 |
[27. marts 2002]

Eva Hjorth: Med og Uden, 200x90x800,
20.000
Forårsudstillingen 2002
9. mar. 1. apr. 2002
Charlottenborg
Nyhavn 2, 1051 København K
Tel. +45 33 11 11 91, fax +45 33 11 13 03
Daglig 10-17, on 10-19
foraar-efteraar@charlottenborg-fonden.dk
www.charlottenborg-art.dk
Åndelig føde
Tekst og foto: Julie
Damgaard
Sidder man med noget relevant statistisk materiale foran sig og
har man problemer med at komme i gang med sin tekst, ja så
kan man jo altid kaste nogle tal op på skærmen, og se
om det ikke sætter inspirationen lidt i gang. Til Forårsudstillingen
2002 kan jeg således fortælle, at antallet af debutanter
er 94 ud af et samlet deltagerantal på 128. Det er
muligt, at kopenhagens læsere ikke finder denne information
særlig interessant, men i mine øjne er det så
langt fra en ligegyldig oplysning - og det af den "simple"
årsag, at kvalitetsniveauet blandt de udstillede værker
flere steder er rigtig højt.
Giver denne tankerække overhovedet mening ? Ja, for kigger
man nærmere efter ligger der et signal i ovenstående
oplysninger, og det signal bliver sendt på, et for mig at
se, fantastisk godt tidspunkt. I en tid, der præges af nedskæringer
over hele det kulturelle felt, fortæller signalet nemlig,
at der findes en masse talent, engagement og potentielt stjerne-materiale
derude, som arbejder for sagen - og det får denne skribent
til at se fremtiden i et helt andet, langt lysere, perspektiv.
Jeg behøver ikke at gå i Nyhavn på en kold martsdag
og demonstrativt spise isvaffel uden vanter på for at overbevise
mig selv om, at nu er vinteren overstået.
Min forårsbebuder er de nye skud på stammen inde på
Charlottenborg.
Statistikken, som jeg har fundet bagerst i den lyserøde
folder, der er trykt i forbindelse med udstillingen, fortæller
mig også en anden ting. Nemlig at der er antaget 272 værker
på dette års forårsudstilling. Dette er kun en
brøkdel af de 3199 værker, der er blevet indsendt,
men stadig for stor en mængde til at de alle kan blive nævnt
her. Nogle skal dog fremhæves...
 Lona
Lona Dögg Christensen, Hildur Margrétasdóttir
og Thidrik Hansson:
Fast Art, 200x250x150, Privateje
"Fast Art" er et nyt koncept på Forårsudstillingen
og efter folks nysgerrige blikke at dømme et holdbart et.
De tre kunstnere, Lona Dögg Christensen, Hildur Margretasdóttir
og Thidrik Hansson, har opstillet en pølsevogn i Charlottenborgs
forhal, hvor der i stedet for hotdogs bliver langet kunst over disken.
De små indpakkede værker ligger pænt side om side
på grill-pladen og venter på at skifte ejermand, men
husk lige at tjekke holdbarheden, før du handler. Jeg noterede
mig grove overskridelser af sidste anvendelses-dato; flere værker
var eksempelvis pakket 2.8.00. med udløbsdato 8.11.00.........
 
Frederikke Aagaard: Private Pics (2
dele), 80x210, 6.000,-
Hos Frederikke Aagaard er det ikke holdbarhedsdatoen, der er overskredet,
men nærmere privatsfæren. På to døre placeret
horisontalt på væggen har kunstneren opklæbet
en række privat-fotografier taget ved en festlig lejlighed.
Det er der umiddelbart ikke noget spektakulært i, men fremskaffelsen
af fotografierne er anderledes interessant. Det fremgår nemlig,
at Aagaard har købt sig til de afbillede menneskers oplevelser.
Hun har simpelthen erhvervet 8 uafhentede fremkaldte film og kopier
for 80 kroner i en fotobutik på Christianshavn og har herefter
benyttet 3 af filmene i sit værk film, der alle "er
taget ved samme lejlighed: en middag for 19 personer". På
dørene har kunstneren endvidere, ud fra fotografierne, skitseret
møbleringen af de rum festlighederne er foregået i,
gæsternes placering i forhold til hinanden samt de handlinger,
der udspiller sig på fotografierne. "Private Pics"
tillader os et kig ind bag en dør, der - for de flestes vedkommende
- ellers ville forblive lukket.
 
