 |
[30. juni 2002]
Udstilling
(tv) Kirstine Roepstorff Hidden Truth collage,
2002
(th) Judit Ström
Kirstine Roepstorff og Judit Ström
på Vestsjællands Kunstmuseum
Tekst af museumsinspektør for Vestsjællands
Kunstmuseum og kurator på udstillingen Christine Buhl
Andersen. Billeder: Bo Gisselø.
Vestsjællands Kunstmuseum
Storgade 9, DK-4180 Sorø
Tel. + 45 57 83 22 29
www.vestkunst.dk
museum@vestkunst.dk
Ti-Sø 13:00-16:00
22. juni - 18. august 2002
Hidden Truths
I en mangeårig tradition for at prioritere den væsentligste
aktuelle kunst har Vestsjællands Kunstmuseum inviteret de
to yngre billedkunstnere Kirstine Roepstorff og Judit
Ström til at gå i dialog på sommerens udstilling.
De er begge udsprunget af en dansk kunstscene, som sprudler af talent
og energi i disse år, og har hver især markeret sig
særdeles overbevisende fra deres nuværende baser i henholdsvis
Berlin og København.
For Kirstine Roepstorff og Judit Ström er dialogen en udfordring
i forhold til deres meget forskellige kunstneriske udtryk og praksisformer.
Mens Kirstine Roepstorff må betegnes som en multimedie-kunstner,
der arbejder i en frodighed af medier og materialer, er Judit Ström
rendyrket maler og har formået at forny det ekspressive maleri
med både lethed og stor kraftfuldhed.
Når et møde imellem netop Kirstine Roepstorff og Judit
Ström forkommer som et oplagt udstillingsprojekt, skyldes det
imidlertid, at der ved nærmere eftersyn viser sig et fælles
betydningsfelt imellem deres umiddelbare forskellighed - et slægtskab.
Udstillingstitlen Hidden Truths er således et diskret
forsøg på at indkredse dette betydningsfelt. Det er
et udstillingstema, som kunstnerne hver især har spillet op
imod med deres bidrag til udstillingen, og som samtidig forstærkes
i mødet mellem dem.
Titlen Hidden Truths hentyder til, at de to kunstnere på
hver deres måde kredser vedholdende om at synliggøre
og udtrykke nogle dybereliggende strukturer og kræfter - psykologiske,
sociologiske, politiske. Det et strukturer og kræfter, der
bevidst og ubevidst danner rammer for menneskers forestillingsevner,
drømme og livsformer.
Hos Judit Ström drejer det sig især om det skjulte på
et psykologisk, eksistentielt niveau. Figurernes lukkede øjne,
billedernes ikonagtige drømmetilstand og de ofte tvetydige
titler sætter os på sporet af menneskelige tilstande,
der svinger mellem koncentration og drøm, ekstase og fravær.
" I never told the truth, so I could never tell a lie",
lyder således en af hendes kryptiske udsagn og som i eventyrernes
verden, er vi overladt til menneskets dybeste instinkter, arkepsykologiske
kræfter. Vi har valget imellem at vende dem ryggen eller lade
os glide med.
Kirstine Roepstorffs nærmest antropologiske tilgang til verden
består i at indsamle billeder, fortællinger og materialer,
som i hendes værker kommer til at indgå i nye sammenhænge,
hvor de pilles fra hinanden og afsløres som konstruktioner
og på samme tid gives helt nye betydninger. Således
kan man tale om en slægtskab med den franske kulturkritiker
og semiolog Roland Barthes, der i bog "Mytologier" fra
1957 hævdede, at samfundets konstante produktion af myter
har til funktion at bekræfte eksisterende magt- og samfundsformer.
Dengang troede Barthes stadig på videnskabens objektive tale,
mens Kirstine Roepstorffs pointe snarere er, at mennesker på
godt og ondt omgiver sig af fiktioner, de selv har skabt.
Kirstine Roepstorff
Kirstine Roepstorff Væginstallation,
sort farve på gips, med
sphinx, pyramide, sol samt den indlagte tekst "Telling the
truth does not mean the whole truth" samt gådefulde anagrammer
har titlen Uden titel, 2002, 2,7 x 1,5 m
Kirstine Roepstorff fra Weekend Series
2002
Et sart og ornamentalt udtryk i en eventyrlighed af sølvglimmer,
stjernedrys og pailletter forenes ofte med sort humor og en konfronterende
eftertænksomhed i Kirstine Roepstorffs multimedie-værker.
