[31. januar 2002]

Thyra Hilden og Tomas Thøfner efter to timers veloplagt kommunikation med publikum i Kunstsalonen.

Det Synkrone i Cafescenens Kunstsalon
Rapport fra en Kunstsalon: Kunstner Thyra Hilden og digter Tomas Thøfner fortæller om det fælles project Det Synkrone i Cafescenens Kunstsalon, HUSET i København.Af Sophie Pucill

Cafescenen
HUSET
Rådhusstræde 13
1466 København K
scenelit@yahoo.dk
Det Synkrone
29. februar 2002
Pressemeddelelse...

Projektet
Sidste år præsenterede kunstner Thyra Hilden (f.1972) og digter Tomas Thøfner (f.1969) bogen Det Synkrone, udgivet på Borgens Forlag.

Bogen er resultatet af et fælles projekt, hvor Thyra og Tomas hver især, men strategisk og parallelt, har udforsket tankeprocesser og mentale rum, med opmærksomheden rettet mod ’huller’ i betydningsdannelsen, hvor man ikke kan være sikker på at opleve eller genkende nogen entydig mening.

Det er det uudgrundelige, det tilfældige og det tvetydige i det hverdagsagtige, der er blevet deres foretrukne materiale, i forsøget på at give den særegne oplevelse en ’forståelig’ form. Så det hele ikke bare bliver til en gang ”volapyk”, som Thyra siger.

Arbejdet med fremstillingen af bogen førte til den aktuelle udstilling i Husets Cafescene, der løber fra d. 12. januar til den 2. februar, 2002, og til deres fælles fremstilling af projektet i Kunstsalonen, tirsdag d. 29. februar, 2002.

(tv): En opmærksom gæst lytter til Tomas Thøfners digtunivers og kikker på Thyra Hildens billeder fra serien red out - fra udstillingen Det Synkrone 2002.
(th): Tomas Thøfners computer kan selv lave vilkårlig poesi, men ordene er hans - fra udstillingen Det Synkrone 2002.

Ord og Billede
Der er ikke tale om at to forskellige repræsentationsformer, billeder og ord, her skal illustrere hinanden, men derimod, at fotografierne og digtene kan noget forskelligt med at manifestere genkendelige strukturer ud af oplevelsen af umiddelbart udefinerbare fænomener.

Man kan sige at billedet og ordet her er to forskellige ’teknologier’, der knytter sig til en henholdsvis visuel og sproglig perception, men ærindet i projektet er den samme. Interessen for det processuelle i kunsten og værkernes kommunikative potentiale og muligheder både indadtil, indbyrdes og udadtil, er de to fælles om i dette projekt.

Thyra siger indledningsvis, at hun afsøger ”enkeltdele i helheder og helheden i det enkelte” med sit kamera . Med afstemte serier af fotografier forsøger hun, ”at afdække et univers, en måde at se på, et blik”. Men Thyra søgte efter et ”sprog til de tavse billeder”. Da hun hørte Tomas læse op en dag i radioen slog det hende, at det han præsenterede var ”fuldstændig genialt og egnede sig præcist til mine arbejder”.

Tomas var i udgangspunktet i tvivl om projektet men ikke i tvivl om at det var interessant. Da han så Thyras billeder fik han en klar fornemmelse: ”De vil mig noget. Billederne har noget særligt spændende at sige mig”. Tomas´ strategi blev ikke at lave sprog for at sætte Thyras billeder ind i en sammenhæng men derimod ”at skabe et synkront spor til billedernes univers”. Thyra istemmer: ”Det var vigtigt at Tomas ikke ’tilpassede’ sig mine billeder, men fortsatte i sin egen proces”.

”Det er meget komplekst, fortæller Tomas. ”Det gør det mere objektivt, at jeg kan se processen udefra, fordi jeg her har lavet noget sprogligt, der er forbundet med de billeder”. ”Der er noget rart ved det møde, samtidig med at det er en vanskelig balancegang at arbejde et sted imellem de to medier, mellem billede og tekst. Det er en konkret oplevelse, som er en udfordring”.

Fra ferniseringen af udstillingen Det Synkrone 2002 på Husets Cafescene.

