 |
[29. april 2004]
Interview
Lilibeth Cuenca Rasmussen i arbejdstøjet
dagen før ferniseringen.
Interview med Lilibeth Cuenca
Rasmussen
I den videoinstallation, som i øjeblikket
kan opleves på Kirkhoff, leger Lilibeth Cuenca Rasmussen
(f. 1970) med emner som skæbne, identitet og eksistens. Parallelt
med hinanden vises tre film, der hver især portrætterer
en kvinde og hendes miljø. Hver film udgør et bud
på livet, som det kunne have artet sig for kunstneren, hvis
hun ikke havde forladt Filippinerne med sin familie som otteårig
og bosat sig i Danmark. På humoristisk vis sætter hun
sig, bogstavelig talt, i kvindernes sted og skaber et tidsligt og
sandsynlighedsteoretisk reflektionsrum omkring identiteten. Man
er den, man er, fordi man - ofte på grund af tilfældigheder
- ikke blev alt muligt andet. I installationen dykkes der ned i
nogle af de hypotetiske skæbner og livsbaner, som måtte
stå tilbage for at nuets Lilibeth Cuenca Rasmussen kunne stå
frem. Tekst: Simon Andersen.
Lilibeth Cuenca Rasmussen
Life is too short!
18. april - 19. maj 2004
Kirkhoff
Amager Fælledvej 43, 2300 København S
Tlf.: 32 95 46 00, fax: 32 95 46 06
www.kirkhoff.dk
bk@kirkhoff.dk
Åbent tir-fre kl. 12-17, lørdag kl. 12-15
Pressemeddelelse...
Hvad er det, man kan se på Kirkhoff lige nu?
Det er en videoinstallation, som består af tre projektorer
i et totalt mørkt rum. De viser tre videofilm om tre forskellige
kvinders liv. Optagelserne er lavet i Manila i januar, hvor jeg
fulgte kvinderne i deres dagligdag. Projektet er et forsøg,
hvor jeg forestiller mig, hvordan mit liv ville have set ud i dag,
hvis jeg aldrig var flyttet til Danmark, men var blevet boende på
Filippinerne. Med udgangspunkt i det liv jeg lever nu, har jeg set
mig selv gennem de tre kvinder, der alle repræsenterer en
eller anden side af mig selv. Den ene er filippinsk samtidsbilledkunstner,
maler og kurator. Den anden er en dansk-filippinsk tøjdesigner,
som besluttede at flytte til Manila for et år siden for at
starte et tøjfirma, hun er enormt velhavende. Tredje kvinde
kommer fra den lavere middelklasse og har en meget kort uddannelse,
hun aldrig fik brugt til noget, fordi hun fik børn, seks
i alt. Hun lever meget traditionelt og har ikke så mange penge.
 
Lilibeth Cuenca Rasmussen: Life is too short!, videostills.
Jeg har fulgt kvinderne i en uge ad gangen, deres hverdag og hvad
de foretager sig. De tre liv kører parallelt med hinanden
på hver deres projektor, og er klippet sammen til forskellige
slags musik. Det samlede forløb er inddelt i blokke. Den
første blok viser kvinderne på arbejde med en filippinsk
hiphop-sang som underlægning. Herefter følger et afsnit,
hvor man ser dem i deres respektive hjem, og hvor de alle laver
de samme ting, for eksempel står og skærer en ananas
i deres køkken. Gennem nogle korte interviews reflekterer
jeg over, hvordan jeg kan se mig selv gennem dem, og hvordan de
afspejler mig. Til sidst ser man kvinderne med deres familie, hvor
de sidder som på et familieportræt. Pludselig er det
mig der sidder der i stedet, i deres tøj og med deres kæreste
eller mand, jeg bytter plads med dem. Det er en blanding af fiktion,
dokumentar og et eller andet absurd element.
Kvinderne repræsenterer altså tre mulige retninger,
dit liv kunne have taget?
Nemlig. Men jeg håber jo også at kunne afspejle nogle
ting ud over mit eget, private liv. Formålet med installationen
er, at man skal have en fysisk oplevelse, som skaber rum for at
danne sig billeder af, hvordan ens eget liv kunne have set ud, hvis
man havde gjort dit og ikke dat. Videoerne udgør mere nogle
mental-billeder end en egentlig fortælling. Det handler selvfølgelig
meget om kvinder, hvordan de tænker, deres ambitioner og selvbevidsthed.
Det er interessant, hvordan kunstneren og designeren begge har skabt
sig en karriere på trods af, at de kommer fra forskellige
sociale lag, de har begge det samme drive, som kan løfte
dem ud af deres sociale arv.
 
Lilibeth Cuenca Rasmussen: Life is too short!, videostills.
Men du kunne også forestille dig at leve et liv som husmoren
med de seks børn?