Det sker i vekslen mellem installationer, malerier, collager, stofværker
og objekter, hvor såvel maleriets og tegningens traditionelle
teknikker som f.eks. indslag af syning og broderi tages i brug.
Kirstine Roepstorff
Hidden Truth 2002
En amorf hybrid mellem en alien fra det ydre rum og en eksotisk
plantevækst ser ud til at ville lande i det gigantiske bjerglandskab,
som strækker sig fire meter henover væggen i Hidden
Truths (2002). Det er en kosmisk og surrealistisk fantasi, der
visualiseres i dette effektfulde sceneri af næsten filmisk
bredformat. Samtidig er det en leg med virkelighedsplaner, hvor
Kirstine Roepstorff 'broderer videre' på virkeligheden - eller
rettere på et billede af virkeligheden. For tapetet med billedet
af bjerglandskabet er netop en menneskefrembragt drøm om
virkelighed, en 'readymade' fra virkelighedens billedkultur, hvor
billeder ofte produceres for at skabe illusion.
Kirstine Roepstorff
fra serien The Beautiful Wonders of Life 2001
At illusionen er smuk men også indeholder en repressiv terror
er et omdrejningspunkt i Kirstine Roepstorffs collageserie The
Beautiful Wonders of Life (2001). Collagernes glittede billeder
er klippet ud af tidsskriftet National Geographic, hvis æstetisering
af den 3. verden afsløres som en romantisering af slum og
fattigdom, der bringer virkeligheden ud af fokus. Tidsskriftets
forførende lækkerhed er adopteret i collagerne, som
imidlertid spidder menneskenes begærlige overgreb på
naturen og på andre mennesker og lader dem græde glimtende
krokodilletårer derover.
Selve udstillingsrummets virkelighed omdannes af Kirstine Roepstorff
i hendes trådskulpturer, hvor hun har spundet en sølvtråd
frem og tilbage mellem punkter på vægge og gulve - et
nørklearbejde som når edderkoppen spinder sit spind.
Det både klaustrofobiske og vidunderlige ved trådskulpturerne
er dobbeltheden mellem deres optiske fascinationskraft og deres
sarthed - de kan trævles op så let som et strikketøj
uden sine pinde. My world does not exist siger Kirstine Roepstorff
med disse skulpturer, og mener dermed, at den verden, vi konstant
prøver at begribe og fastholde alligevel altid viser sig
at skifte ansigt, afhængigt af hvem der har magten til at
definere den.
Broderi og påsyning af perler er ligesom påsætningen
af de mange lag i Kirstine Roepstorffs collagearbejder håndværk,
der kræver tid og tålmodighed. Selve håndarbejdsæstetikken
har sammen med udsagn af kønspolitisk karakter været
medvirkende til, at Kirstine Roepstorff er blevet betegnet som en
feministisk kunstner i traditionen fra bl.a. Eva Hesse, Rosemarie
Trockel og Janine Antoni. Imidlertid kan hendes værker ikke
alene beskrives ud fra en feministisk vinkel.
Hendes egne møjsommeligt konstruerede værker kan ses
som billeder på de usynlige men ofte styrende samfundsstrukturer,
som mennesker bevidst eller ubevidst navigerer ud fra i det, der
af sociologen Anthony Giddens er blevet kaldt "den refleksive
modernitet". Her findes ingen sandheder: Et udsagn, der den
ene dag fremlægges som en videnskabelig kendsgerning, afvises
den næste med et andet ligeså videnskabeligt dokumenteret
udsagn. Selv historien betvivles, som når der på det
seneste er rejst tvivl om, hvorvidt der nogensinde har været
et menneske på månen, eller om TV-billederne fra 1969
er fiktioner skabt som et led i den kolde krig. Kirstine Roepstorffs
pointe er, at de samme forførelsesmekanismer kan påvises,
når der rapporteres fra krigen i Golfen, og når der
går rygter om, hvornår Loch Ness- uhyret sidst blev
set. Som hendes egne optrævlelige garnskulpturer og collager
kan historierne pilles fra hinanden og afsløres som konstruktioner.
Så er spørgsmålet blot, hvad der bliver tilbage.
JUDIT STRÖM
(tv) Judit Ström When I close my eyes
I can still hear your voice 2002, Akryl på lærred,
240 x 240 cm
(th) Judit Ström Striking 2002, Akryl på
lærred, 140 x 170 cm
Judit Ström repræsenterer med sine lærreder et
ekspressivt og farverigt figurativt maleri. Med en egen tyst styrke
formår hendes akrylmalerier på en gang at være
stærke ekspressive udtryk og samtidig at fungere som projektionsskærm
for psykologiske kræfter og energier. Judit Ströms billedverden
er både kroppens og sjælens, her smelter kroppens sanselighed,
nydelse og smerte sammen med et indre og hemmelighedsfuldt univers
af drøm og mareridt, ekstase og gru.
