[27. september 2001]

Istanbul Biennalen 2001
21. September - 17. November 2001.
Kurator: Yuko Hasegawa
Af Helle Qvistgaard. Foto: Center for Dansk Billedkunst.
Pressemeddelelsen...

Jeg har set med en mands øjne...
Michael Elmgreen og Ingar Dragset præsenterer en underfundig historieforfalskning ved indgangen til Biennalen. "Powerless Structures, fig. 222 / Traces of A Never Existing History" er titlen. Værket er en kunsthal, som er gravet halvt ned i græsplænen. Ruinen af kunsthallen har samme sandstensoverflade som de andre antikke efterladenskaber på stedet, men igennem taget på den nedgravede kunsthal strømmer neonlys ud i aftenmørket. Over indgangen står "Temporary Art", da resten af skiltet med det lille "Con" foran er skjult nede i jorden.

Michael Elmgreen & Ingar Dragset, "Powerless Structures, fig. 222 / Traces of A Never Existing History", 2001

Istanbul Biennalen er i år arrangeret af den japanske kurator Yuko Hasegawa. Hun har både på Manifesta i Ljubljana, på Galleri Klosterfelde i Berlin og senest i Venedig set værker af Elmgreen & Dragset, som er blandt de 63 kunstnere fra hele verden, Hasegawa har inviteret til at udstille i Istanbul.

Yuko Hasegawa ved åbningsceremonien.

Tyrkiet har ikke haft noget museum for samtidskunst eller en kunsthal indtil nu. Men i torsdags åbnede den første af slagsen under ledelse af Vasif Kortun. Udstillingsstedet hedder Platform og åbnede med udstillingen "snow.noise" af den tyske kunstner Carsten Nicolai.

Carsten Nicolai foran sin installation, hvor gæsterne kunne lave deres eget iskrystal.

Foruden udstillingslokalet i stueetagen har Vasif Kortun på første sal indrettet en studiesamling, hvor han foreløbig har materiale på 90 tyrkiske kunstnere. "Jeg blev inspireret til at lave denne studiesamling af Sanne Kofod Olsen, da hun sad her i Istanbul og lavede research til udstillingen "Erken Bahar", som blev vist i Nikolaj Udstillingsbygning i København", fortalte Vasif.

Vasif Kortun, leder af Kunsthallen Platform foran studiesamlingen.

"snow.noise" var en del af biennalen, som foregik flere steder i byen. Men hovedparten af værkerne var på området Imperial Mint, der ligger lige bag Hagia Sophia. Her så jeg med en mands øjne.

Mathieu Briand foran sit værk "Sys*05.ReE*03/SE*1\MoE*2-8", 2001.

Den franske kunstner Mathieu Briand har konstrueret en hjelm med videokameraøjne. Når man får hjelmen på, ser man først verden gennem et videokamera. I hånden får man en lille sort boks med en rød knap. Fire mennesker - i helt tilfældig rækkefølge - går rundt med hjelm på. Når man trykker på knappen, får man een af de andres syn, man ved ikke, hvem man skifter til. Jeg trykkede - og pludselig så jeg med en mands øjne - langsomt dvælende ved et kvindeben og kredsende om kanten af nederdelen. Med endnu et tryk på knappen stod jeg i barnehøjde foran Kemal Ônsoys 8 meter høje hvide skulptur.

Kemal Önsoy, "Come and cry for my eyes", 2001.

Mathieu Briand sagde "Værket hedder Sys*05.ReE*03/SE*1\MoE*2-8, ordene er System, Refleksion, Skizofreni og Modul. Tallene - f.eks. 2-8 viser blot, at der er 8 hjelme, og at man skal være mindst 2, for at det virker. Det er en skizofren oplevelse, som jeg håber, alle vil huske. På skranken har jeg malet den røde cirkel, som jeg har set mange steder. Jeg ønsker, at folk hver gang de ser den, hvadenten det er på en helikopterlandingsplads eller på en burgerbar, tænker tilbage på oplevelsen. Jeg har udstillet værket i blandt andet Paris, men det har aldrig fungeret så godt som her". Een af grundene til at værket fungerer i Istanbul er, at man kan gøre brug af de udstillede kunstværker og arkitekturen. Stille sig foran en video af Magnus Wallin og blive suget ind i hans tunnel, eller kravle helt op under loftet i kirkerummet og se ned. Det er et værk, som på alle planer forholder sig til biennalens overordnede tema "Egofugal", som Yuko Hasegawa beskriver på: www.istanbulbiennial.org.

Biennalen er mangfoldig. Her følger et udpluk af værker:

Matti Suuronen, "The Futuro house", 1968

Materialet er plastik og Suuronens tanke var, at den over tid ville blive så billig at producere, at hver mand kunne få sin egen. Oprindeligt fungerede den som varmestue for skiløbere. Der skal et godt kuratorøje til at se den placeret under palmerne rammet ind af en mur, som tilfældet er i Istanbul.

Pierre Huyghe, "Two minutes out of Time", 2000.

Pierre Huyghes (og Philippe Parrenos) Annlee, der er en fiktiv figur med et copyright, introducerer sig selv, og hun siger blandt andet: "I can imagine you... I’m haunted by your imagination...".

(tv) Chris Cunningham, stillfoto fra videoen "All is love" med Björk.
(th) Chris Cunningham, stillfoto af videoen "Come to Daddy" med Aphex Twin.

"Det knalder jo fuldstændigt ud", sagde en studerende fra Odense. Og det er ikke løgn. Det skrig bliver bare ved og ved og ved og ved. Cunninghams Björk-video fra 1999 blev også vist. Videoen kan hentes på: www.bjork.com

Oversigtsbillede af kirkerummet.

Værket i baggrunden er udført af Fabian Marcaccio. Det hedder "IMF Paintout" 2001. Materiale: bemalet voksdug med silikonerelief. Værket i forgrunden er af Michael Lin. Titlen er "Platform", 2001. Puderne er syet i militært kamuflagestof.

Kazuhiko Hachiya, "Centrifuge", 2001.