Line Kristensen: Kære Dagbog,
150x100x40, 30.000
Line Kristensens "Kære Dagbog" giver ligeledes
beskueren et glimt af et fremmed menneskes liv. Via kontoudtog med
neutrale og personuafhængige informationer som sted, dato,
butik og beløb kan man danne sig et temmeligt nuanceret billede
af kunstneren bag værket, hendes præferencer og adfærds-mønstre.
Som Line Kristensen selv beskriver det: "En ubevidst digital
registrering af ens færden sladrer og kan tjekkes og kontrolleres.
Derfor er den også mere modspillende, deltagende, og afslørende
end den bevidst nedskrevne dagbog".
Her er tale om en ny kreativ måde at bruge sine kontoudtog
på for alle dem, der, ligesom jeg, ellers kun tjekker dem
for at se, hvor stort underskuddet er først på måneden...

Tytte Buus: Uden Titel, diam. 168,
14.000,-
 
Eva Hjorth: Med og Uden, 200x90x800,
20.000
En ligeså kreativ tankegang finder man hos Tytte Buus, der
har skabt en gulvinstallation af ubrugte hygiejnebind og hos Eva
Hjort, der i rumprojektet "Med og Uden" viser, hvorledes
man kan tage henholdsvis bh og trusser af, uden af den grund helt
at afklæde sig.

Tove Storch: Læg dig under dynen!,
50x120x220, 17.000,-
Det er kendetegnende for flere værker, at de tangerer en
meget personlig eller intim sfære uden dog at virke grænseoverskridende.
Tove Storchs skulptur "Læg dig under dynen" opfordrer
til en handling af yderst privat karakter og den på ferniseringsdagen
opsatte notits, der fortalte tiderne for "konsultation"
(ons. 15-19, lør. 15-17, søn. 12-17) gav, hos denne
besøgende, direkte associationer til det psykiatriske område;
at dynen viste sig at have en vis tyngde var en pudsig pointe i
forhold til disse associationer en pointe der dog straks
blev mere farverig, da undertegnede en uges tid efter endnu en gang
besøgte udstillingen og fandt den lille notits afløst
af en anden, der kort og kontant fortalte dynens vægt (80
kg) og behandlingstiden (5 minutter). Ideen om 80 kg ovenpå
sig i fem minutter fremkalder - alt andet lige - helt andre billeder...
Blinket i øjet, humoren og de underfundige, til tider lettere
bizarre, indslag, er i det hele taget et vel-benyttet greb blandt
flere kunstnere, der nok ved, hvordan man bedst får budskaberne
til at glide ned.
 
Hanne Åse Pedersen: Love Hurts:
1. Morgengaven, 11x16, 2. Kassesuccessen, 8x14, Plastre, store,
pr. stk. 75, Plastre, små, pr. stk. 50, 3. Klejnekassen, 7x11
Æsker, Privateje
Hanne Åse Pedersens "Love Hurts" fortæller
os, at hvis kærligheden gør ondt, skal vi bare anskaffe
os en "love-aid" en kasse med små fjerprydede,
dekorative plastre til at smække på "sårene",
og så huske at "love is giving" men dog ikke i en
sådan grad, at giveren ikke selv får noget ud af det.
"Rigtige piger ta´r penge for det" understreger
kunstneren og er ovenikøbet så venlig at sætte
pris på: Hundert Millionen Mark så er det vist
også betalt.........Pedersens tre kasser: "Morgengaven",
"Kassesuccessen" og "Klejnekassen" er bidende
ironiske kommentarer til en tid, hvor kærligheden ofte har
trange kår.