Ja, hun kommer fra samme lag i samfundet som min egen mor. Teoretisk
set kunne det ligeså godt have været mig, der var blevet
gravid som syttenårig og så havde fået et barn
om året siden!
Hvorfor er du så havnet, hvor du er i dag, hvad er din
baggrund?
Min far er dansker og min mor er filippiner. Min familie flyttede
hertil, da jeg var otte, så jeg har boet der halvdelen af
min barndom.
Lilibeth Cuenca Rasmussen på hårdt arbejde i
de sidste stressende dage op til ferniseringen.
Hvordan fandt du ud af, du skulle være kunstner?
Det tog mange år. Det er nogle gange lidt tilfældigt,
hvilke miljøer man havner i og bliver del af. Man fatter
interesse for bestemte kredse, hænger ud med bestemte mennesker
og får de samme interesser. Jeg troede i mange år, jeg
skulle læse på universitetet og har forsøgt mig
på flere studier, men fandt ud af, at jeg ikke var den boglige
type. Så tænkte jeg: ok, nu vil jeg bare gøre
et eller andet, jeg synes er fantastisk uden at være fornuftig.
Så tog jeg på højskole for at komme lidt væk
fra det hele, lavede kunst og endte med at søge ind på
akademiet.
Hvorfor så videomediet?
Fordi jeg er en elendig maler, ha ha! Nej, fordi jeg interesserer
mig for historier, og video er en fantastisk måde at fortælle
historier på. Video er et godt medie til at beskrive, hvordan
mennesker lever sammen og forholder sig til hinanden. Det sidste
stykke tid har min arbejdsmetode næsten været antropologisk,
jeg er gået ind i nogle miljøer, jeg ikke kendte og
har udforsket dem med kameraet. Det får jeg også enormt
meget ud af selv, jeg lærer de her mennesker at kende og får
gennem dem indblik i nogle miljøer, jeg ellers ville have
haft svært ved at komme ind i. Manila er en kæmpe by,
og uden deres hjælp ville det have været umuligt at
få kontakt til for eksempel den kunstneriske undergrund.
De tre emner til filmene, hvordan fandt du så dem?
Min bror boede i byen i en periode. Jeg spurgte ham, om han ikke
kendte nogle halvdanskere eller filippinere. Han kendte designeren,
som var perfekt til filmen. Selv havde jeg kontakt til én,
som havde skrevet opgave om filippinske kunstnere, og jeg søgte
på deres navne på nettet indtil jeg fandt den rette.
Den tredje, hende med børnene, er faktisk min kusine.
Du inddrager meget din familie i dine værker. Hvordan
håber du at gøre det private vedkommende for andre
mennesker?
De ting jeg spekulerer over i min kunst, tror jeg, er noget alle
mennesker reflekterer over, noget almenmenneskeligt. For mig er
det vigtigt, at kunstneren tager et standpunkt, ellers ved publikum
ikke, hvad han eller hun sigter imod. Jeg tager måske udgangspunkt
i noget personligt, men håber at komme frem til noget, andre
mennesker kan bruge, forholde sig til eller spejle sig i. Det er
det, kunst handler om - spejlinger.
Kunstneren skal tage et standpunkt, siger du. Betyder det, at
kunsten skal være politisk?
Det bliver den automatisk, hvis kunstnerens mening og stemme er
til stede. Er den ikke det, bliver det hele lidt ligegyldigt. Man
er nødt til at fortælle sin beskuer, hvor man selv
står, før man overhovedet kan blive forstået.
Men uden at være dikterende; der må være en balance
mellem at tage et standpunkt og holde tingene tilstrækkeligt
åbne til, at andre kan få deres egne meninger og billeder
med i det.
Bruger du din immigrantbaggrund i dit arbejde?
Kommer man fra et andet sted, er man måske i stand til at
se tingene lidt mere udefra, hvilket kan være en fordel. Det
skaber afstand og mulighed for at reflektere over, hvorfor tingene
er, som de er herhjemme. Måske stiller jeg flere spørgsmål
til livet her i landet, fordi jeg kan se det fra en anden side.
Det prøver jeg at få med i mine film. Dansk-filippineren
snakker på et tidspunkt om forskellen på levemåden
her og dernede. Hun taler om en umiddelbarhed og livsglæde
på Filippinerne, som danskerne måske glemmer at have
med, fordi vi lever et stresset liv, er optaget af vores eget og
ikke har overskud til at give og dele med andre. Den slags pointer
kan jeg lide at have med, og på den måde bruger jeg
da min baggrund til at reflektere over, hvor jeg befinder mig nu.
Mere...
Cuenca
Rasmussens værker
Welcome
to the wonders of the world, cd i kopenhagenshop
CV
|
|
|
)
)
)
)
)