste
vi i første omgang kan være sikre på.
 
Elisabeth Toubro: Golems
Øer, installationsview fra Brandts Klædefabrik
Hvem er Golem?
I mit leksikon står der følgende om denne figur: Golem,
en jødisk sagnfigur, et menneskeskabt kunstigt menneske,
der udførte, hvad man befalede i kraft af Guds navn, midtpunkt
i talrige eventyr. Mest kendt er sagnet om rabbineren Löw i
Praha, der skabte en Golem, behandlet i Meyrinks roman Der Golem
(1915). Netop den roman har jeg læst adskillige gange og været
meget inspireret af.
Hvilke tanker ligger der bag idéen med Golems Øer?
I 2000 lavede jeg en lille udstilling til Ringstedgalleriet, som
man kan kalde skitsen til Golems øer. Her stod jeg imellem
en netop overstået grænseoverskridende erfaring med
at arbejde i det offentlige rum med værket By-fraktal på
Søren Kierkegaards Plads på det ene side og så
en følelse af frihed og tryghed i forhold til igen at skulle
udstille i et galleri rum. Det var så oven i købet
et uprætentiøst rum i en lille by som Ringsted.
Over for det offentlige rum står museet eller kunsthallen
som en tryg ramme, her har institutionen på forhånd
legitimeret din kunst som gyldig. Her bliver der ikke længere
stillet det klassiske spørgsmål: "Er det dér
kunst?" Både i 80´erne og i 90´erne kunne
man stadig høre det spørgsmål stillet. Men det,
at det ikke længere stilles, betyder bare, at der er generel
konsensus omkring, at kunsten kan have mange udtryksformer. Det
betyder dog ikke, at man ikke som kunstner stadig bliver nødt
til at stille sig selv spørgsmålet, hvad kunst er for,
hvad er det, man ønsker ens kunst skal henvise til, når
man er ude i et kunstideologisk ærinde. Jeg vil jo netop ikke
en l´art pour l´art. For så bliver det blot en
æstetisk overfladebeskæftigelse, man er ude i, som Marcel
Duchamps udtrykte det.
 
Elisabeth Toubro: Golems
Øer, installationsview
Hvordan har det udmøntet sig i det endelige værk?
Det, jeg rent faktisk forsøgte på Ringstedgalleriet,
var at slå hul i gallerirummet ved hjælp af disse store
silhuetter malet direkte på væggen, der forestillede
sådan nogle oppølsede klabautermænd, der på
forskellig vis holdt ting, ord eller affald i marionetsnore, spiddede
eller som flyvende balloner i snor. Rent formelt var det måske
en lidt uinteressant udstilling - men den er et sindbillede på
det, jeg så har vidderebearbejdet i Golems øer. I det
søjlefrie rum på Brandts spænder jeg rummet ud
mellem gulv og loft. De lemmer, der stikkes ned gennem taget, definerer
en figur ovenover, en figur vi ikke kan vide, hvordan ser ud - er
den helt flad eller uendelig stor? Har den et hoved, eller har den
mange? Det er alene overladt til vores fantasi at definere denne
Golem.
Symboliserer Golemfiguren en større eksistens?
Nogen har spurgt mig, om det i virkeligheden er Gud, der holder
i disse strenge for oven. Men for det første er forestillingen
om den personificerede Gud, Gud som en ældre mand med hvidt
skæg, der styrer tingene for os, fuldstændig tåbelig
for mig at se. Intet kunne være mere uvederhæftigt og
uærligt. For det andet synes jeg, at forestillingen om en
gud lavet af polyuretanskum er indlysende åndssvag.
 
Elisabeth Toubro: Golems
Øer, installationsview
På den anden side er det en måde at spørge
om, hvad det så er, der legitimerer kunstnernes handlen i
dag, ved at bruge dette billede af en menneskeskabt Gud. Udstillingen
giver måske et foreløbigt svar - jeg ved det ikke -
og jeg ved heller ikke, hvad svaret er. Jeg ved bare, at vi ikke
kan overleve det 21. århundrede som menneskehed uden, at vi
stiller spørgsmålene om hvad Gud er - eller sagt på
en anden måde, hvad legitimerer vores tilstedeværelse
på den anden side af det uinteressante faktum, at vi som forbrugere
og udbydere af objekter til underholdningsindustrien er med til
at holde gang i kapitalen og de frie markedskræfter.
Hvordan forholder du dig til gallerirummet, og hvilke tanker
gjorde du dig i den forbindelse?
Jeg fik stillet hele det søjlefrie rum til rådighed
på Brandts Klædefabrik, og jeg ønskede at lave
en installation, der inddrog hele rummet, som jeg har gjort det
før, blandt andet på min separatudstilling på
Indianapolis Museum of Art. Jeg mener, at mine installationer forsøger
at vise en skulpturel verdensopfattelse. I en installation forsøger
jeg at samle alle de løse tråde for at fortælle
en samlet historie, at visualisere en verdensanskuelse, som jeg
er nået frem til. Her ønsker jeg at sige mere end det,
der kan siges i en enkelt skulptur og med den enkelte form. Installationen
er et sindbillede, der spejler den komplekse verden, vi befinder
os i. Det er ikke sådan, at øerne ikke kunne eksistere
enkeltvis, udsagnet er bare optimalt, når de er der alle fem
på en gang. Samtidig kunne der også have været
syv eller flere, fordi de enkelte øer henviser til forskellige
kategorier, som vi kender som objekt for forskningen: Naturen og
de naturligt forekommende objekter, solen - lyset, elektriciteten,
alkymien og de fysiske forsøg, som vi kender fra fysiklokalet
etc.
 
Elisabeth Toubro: Golems
Øer, installationsview
Hvad mener du, når du taler om at slå hul i gallerirummet?
Når jeg taler om at slå hul i galleriets rum, så
er det selvfølgelig i overført betydning for at mindske
afstanden mellem kunstneren og det potentielle publikum, for hvem
spørgsmålene til meningen og værdierne stiller
sig, eller burde stille sig lige så intenst, som for den,
der arbejder med kunst. Det handler jo om, at den kunstneriske praksis
skal være betydningsladet og lige så orienteret mod
folk, der ikke selv er skabende, som mod folk, der lever i den verden
hver dag, som jeg selv gør.
Galleriet, kunstmuseet og kunsthallernes hvide rum er institutioner,
som sætter rammerne for, at kunsten kan ses og diskuteres,
og indgå som en ligeværdig udtryks-partner med andre
institutioner, lige fra kirken til reklamebureauet. Dialogen om
eksistensen, meningsfuldheden, værdierne opstår i det
rum. Så jeg vil på ingen måde nedbryde kunstinstitutionens
vægge. Kun i symbolsk forstand vil jeg række ud efter
det udenfor. Jeg tror på, at med den ambitionen bag sin praksis
vil den også afspejle sig i det endelige resultat på
en eller anden måde. Det kan lyde mystisk, men kunstværker
rummer altid alle de tanker, en kunstner har gjort, og de kan aflæses
direkte. Hvis man vil aflæse kunstværket, så må
man investere sig selv i aflæsningen ikke bare som følelsesindivid,
men også som et eftertænksomt og intelligent menneske.
Mere Elisabeth Toubro:
Kvinfo
om Toubro
Kunst
Index Danmark
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)