Sabina Mlejnek: En Fluesvamp, 55x65,
4.500,-
Sabina Mlejnek ser ud til at klare sig fint alene. "En Fluesvamp"
betegner Mlejnek selv som et "iscenesat masturbationsbillede".
Motivets auto-erotiske toner får en særlig slagkraft
gennem de perspektiviske virkemidler. Fordi man som betragter ikke
konfronteres med en andens blik et modbillede men
kun med det udsnit af kroppen, man kan opleve ved at kigge ned af
sig selv, opstår der en naturlig identifikation. Dette forskubber
betragter-positionen fra betragter til betragtet, fra voyeur til
genstand for det voyeuristiske blik. Det "syrede" i denne
oplevelse understreges i høj grad af svampen, der, udover
sin fallos-symbolik, bærer på et ikke så let fortrængeligt
ry som rusmiddel.

Lennard Grahn (musik af Tim Hinman og tekster
af Morten Alsinger): Vejen hvor du bor
En anden temmlig syret oplevelse får man med Lennard Grahns
værk "Vejen hvor du bor", en video, der lader beskueren
svæve gennem land- og byskaber, som befandt man sig i en tunnel.
Verden har fået buede sider og en besnærende ambient-agtig
musik er med til at forstærke den psykedeliske virkning. Et
utroligt overbevisende værk....

Jakob Jensen: Superlandskab I og
Superlandskab II, 50x75, 1.000,- pr. stk.
Et andet dragende, "fantastisk" landskab finder man hos
Jakob Jensen. "Superlandskab I-III" er simpelthen super-lækre
og gennemførte - med stærkt blå himmel og grønne
marker - men selv perfektion kan ind imellem blive for meget, og
beundringen er her hurtigt overstået.

Jakob Wegener: Attempts at photographing
Vapour #1-4, 5.000,- pr. stk.
Så er der alligevel mere "natur-lighed" over Jacob
Wegeners "Attempts at photographing Vapour # 1-4", hvor
kunstneren har blandet det fotografiske medie med video-mediet.
4 billeder af vanddampe er placeret side om side på en væg,
og først efter nogle sekunder går det op for én,
at det ene er en video-projektion. Man bliver pludselig sært
bevidst om, at ligesom dampen er en forgængelig størrelse,
afhængig af faktorer som vand og varme, således er også
det "levende" billede kun til qua en lyskilde, og vil
forsvinde i det øjeblik apparatet slukkes. Det er interessant,
at det medie, der bedst gengiver vanddampens natur nemlig
videomediet selv er en temmelig "skrøbelig"
størrelse.

Michael Mørkholt: Motorforstærker,
video, 4,15 min., pris efter aftale
En ligeså "skrøbelig" størrelse er
lyden, og måske derfor skrues der også godt op for den
i Michael Mørkholts lille, morsomme video "Motorforstærker".
Her kan man se en person (kunstneren ?) montere en forstærker
bag på sin cykel, placere en mikrofon ved baghjulet, og så
ellers rulle deruda´ med en effektfuld motor-agtig brølen
fra baghjulets rotation. Og hvorfor skulle det egentlig ikke lyde
af noget, bare fordi man ikke lige er i besiddelse af bil eller
motorcykel ?

Jakob Ørsted: Buddymovies (Diasserie
a´ 80 stk.), pris efter aftale
I samme rum finder man også Jakob Ørsteds diasserie
"Buddymovies", et sammenklip af forskellige filmscener,
der alle sætter fokus på mænds følelsesmæssige
relationer. I Hollywoodbranchen, hvor "mand" ofte per
automatik staves med stort, kan det virke næsten befriende
at være vidne til en af de såkaldte "male-bonding"-seancer,
men trækkes flere af disse ud af kontekst og hægtes
sammen i et kavalkade-lignende forløb, får sekvenserne,
viser det sig, nogle utilsigtede og ufrivilligt komiske
undertoner døm selv...
 