På en knivsæg veksles der imellem det ophøjede,
hellige og det grusomme, når Judit Ström lader et ansigt
eller en figur træde frem på de store formater. Rygvendte
eller med deres øjne lukkede, befinder de malede sig fjernt
fra betragteren, hinsides denne verden - som i drømme. Tilstanden
understreges i de tidlige værker med en diffus glorie svævende
over figurernes hoveder, andre gange ved, at grunden bag motiverne
sjældent kan identificeres nærmere. Det er som på
ikoner, hvor de hellige personer ikke placeres på en baggrund
af jordisk beskaffenhed men derimod af guddommeligt guld.
Udstillingsview Judit Ström, bl.a
It's the way your shoulders shake
and what they're shaking for 2002, Akryl på lærred,
130 x 90 cm, samt When I close my
eyes I can still see your face 2002, Akryl på lærred,
130 x 90 cm
Et af spændingsfelterne
i Judit Ströms billeder ligger netop mellem det genkendelige
motiv og en snigende abstraktion. Såvel i baggrunde og i elementer
som bluser, kjoler, hår og sko, gælder det, at dér
hvor den stærke koncentration af farve næsten eksploderer,
er det, som om det figurative er ved at opløses i ren abstraktion.
Her ses sporene efter maleprocessen tydeligt i form af farve, der
løber over fladen; stænk og dryp, der er kastet eller
slasket på og ikke mindst i figurernes ofte vildt, strittende
hår, hvor farve er smurt og tværet på med fingrene.
Trods det voldsomme udtryk i visse dele af billederne, hersker
der en lethed i dem, sjælden for det ekspressive maleri. Selve
farven og sporene efter processen balancerer i den overordnede komposition,
sat op mod områder af tom grund og atter andre, hvor penselstrøgene
nok er synlige men fremstår velovervejede, hver for sig. Endelig
spiller selve stregen i optegningen af figurernes konturer en lige
så væsentlig rolle i al sin næsten tegnede spinkelhed,
ligesom elementer af mønsterformationer af og til træder
ud af tøj og sko og fortsætter ud i billedet som et
svævende abstrakt lag.
Judit Ström Transient 2002,
Akryl på lærred, 130 x 90 cm
Judit Ströms billedunivers har sin egen tavse
magiske atmosfære. Men samtidig spiller ord og tekst en væsentlig
rolle i billedernes titler, der ofte udgør tvetydige udsagn
med et fortællende og humoristisk præg. Det gælder
titlen på de enkelte værker men også de titler,
der hæftes på, når flere værker indgår
i en installatorisk sammenhæng. Nightmary and the red-haired
asskicker, Blink your eyes and I'll be gone eller When
I close my eyes I can still see your face lyder nogle af disse
udsagn, som også indikerer, at de lukkede øjne kan
være udtryk for stærk koncentration. Til tider er det,
som om titlerne er et hegn om de uskyldige på billederne,
der med deres lukkede øjne er forsvarsløse som sovende
børn og mediterende munke. Til andre tider antydes dulgte
forhistorier om personernes gøren og laden, ekstatisk udskejelse,
overskridelse af tabuer og en leg imellem uskyldighed og syndefald,
sådan som den fremstilles symbolsk i eventyrernes verden.
I den forstand er Judit Ströms billeder også kvindebilleder
- for her antydes mødet mellem kvindeidentiteter, fra ikonens
madonna til hende, der lever dæmonierne og kropsligheden ud
med malede øjne, farvet hår - hengiven til en sansernes
rus. Judit Ströms ekspressive maleri er ikke alene beslægtet
med en malerisk tradition, der over den amerikanske abstrakte ekspressionisme
peger tilbage på malere som Edvard Munch og Egon Schiele men
har samtidig sine slægtskaber med samtidskunstens kvindelige
repræsentanter som Cindy Shermann og Pipilotti Rist, der afsøger
kvindelighedens identiteter og tilstande i fotografi og video.
Copyright: Vestsjællands Kunstmuseum
Mere:
Kirstine Roepstorff på internettet:
www.lawoffice4.com
www.sparwasserhq.de
www.vesterdal.suite.dk
Kirstine Roepstorff på kopenhagen:
Interview
6. maj 2001
Interview
4. april 2002
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)