[14. februar 2002]

kopenhagens Julie Damgaard Nielsen og Peter Land udenfor x-rummet.

The Ride
Tirsdag formiddag tog kopenhagen til pressevisning på Peter Lands The Ride.
Tekst og foto: Kristine Ploug og Julie Damgaard Nielsen
Peter Land: The Ride
X-rummet, Statens Museum for Kunst
16.2. - 5.5. 2002
Pressemeddelelse...

The Ride er en enkel historie om en mand, der kommer cyklende ad en skovsti og vælter. Og vælter. Og vælter. Filmen varer tre minutter og i løbet af det tidsrum lykkes det manden på cyklen at vælte et utal af gange. Ydermere kører filmen i loop, så staklen bliver ved med at vælte. Filmen er akkompagneret af et stykke musik, som kunstneren selv har komponeret, og som mest af alt minder om den musik, der strømmer ud af højtalerne i en gammeldags karrusel. Forestillingen om karrusellen forstærkes af oplevelsen af, at manden på cyklen kører i ring og af værkets titel The Ride, der udover den selvfølgelige henvisning til cykelturen, også er det engelse udtryk for den tur, man kan tage i en tivoli-forlystelse.

The Ride er en 16 mm-film og fremstår i udpræget grad Gøg og Gokke-agtig, både på grund af det slapstick morsomme i at falde på halen, men også på grund af musikken og filmens noget grynede fremtoning.

Peter Land er helt bevidst gået efter denne kvalitet: "Filmen er optaget på Super 8 (smalfilm, red.) og derefter overført til video, så jeg kunne redigere i den. Jeg var bl.a. ude efter Super 8 filmens uldne kanter. Den eneste grund til, at det hele efterfølgende er overført til 16 mm er, at det er en mere robust film-type; Super 8 ville sandsynligvis ikke kunne klare at køre i loop dagen igennem!"

Med The Ride er fremvisningsformen i højere grad end tidligere blevet en integreret del af værket : Filmen er monteret på en sindrig Storm P.-agtig konstruktion; normalt ville man skulle skifte spole for at kunne se filmen igen, men til udstillingen har kunstneren allieret sig med nogle filmteknikere, som har kreeret et system, hvor filmen vikles rundt om et tre meter højt stativ og derfor kører uden brud. Udover at skulle løse problemet med spole-skiftet, fik teknikerne til opgave at gøre det så besværligt som muligt!

Uendeligt unødvendigt
Gennemgående for The Ride er et hav af unødvendigheder. Filmen havde ikke behøvet at blive viklet rundt oppe i luften på det Storm P´ske stativ; det havde været langt nemmere at bruge en video. Derudover fik filmteknikerne som nævnt til opgave at gøre filmfremviseren så besværlig som muligt. Slutteligt kører musikken på et stereoanlæg ved siden af værket, på trods af at den sagtens kunne have været indspillet på filmen. For Peter Land er det unødvendige hele essensen af projektet: "Man kan sammenligne det med en fuld mand, der kommer hjem og opdager, at han har glemt sin nøgle, klatrer op til 5. sal og smadrer sin altandør, for derefter at finde ud af, at han alligevel ikke havde glemt nøglen!."

Tomrum og tomt rum
Gentagelsen er helt central for værket. At faldet repeteres igen og igen giver en følelse af uendelig tomhed, der spejler det bare rum omkring installationen. Filmfremviser og lærred er placeret i et hjørne af X-rummet og fylder dermed kun en mindre del af lokalet. Det omgivende rum bliver således en ikke ubetydelig del af værket, og føler man sig en smule fortabt der midt i det store intet, kan det sikkert sagtens være en pointe i sig selv.

Mere…
Interview med Peter Land om The Ride...