Forskydning og Vinkling
Tomas forklarer, hvordan sproget almindeligvis sætter rammer for hvad ting handler om: ”Ordet ’kaffe’ er kaffe, det er noget vi regner med.” Men i denne sammenhæng, Det Synkrone, fungerer sproget både mere undergravende og strukturelt, som noget stofligt eller taktilt. Digtet kan forskyde sproget i forhold til den mere almindelige præsentationsform og signifikation og ’tale’ til os et andet sted fra.

Parallelt med dette vinkler Thyra sine fotografier i seks forskellige temaer, som 'kroppen’ (serien distal) og ’natten’ (serien red out), der præsenterer genkendelige emner, alle kan forholde sig til, men hun gør det på en sådan måde, at tingene bliver til noget helt andet, end det vi tror vi ser.

Bevidsthed og Virkelighed
Thyra er særligt optaget af ’bevidsthed’ og ’virkelighed’. ”Hvordan er vi bevidste om vores omgivelser? Hvad er f.eks. hukommelse?”, spørger hun. ”Det er et paradoks, at man alligevel ikke kan vælge, hvad man husker, eller kan forholde sig ’virkeligt’ til sin fortid. Der er blinde punkter, huller i erindringen”, siger hun.

Det vigtige at holde sig for øje her er det skift, der kan ske for det, som er 'almindeligt’. For ting, som i den grad lever op til ens forventinger. F.eks. at børn leger på en legeplads om eftermiddagen. Det er slet ikke noget man tænker over, det sker bare. Men Thyra har lavet røde billeder af den forladte legeplads, i mørket om natten. Legepladsen udtrykker nu helt andre betydninger. ”Legestativerne var som tortur-instrumenter. Der var kæder, gummi og solide trækonstruktioner”. Det blev til billedserien red out, der henviser til et begreb jagerpiloter bruger for at beskrive effekten på øjets optik, når kroppen under flyvningen kommer under ekstremt tryk. De ser rødt.

Thyra Hilden: Fra serien det synkrone (tv) og red out (th) - fra bogen Det Synkrone, Borgen 2000.

Overvirkelighed og Tomhed
En anden billedserie, med titlen det synkrone, er taget i Tropehuset i Københavns Zoologiske have. Natur er her kultur, vildskab er kopieret i plastik. Urskovslyde afspilles fra en CD. Thyra er fascineret af den konkrete iscenesættelses frembringelse af ’virkelighed’ i vores bevidsthed. ”Det kunstige som et billede på det bevidste”, som ord kan siges at være ’kunstige’ repræsentationer af vores forestillinger om virkelighedens karakter.

”Alle mine billeder handler om bevidsthed og virkelighed, om den afstand, de huller, der ligger her. Man kan blive helt svimmel over alle de uvirkelige tilstande”, siger Thyra, hvilket hun ser som en klar parallel til Tomas´ univers. En skærpet opmærksomhed over for relationen ”overvirkelighed og tomhed, en hypersansning af det uvirkelige overfor det overvirkelige; af det, som skiller sig ud fra de ting, man tror man kender.”

Denne særlige opmærksomhed, forsøget på at fastholde momenter af insignifikation, sprogløse huller i bevidstheden, en mental implusion, er en central metodisk strategi og synes at være det idémæssige udgangspunkt for alle seks billedserier i projektet Det Synkrone.

Genkendelighed og Fordybelse
Tomas peger på, at det er ”værdifuldt at billeder er genkendelige” for så kan man blive ”opmærksom på hvordan”. ”Perception er en kompliceret proces. Vi ser på verden med vores forventninger til hvad der giver mening. Men den pragmatiske funktion som et fænomen indgår i, kan så let, med en simpel forvrængning, blive fremmedgjort så det genkendelige bliver til noget vi oplever, vi ikke kan forstå. Det er en konkret oplevelse som man kan fordybe sig i, udforske og fastholde.”

Om kunsten som repræsentation siger Thyra: ”Der skal være et lag af fordybelse, ellers er det bare blind fascination. Gennem fordybelsen, den proces, oplever man noget andet. Kunst er krævende men skal være det, for at komme videre end bare 'forførelse'”. Thyra illustrerer sin fornemmelse ved at citere Tomas' ord: ”tid uden begivenheder”. Thyra synes, Tomas´ digte for hende, ”udtrykker paradokser, en udsathed og usikkerhed”, der gør hende svimmel. Men det er ”en tilstand der er god for mine billeder”, siger hun.