Claus Ejnar: Uden Titel, 150x150, 8.200,-.
Uden Titel, 150x150, 8.200,-
 
Francois Top: 32, 250x250, 10.000,-
Helt andre forløb med komiske undertoner finder man hos
henholdsvis Claus Ejner og Francois Top. Claus Ejner lægger
sig med sine satiriske tegneserier op af folk som Christian Schmidt-Rasmussen,
David Shrigley og Jakob Boeskov og Francois Top genopliver barndommens
Snøvs-figur i en vanvittig fortælling uden mange ord.
 
Lene Barnkob Kaas: Tur/Retur (Ved en sur
slimet bæk...), 20x60, 4.000,-.
Stol, 100x45x150, 15.500,-
Anderledes ordrigt er Lene Barnkob Kaas´ værk "Tur/Retur
(ved en sur slimet bæk...)", men teksten er ikke sådan
lige at gå til, da den er skrevet i en udadgående spiral
på en rund hynde. En genfortælling skal udelades her,
blot skal det påpeges at værket ikke er for svage sjæle.
Ved siden af finder man Kaas´ andet værk "Stol":
et objekt i lyserødt plys med indbygget tv-skærm, der
viser et par hænder, der kærtegner det bløde
stof, som var det en krop.
 
Ann Louise Andersen: Uden Titel, 820x50,
9.000,-
Lyserødt plys er ligeledes slået an hos Ann Louise
Andersen, der med sin himmelstige har forsøgt den lige vej
mod toppen, men vist hurtigt har måttet sande, at materialet
ikke var holdbart nok, og således er blevet fastholdt ved
jorden.

Marianne Blank: Fly me to the moon,
81x81, 30.000
Også i Marianne Blank ligger der en himmelstræber gemt.
Bønnen: "Fly me to the moon" kan næppe blive
klarere, og de tre malerier af bier og blomster er sammenholdt
med titlen lette nok at afkode. De erotiske henvisninger
er ikke til at komme udenom.

Kathrine Ærtebjerg: I bunden af skoven
ligger den falliske moder, fra hendes mave vokser et træ,
204x302, 15.000,-
Hos Kathrine Ærtebjerg opleves den ultimative sammensmeltning
af kønnene. Ærtebjerg fortæller, at inspirationen
til motivet (den falliske moder) er hentet fra to kilder: teoretikeren
Julia Kristeva og billedkunstneren Marcel Duchamp. Kristevas tekst
"Maternité selon Giovanni Bellini" tager udgangspunkt i moderkroppen,
og påviser hvorledes kvinden, i det øjeblik hun er
blevet givet skaberkraften, bliver fallisk, fordi skaberkraften
som udgangspunkt er fallisk betinget. Marcel Duchamps værk
"Etant Donnés" har også kroppen som omdrejningspunkt.
Et hul i en bræddevæg tillader beskueren et kig på
en nøgen kvindekrop, hvis kønsdele ved nærmere
eftersyn viser sig at være stærkt fordrejede, på
samme tid mandlige og kvindelige.
Hos Ærtebjerg er den androgyne krop placeret i et, for kunstneren,
karakteristisk drømmeagtigt landskabs-univers, og værket
har - fuldt fortjent fået lov at indtage pladsen på
den største sals ene endevæg.

Lisbeth Thingholm: Uden Titel, 140x300,
15.000,-. Uden Titel, 140x300, 15.000,-. Uden Titel,
140x300, 15.000,-
Ikke langt derfra hænger Lisbeth Thingholms farvestærke
malerier af diverse legetøjsfigurer - alle af enorme proportioner
og i færd med at indtage et rum udenom ivrige børnehænder
og oprydningsgale forældre. Det er en positiv overraskelse
også i år at se værker af Thingholm på Forårsudstillingen.

