|
[15. februar 2002]
Kathrine Ærtebjerg, Sabine Mlejnek og Lise
Blomberg Andersen.
Sweet Schwammerl
Kopenhagen tog et smut forbi Kunstakademiets Udstillingssted
og fik en snak med Lise Blomberg om svampe, feminisme og fallosmisundelse
(det sidste skriver vi ikke om). Tekst: Julie Damgaard Foto:
Julie Damgaard og Torben Zenth.
Sweet Schwammerl
Kathrine Ærtebjerg, Sabina Mlejnek, Lise Blomberg Andersen
Kunstakademiets Udstillingssted, Herluf Trolles Gade 2
9.-17. februar
Tir-fre 14-18, lør-søn 11-14
Sweet Schwammerl er et ordspil, fortæller Lise
Blomberg beredvilligt, da kopenhagens udsendte spørger til
udstillingens uudtalelige titel. Forstavelserne klinger ens og
minder om ordlyden i "svamp" (et motiv der går
igen hos alle tre kunstnere, red.). Scwammerl lyder lidt som
vammelt, og vi har spillet på den modsætning, der ligger
i det vammelt-søde. Svampen har en flertydig karakter:
den gror på noget, der er ved at rådne, på noget
sumpet eller vammelt, men er samtidig en kilde til nydelse og fortabelse;
den kan f.eks. virke som et hallucinogen og få én til
at syre ud.
 
(tv) Kathrine Ærtebjerg: Pigen og
Dyrene. (th) Lise Blomberg Andersen: Uden titel.
Fortabelsen i en anden verden eller en parallelverden er kendetegnende
for alle tre kunstneres værker. Denne parallelverden kommer
imidlertid til udtryk på forskellig vis og på særdeles
individuelle præmisser. Sabinas værker er koblet
til en realisme i højere grad end Kathrines og mine, der
snarere foregår i et mytologisk rum, fortæller Lise.
Der er nogle gennemgående referencer til Alice i Eventyrland,
men Kathrine er nok den, der har tænkt mest over dette aspekt.
Det kan man f.eks. se i hendes store billede med figuren, hvis hals
vokser ("Pigen og dyrene", red.). Kaninen med de røde
øjne i mit eget maleri "Bonnie" kan måske
også ses i den sammenhæng, og Sabinas arbejde med spejlinger
kan sammenlignes med Alices indtræden i en anden verden -
en sjælevirkelig verden.
 
(tv) Sabian Mlejnek: Tre huse. (th)
Sabina Mlejnek: En fluesvamp.
Lise er ikke glad for at bruge ordet feminisme men erkender dog,
at de tre kunstnere har diskuteret dette begreb. Vi låser
os ikke fast på ordet, men holder det som et åbent tema,
forklarer hun. I "Bonnie" er der visse referencer
til heksebrænding, men kvindefiguren, der sidder på
hug på grenene minder samtidig om Den Lille Havfrue. Jeg mener,
det stadig er reelt at tale om kvindeundertrykkelse — særligt
på et følelsesmæssigt plan — og Den Lille
Havfrue bliver her symbol på et undertrykt væsen. Der
ligger en enorm ladning i det, at benene og kønnet så
at sige er skåret fra.
Lise Blomberg Andersen:
Bonnie
Det er meget forskellige kvindebilleder og -identiteter, der præger
de tre kunstneres værker. Alligevel er det lykkedes at skabe
præcis den visuelt sammenhængende udstilling, som har
været efterstræbt fra starten.
 
(tv) Sabina Mlejnek: Fluesvampe (og
et værk der ikke hedder noget af Kathrine Ærtebjerg)
(th) Kathrine Ærtebjerg: Dådyret.
Det betydningsladede element i værkerne har vi konsekvent
tænkt ind i ophængningen, fortæller Lise.
Tre af værkerne har vi valgt at placere i de tilstødende
rum, da de har andre farver og en anden stemning. Kathrines maleri
"Hjertehuset" er f.eks. — i modsætning til
det "rene" udtryk i det store rum — meget kraftfuldt,
næsten formelt aggressivt.
 
(tv) Kathrine Ærtebjerg: Hjertehuset.
(th) Lise Blomberg Andersen: Uden titel.
Fortællingen i det billede jeg selv har hængende
i mellemgangen ("Uden Titel") bunder i en psykologisk
tvist eller et psykologisk ærinde, om man vil. Det er svært
at gennemskue om den angstfobi, der præger billedet, er berettiget
eller ej. Spørgsmålet melder sig, om undulaten faktisk
vil angribe aben. Der insinueres et forhold, tamfugl og vildt dyr
imellem, som imidlertid aldrig helt klargøres. Det domestika-symbol
undulaten står for, kommer i "Bonnie" helt ud af
proportioner: den enorme, farvestrålende fugl, der sidder
på hovedet af den hvide, sårbare kvinde, bliver her
en indirekte trussel eller en trussel på et psykologisk plan.
Sabina Mlejnek: Taxi
Mere...
Interview med Kathrine
Ærtebjerg, juni 2001
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)