Logik og Drama
Thyra og Tomas holder sig tematisk tæt til det hverdagsagtige men ”vrider og forvrænger” tingene. Thyra synes, at Tomas´ digte fungerer på denne måde, når de ”bruger det sprog som er der frem for at iscenesætte nye 'kunstige' sammenstillinger af genkendelige ord”. Det interessante ligger i at fokusere på hullerne, på mellemrummene i ’det der er’, i det der er givet, frem for at lave noget helt ’andet’ eller aparte.

Tomas mener vi alle perceptionsmæssigt ”tager nogle billeder ind og har noget sprog kørende som en dokumentarfilm. Vi har en ’speaker’, vi har billeder, vi har lyden, musikken, stemningen. De lag spiller sammen på forskellig måde og det er sammenspillet, der er dramaet”. Thyra: ”Vi oplever virkeligheden i lag. Der eksisterer måske ikke ’sande’ sammenhænge. Vi oplever virkeligheden på forskellige niveauer, og der sker nogle mærkelige ting her. Spring mellem logiske niveauer, der skaber tomhed”.

Tomas Thøfner: Fra serien red out (tv) og distal (th) - fra bogen Det Synkrone, Borgen 2000.

Fotografiet og det dobbelttydige
Thyras billeder fremstår dobbelttydige, når de indholdsmæssigt henviser både til det uafklarede, diffuse og uhåndgribelige, og til det konkret direkte, ’det, der er der’, som kommer klart til udtryk i billedserien distal, der kredser om temaet ’dyr i naturen’. Titlen distal er et medicinsk udtryk og betyder det, som er længst væk fra kroppen. Et begreb, der beskriver den yderste periferi men således, at det foregriber klare forestillinger om en midte eller et centrum og kroppens konkrete tilstedeværelse.

Det dobbelttydige mellem det diffuse og det konkrete er en effekt, der forstærkes af billedbeskæringen af fotografierne, hvilket gælder for alle de seks serier. Rammen omslutter noget konkret genkendeligt men giver os alligevel ikke et ’helt’ billede af, hvad der foregår. Det fotografiske medie er i denne sammenhæng uhyre velegnet i kraft af sin emblematiske gennemspilning af netop denne strategi. Fotografiet som både ’metode’ og ’ting’ forstærker de perceptionsproblematiker, der her optager Thyra.

Installation og Cut-up teknik
Om udgangspunktet for at lave udstillingen siger Thyra: ” Her er der mulighed for mange blikke, der kan indkredse et univers. Derfor er udstillingen i det tredimensionelle rum meget velegnet, en oplagt form til dette projekt. En installation, der omslutter kroppen, hvor man bliver bevidst om sin egen position i rummet".

På denne måde er udstillingen ”en udfoldelse af bogen”, hvilket i høj grad også gør sig gældende for digtene, der dels præsenteres i sammenhæng og i ’real time’ på computerskærme samtidig med at digtene i bogstaveligste forstand reproduceres på stedet, idet mængder af digte vilkårligt ’spyttes’ ud af en printer, der hænger oppe under loftet. Et computer program genskaber digtene med en cut-up teknik, som giver en ”potentielt uendelig forvandling”, forklarer Tomas. Således kan man tage helt unikke digtfragmenter med sig hjem fra udstillingen.

Publikum kan også tage trådløse høretelefoner på, som opfanger forskellig støj og lyden af Tomas´ oplæsning af digtene. ’Lyden’ kommer fra 5 forskellige afsendere af infrarøde lysbølger, placeret så de dækker forskellige zoner rundt omkring i rummet. Publikums bevægelser i rummet er således bestemmende for, hvilke brudstykker af teksten de kan ’indfange’ og opfatte. Kroppen former her perceptionen.

Kunstnerne Sophie B. Hjerl og Jon Stahn hygger sig efter en aften i Kunstsalonen 2002.

Kommunikation og Selvinvestering
Tomas: ”Ordene er ikke fortællinger inde i billederne”. Derimod er sproget noget, der fortsat foregår ude i et mentalt rum, som er der, hvor billederne også opleves. Billede og ord ’optræder’ det samme sted, nemlig i publikums eget perceptionsrum, i deres bevidsthed.