Jennifer Idrizl: One and three quarters,
100x80, 19.000,-
En anden kunstner, der ligeledes arbejder med proportionsforvrængning
er svenskeren Jennifer Idrizl. Hendes håndvask med den enorme
prop leder tankerne hen på såvel Duchamps readymades
som Oldenburgs brugsgenstande i kolossal-format, og lægger
sig - på egne præmisser - i forlængelse af den
dobbeltbundede blanding af absurditet og morskab, man finder hos
disse to kunstnere.

Lene Margrethe Bang: Badeværelset
1, 120x100, 12.000,-. Badeværelset 2, 120x100,
12.000,-
Også Lene Margrethe Bang har set sig varm på håndvasken
som motiv; i "Badeværelset I+2" inviterer hun betragteren
ind i et af husets mest private gemakker for her fuldstændig
at forstyrre den logiske og vane-ramte orden, der sædvanligvis
præger vort toilette-ritual. Perspektiviske forvrængninger
og uforståelige spejlinger gør pludselig besøget
til en utryg affære.
 
Rasmus Krause: Walking Men, 200x100x40,
30.000,-
Rasmus Krauses værk "Walking Men" er også
med til at forstyrre denne beskuers virkelighedsfornemmelse
mest fordi jeg simpelthen ikke kan genemskue, hvordan det er lykkedes
kunstneren at få de små ben til, på så livagtig
vis, at løfte knæene under deres ubrudte rund-gang.
Her er en kunstner, jeg virkelig glæder mig til at se mere
af.
 
Jesper Weylandt: Mikrofiguration 1-6,
2.700,- pr. stk.
Om man med tiden rent kvantitativt kommer til at
kunne se mere af Jesper Weylandt og Mads Rafte Heins talenter, skal
jeg lade være usagt. De to kunstnere, der hænger i samme
rum, ser ud til næsten at konkurrere om, hvem der kan levere
det mest minimale værk. Mads Heins grafiske værker er
ikke meget større end værkskiltene, og Jesper Weylandts
mikrofigurationer står først rigtig tydeligt frem,
hvis man betragter dem genem et forstørrelsesglas, hvilket
kunstneren da også var så venlig at pointere på
ferniseringsdagen, hvor små glas gik fra hånd til hånd.
Mikrofigurationerne bør under alle omstændigheder studeres
indgående, da de er præcist og overlegent udført.

Esben Klemann: Uden Titel, 120x50,
pris efter aftale. Uden Titel, 120x80, pris efter aftale
 
Charlotte Breinholt: Nachtfalter, 120x30,
Privateje. Sonde, 140x40, Privateje
Til slut skal også nævnes Esben Klemann og Charlotte
Breinholt der begge har leveret to smukke, lyse værker til
Forårsudtillingen: Esben Klemanns skulpturer, en rund og en
firkantet, supplerer - på trods af deres kontrasterende udtryk
- hinanden fantastisk godt. Den ene er storhullet og åbner
sig mod rummet og publikum, den anden er småmasket og synes
at lukke sig om sig selv, men begge ejer en tyngde og fylde, der
har gjort et stort indtryk på undertegnede.
Charlotte Breinholts æterisk smukke papirs-objekter, der
minder om fint formede lampeskærme eller de crepe-papirs-dekorationer,
der kan foldes ud og bruges til pynt ved festlige lejligheder, gør
ikke meget væsen af sig, men udøver ikke desto mindre
en stærk tiltrækningskraft på beskueren, som et
møl til en flamme.
Jeg kan næsten garantere, at Forårsudstillingen byder
på noget for enhver smag, men ta´ ikke mit ord for det
smut selv en tur på Charlottenborg.
|
 |
|