Morten Schelde; Abendland. Blyant på papir 200x148 cm. 2001

[18. maj 2001]
Exit 2001
Kunstforeningen Gl. Strand 48
28.4. — 10.6.2001
af Julie Damgaard Nielsen

Lad det være sagt med det samme: årets EXIT-udstilling i Kunstforeningen er en sand fornøjelse. Den kunstneriske kvalitet er høj og ophængningen fungerer rigtig godt. Omend udtrykkene er mangfolddige, føler man sig ikke bestyrtet og overlæsset, når man forlader udstillingen; værkerne giver indtryk af en vægtning på den formelle gennemarbejdning, men selvom hvert udtryk fremstår meget selvstændigt, oplever man ikke værker, der insisterer så heftigt på sig selv, at alt andet trænges i baggrunden. I flere af rummene oplever man ligefrem, at værkerne supplerer hinanden på en rigtig god måde, og det lidt flimrende, forvirrede, spredte udtryk, der nu og da har præget de tidligere EXIT-udstillinger, slipper man stort set for. Alt i alt lader det til at være en bundsolid årgang, der forlader Kunstakademiet i år.

På første-salen finder vi Gunvor Vibe-Petersens video The Eye, der via et ganske lille kamera sætter fokus på nogle af kunstnerens daglige gøremål. I disse Big Brother tider, hvor man har svært ved at forestille sig, at man kan komme tættere på, tager Vibe-Petersen et skridt videre. Kameraet placeres bl.a. på tandbørsten, på hårspændet, på bukserne og på plastik-posen, og man får her nogle helt nye vinkler på sin hverdag.

Lærke Lauta: Drømmehus. Blandede materialer ca. 300x450x350 cm. 2001

I rummet ved siden af står Lærke Lautas Drømmehus. Konstruktionen bærer reminiscenser til barndommens legehuse, men indbyder samtidig til hvile. På husets gulv ligger et tykt lag uld, og på videoen, der kører ved siden af, ser man et barn i pyjamas ligge udstrakt på uld-tæppet. En lille dør i væggen leder tankerne hen på magiske historier som Alice i Eventyrland, og videoen, der afspilles baglæns, således at små uld-totter ser ud til at flyve til vejrs, giver næsten et indtryk af fald gennem luften. Lærke Lauta har med subtile greb skabt et ægte drømmeunivers.

Thomas Bech Frandsen:
Mountain Pine Pixelated; 600 inkjet print på fotopapir og karton. 298x198 cm. 2001
Log Cabin Modernized: pine fra bjælkehytte, Sheridan County, Wyoming, USA, trælim. 127x72x22 cm. 2001.
Wilderness: Flamengo og lim. 32x192x12 cm. 2001

I næste rum har Thomas Bech Frandsen bragt naturen ind i en kulturel sammenhæng. Med værkerne Mountain Pine Pixelated (600 inkjet print på fotopapir og karton), Log Cabin Modernized (pine fra bjælkehytte, Sheridan County, Wyoming, USA) og Wilderness er naturen kommet i kunstens tjeneste. Der er ikke meget tilbage af det uberørte vildnis efter det har været gennem den kunstneriske proces, men der er til gengæld blevet givet stof til eftertanke : har mennesket ikke efterhånden totalt formået at underlægge sig og kunstig-gøre sine omgivelser ?

Pia Rönicke: The Salad Garden. Plakat. 66x50. 2000
The Picnic. Plakat. 66x50. 2000

Pia Rönickes to plakater i rummet ud til trappeopgangen har også naturen som udgangspunkt; her er det imidlertid kunsten, der bringes ud i naturen. The Salatgarden (Coming up May 2000 Moss Park) og The Picnic (Trespassing Baldwin Garden February 2000) er begge dokumentationer af interverende praksisser i det offentlige rum og dermed del af den bølge af social plastik, der de seneste år har præget kunstscenen. Pia Rönicke viser endvidere videoen From plan to realization, der ser nærmere på to udviklings-områder i og omkring Los Angeles. Det ene - Santa Clarity Valley - er gennem de sidste 20 år blevet omdannet til en forstad med 150.000 mennesker. I Santa Clarity-dalen skal der imidlertid indenfor de næste 20 år bygges yderligere 21600 boligenheder, hvilket vil have store omkostninger for naturen i området, særligt den hidtil urørte Santa Clara River. Det andet område er McArthur Park distriktet: dette distrikt, der huser adskillelige hjemløse, skal nu forvandles til et nyt kommercielt område lig downtown Los Angeles, og Pia Rönicke giver med denne video et bud på fremtiden ved at "indsætte" tegnede bolig-moduler på de billeder, hun har fra de to områder. Ligesom med Thomas Beck Frandsens værker henledes tankerne på de forandringer, mennesket påtvinger det naturlige miljø.

Sofie Thorsen og Elsebeth Jørgensen: Vidueskarm, udsnit af plantesamling, opbygget ud fra besøg hos indbyggere i Århus og på Amager. Farvefotografi og tekst. 45 stk. 16x22 cm. 2001

På trappeopgangen hænger Sofie Thorsens og Elsebeth Jørgensens fælles foto-projekt Vindueskarm, der giver beskueren et indblik i 45 forskellige personers potteplante-præferencer. Planterne er venligst udlånt til projektet af indbyggere i Århus og på Amager, og under hvert fotografi findes en lille tekst, der fortæller om ejerens forhold til den respektive plante — et sjovt værk, der ikke mindst fortæller noget om menneskene bag planterne.