Værket Det Synkrone peger i sin helhed og sammensathed på forskellige niveauer og dimensioner af perception, nogle af hvilke opstår ’on site’ og i det direkte samspil med publikum. Der er statiske elementer og bevægelse i forskellige tempi. Genkendelige og uvirkelige figurer, som alt sammen stiller forskellige krav til graden af selvinvestering fra publikums side, hvilket er en pointe i sig selv for Thyra og Tomas.

Der gives ikke en homogen, overordnet fortælling. Snarere er der tale om en samtidig udvidelse og skærpelse af de betydningsrum, som mennesker befolker, når der tænkes og tales, og frem for alt interageres kommunikativt i samspil med omgivelserne. Thyra peger på, hvorfor det er så vigtigt, at værket er i dialog med publikum. ”Kunsten eksisterer kun, når den møder et publikum, der reagerer og holder fast i dén oplevelse.”

Sanser og Teknologi
Der er en nøje sammenhæng mellem sansningsmuligheder og teknologisk formåen, og det forhold former vores bevidsthed, hvordan og hvad vi ’ser'. Denne tanke er gennemgående for udstillingens præsentationsform.

Tomas: ”Vi kan ikke se det infrarøde lys, men vi kan høre den lyd, lyset laver, når vi har høretelefonerne på. Men lyset er der jo sådan set hele tiden, det er bare trukket ud af vores opmærksomhedsfelt. Det er et billede på, at vores blik på verden er begrænset, hvilket kan opleves som et paradoks i forhold til vores forestillinger om sansernes ’åbenhed’” Thyra: ”Ja, høretelefonerne er en slags ’sanseproteser’”.

Zap og Mening
Det er ”ændringer af tempi, der bryder fladen og gør at der kan ske noget spændende” siger Thyra. ”Det er ikke et spørgsmål om hastighed men om tempo, tempi-skift, det er det, der gør det.” Man kan pege på, at samtidskulturen i høj grad evner at indfange mange forskellige fragmenter og laver en egen sammenhæng, en ny kultur, hvilket er ”positivt”, siger Tomas og tilføjer: ”Det er fragmenter, der potentielt kan indgå i ens flow af bevidsthed, alt imens vi render rundt og ikke kan lade være med at producere mening.” Thyra: ”Ja, vi zapper rundt og laver mening”. ”Vi er som en meningsmaskine overfor løsrevet betydning”, supplerer Tomas.

Valg og Tilfældighed
”Hvad vil det egentlig sige at få en idé? Hvad er det som gør, at man pludselig ser noget betydningsfuldt i noget tilfældigt?”, spørger Tomas og citerer Leonardo da Vinci. Thyra: ”Man kan få følelsen af, at betydninger er der, over det hele, men der skal være formler for det”. Thyra fortæller, hvordan hun erfarede, at hun kun kunne lave billeder, der kunne give mening i sammenhængen, hvis hun bevidst rettede sit kamera mod noget bestemt. Hun prøvede at tage helt vilkårlige billeder, løsrevet fra sit eget blik, men det fungerede ikke. Tomas: ”Der er valg, kæder af muligheder, også rent sprogligt”. Men ”statistisk set bliver omkring 70% af en tekst skrevet af sig selv”, tilføjer han.

Mere:
Bogen 'Det Synkrone', Forlaget Borgen, København 2000 - pris: kr. 250,-
Borgen digtfremviser
Borgen, forlaget.

Mere Tomas Thøfner
DR
Ildfisken
www.poesi.dk

Mere Thyra Hilden
http://www.theGallery.dk

Thyra Hilden er aktuel på vandreudstillingen "JE T'AIME...MOI NON PLUS"
curator Hilde Teerlinck. Deltagende kunstnere her er:

"JE T'AIME... MOI NON PLUS"
KUNSTMUSEUM THUN, Switzerland (26.01).
LE FRESNOY, Tourcoing, France (14.02)
KUNSTHALL BERGEN, Norway (08.03)
MUSEUM HET DOMEIN, Sittard NL, Holland (23.03)
ESAP PERPIGNAN, France (03.05)
LEISURE CLUB MOGADISHNI, Copenhagen (21.06)
KUNSTHALLE WILHELMSHAVEN, Germany (10.11)