Jesper Dalgaard: Den første etape i det nye samarbejde mellem I.F.I.A. og værdiudvalget er nu fuldt godkendt. Det er det første bygningsværk, en planlagt række på i alt ni kulturhistoriske monumenter, som vi idag er samlet her på modul OXI-11-b76...Uddrag fra Adam Dotres åbningstale fra den 5. maj, 2319. Blandede materialer. 185x185x320 cm. 2001

På anden sal skal særligt fremhæves Jesper Dalgaards fantastiske konstruktion "Den første etape i det nye samarbejde mellem I.F.I.A. og værdiudvalget er nu fuldt godkendt. Det er det første bygningsværk, en planlagt række på i alt ni kulturhistoriske monumenter, som vi idag er samlet her på modul OXI-11-b76...Uddrag fra Adam Dotres åbningstale fra den 5. maj, 2319" (det er faktisk titlen) , og Morten Scheldes tre tegninger Abendland 1-3. Dalgaards værk, der må betegnes som en mellemting mellem skulptur og arkitektur, er en videreudvikling af de futuristiske arbejder, man kender fra hans hånd: Den første etape....måler 185x185x320 cm og står som et gråt tårn af babelske dimensioner og uforlignelige hemmeligheder. Endeløse trapper fører op af det ziggurat-lignende bygningsværk, og hele konstruktionen fremstår virkelig som et kulturhistorisk monument over fremtidige eventyrligheder.

Morten Schelde; Abendland 1-2. Blyant på papir 200x148 cm. 2001

Morten Scheldes tre tegninger — to røde og en sort — er ikke mindre fascinerende. Det ene motiv viser en bygningskonstruktion, der til hver en tid kan måle sig med Dalgaards; huset synes at ligge i skygge men hist og her træder døre, vinduer, altaner og trapper frem, og man stjæler sig til et blik ind i fremmede stuer og rum, der i samme nu viser sig at stirre blindt tilbage. Der er intet tegn på liv; huset virker forladt af beboere, der måske i tide har opfattet uholdbarheden i husets utallige knop-skydninger eller måske gemmer sig bag gardiner og døre. Er værket et billede på Vesten som en lukket og uindtagelig enhed uden social kontakt ? Scheldes tegninger bærer på deres egne gåder og udtømmes næppe helt.

Kirsten Harrit: Struktur 1-2. Blæk på lærred, 130x200 og 125x180 cm. 2001

Ninja Due Nielsen: Uden titel. Akryl på lærred. 161x110 cm. 1998

Elin Kristine Kromann: Uden titel. Installation. 208x280 cm. 2001

Rummet ved siden af bærer præg af et gennemgående organisk motiv og er et af de rum, der hænger virkelig godt sammen. Kirsten Harrit viser her nogle smukke tegninger med blæk på lærred, der minder om celleformationer; Ninja Due Nielsen har tre skov-motiver med, der synes at grænse til det abstrakte, og Elin Kristine Kromann viser en installation bestående af et grønt tæppe - ikke ulig græs-tørv - hvorpå der hviler en stor bold formet af støv og nuller-mænd fra tæppet.

Matilde Haaning: Sweet makeover 1-2. Akryl på lærred. 2001

Carina Zunino:
Mod vest, lidt væk fra vejen. Serigrafi på plastik og lyd. 400x350 cm. 2001.
Langt fra ser alle bjerge små ud. Polyester. variable mål. 2001

Stine Barr Prebensen: Elloras Fold. Tonede gelatine silver prints.

På øverste etage i Kunstforeningen er det især Matilde Haaning og Carina Zuninos rum, der skal fremhæves. Haanings malerier Sweet Makeover 1-5 pryder rummet som smukke orientalske tæpper og Zuninos gyldne objekter i polyester ("Langt fra ser alle bjerge små ud") og sort/hvide serigrafi på plastik ("Mod vest, lidt væk fra vejen") er — selvom materiale-valget måske ikke indikerer det - dybt poetiske og meget sanselige. Stine Barr Prebensens billeder i rummet ved siden af skal ligeledes nævnes — de rødlige fotografier af porøse stenmassiver er på linie med værker af Olafur Eliasson. Bjergtaget er et rammende udtryk at bruge om oplevelsen.

Degree-shows, som udstillinger á la EXIT kaldes i udlandet, er et stort hit. Her har man mulighed for at se, hvad fremtiden vil bringe rent kunstnerisk, og udstillingerne slås gerne stort op. Med dette års EXIT er der lagt en god bund for, at afgangs-udstillingerne i Danmark med tiden vil opnå samme opmærksomhed.

På EXIT-udstillingerne er der mulighed for at få et indblik i de tendenser, der tegner sig på den unge scene. Det er interessant at se, hvorledes genrerne (f.eks. foto og installation) blandes, og hvordan mediernes status kan ændre sig fra år til år. I år oplever man eksempelvis et boom i maleriet, og samtidig er antallet af deciderede computerværker faldet til nul.

En anden tendens er, at den unge kunst ikke lader sig fastlåse af institutionerne, men bevæger sig ud i det sociale felt, ud i samfundet, og i den forbindelse er det værd at fremhæve interessen for rummet, for arkitekturen - og ikke mindst for den omgivende natur.

Jannie Weimar: Uden titel. 2001

Peter Lindhard: Maleri gul/sort. Olie på lærred. 70x90 cm. 2001

Lasse Sejr Nielsen: Shaped by nature, seen by man. Polyester. 450x200x100 cm. 2001

Paw Rytter Petersen: It has its good and bad points (the categorical imperative is temporarily withdrawn). Blandede materialer. 100x200 cm. 2001.

Senada Ravkic: Uden titel. Akvarel og blæk på rispapir. 800x98 cm. 2001

Tanja Rau: Brandstation og Bank. Farvet karton og akryl på træ. variable mål. 2001

Katya Sander: “Jeg bad hende om at“. Farvefotografi, dias og print. 50x60. 2001