 |
[8. september 2001]
Efterårsudstillingen 2001
Charlottenborg, 9. - 30. september
Fernisering lørdag den den 8. september kl. 13-17
Daglig 10-17 Onsdag 10-19
Lone Bank, Tanja Rau og Christina Malbek:
Mirakler 2. Pris efter aftale.
Så er det blevet den tid på året
igen. Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og en væsentlig
indikator for dette faktum er Charlottenborgs Efterårsudstilling.
kopenhagen.dk har op til ferniseringen lavet en
række interviews med følgende deltagende kunstnere
(og reklamefolk):
Simon Løvind (fra
van Gogh-redaktionen), Claus Moseholm Mette Lehmann,(fra
reklamebureauet Home Sweet Home)
Fra Reklamebureauet Home Sweet Homes kontor.
Ligesom på Efterårsudstillingen 2000 lægges der
også i år vægt på en dynamisk form, der
præges af en tydelig dialog mellem kunstnerne om indholdet
i de forskellige områder. Bestyrelsen bag udstillingen har
opfordret de deltagende kunstnere til indenfor deres tildelte område
at skabe et fagligt rum, der udpeger problemstillinger - praksisser,
der beskriver det særlige sted, hvorfra de agerer.
Det har stået hver enkelt frit for at invitere andre kunstnere
(gerne indenfor flere kunstneriske fag), hvilket flere har benyttet
sig af. Derved har Efterårsudstillingens særkende af
forskellige faggrupper (arkitektur, billedkunst og kunsthåndværk)
kunnet fastholdes, og der er blevet sammensat et kunstnerisk rum,
der spænder bredt.
Et særligt element ved årets udstilling er det store
"midterrum" på øverste etage, der er friholdt for udstilling
og under hele udstillingsperioden vil stå åbent for
særlige arrangementer. Dette tiltag beskrives som et nyskabende
udstillingseksperiment, en kulturel event, et mødested, et
dynamisk felt, hvor de udstillende kunstnere får mulighed
for at inddrage publlikum og hinanden i en fortsat åben dialog
og debat. Hver/ hveranden dag vil der være nye arrangementer
iværksat af kunstnerne selv, og man kan finde en detaljeret
liste over de adskillelige tiltag på udstillingsbygningens
hjemmeside: (http://kulturnet.dk/homes/charl/efteraar_program.htm).
Der er masser af farver, leg, fantasi og eventyr på årets
Efterårsudstilling, og det kunsthåndværksmæssige
aspekt er i højsædet. Allerede i forhallen præsenteres
man for flere projekter, der har et stofligt udgangspunkt.
Trine Kjær Christensen viser installationen Bikini, hvor
den ikke længere helt så solbrændte og efterhånden
noget kuldskære beskuer kan se nærmere på badetøj
til mænd og kvinder og drømme sig tilbage til varmere
dage; Maria Werger viser sin Blomsterhandel 1 m3, hvis fine
vækster er formet i piberensere, stofstykker, skumgummi, sugerør,
curlers og andet godt, og Benny Dröscher viser en større
installation, der bygger videre på den fantastiske udstilling,
han viste i Galleri Specta tidligere på året. Igen breder
en eventyrlig flora sig ud over gulv og væg, og store sommerfugle
bøjet i ophængsbøjler flyver mod loftet. Spindelvæv
i ståltråd og bittesmå glasmosaikker, blade i
sølv og en brønd lavet af tæppe-rester danner
et særpræget og - med kunstnerens egne ord - for-meget
univers, hvis forsødede, nostalgiske og sentimentale karakter
helst skal ramme beskueren i hjertet, således at kunsten for
en gangs skyld kan henvende sig til andet end kun intellektet.
Dröscher føler en vis frustration ved den måde,
kunsten kommunikerer med publikum på og ønsker en anden
form for kontakt. Da behovet for eventyr altid har lokket mennesket,
er dét blevet udgangspunktet for hans gentænkning af
værk/beskuer-udvekslingen, og selvom værkerne rent håndværksmæssigt
måske ikke er de bedste, ryger vi som betragtere hurtigt på
krogen. Den glimtende, dekorationsprægede kunst lokker os
følelsesmæssigt og får os til at standse op og
investere lidt mere tid foran værket, end vi ellers ville
have gjort; på den måde, mener kunstneren, vil værket
også berøre os intellektuelt.
Fie Norskers tegninger (Fuck-ups), også placeret i
forhallen, rammer ligeledes i hjertekulen, men er absolut ikke af
den nostalgiske og sentimentale art. Udsagnene leveres her råt
for usødet: Black Planet, Wasted Truth, Too Fucking Bad,
Cruelty, Infidility, Pain, Deep Down Trauma Hounds, Smothered Hope,
Addiction og Lust er nogle af de tekst-stumper der svæver
over, under og på fragmenter af nøgne røde murstensvægge
og fremkalder et trøstesløst sceneri, der efterlader
beskueren noget desillusioneret. Ovenfor hænger Stefan Rotvits
blå pennetegninger Face Eternity, hvor især billedet
af et maskelignende mandeansigt, hvis forstenede udtryk gentages
i en uendelighed som i et spejlkabinet, gør indtryk. Der
er noget nyhedsoplæser-agtigt over dette ansigt, og med de
grumme og fatale udsagn fra Fie Norkers tegninger in mente er det
mentale spring til mediernes ofte sensationsprægede sfære
ikke stort.
 
Mette Winkelmann: Familiesammenføring
2 & 3. 12.000 pr. stk.
På trappeopgangen hænger Mette Winckelmanns store "gardiner"
(Familiesammenføring 1-3) - lavet til rummet af flere
stykker stof, der er syet sammen. "Gardinerne" er ufunktionelle,
idet de ikke kan trækkes til side men heller ikke hænger
nær nok vinduet til helt at dække for sollyset. Ved
stærkt skin opnås en næsten glasmosaik-agtig virkning,
der forstærkes af særligt det ene "gardins" kors-motiv.
Oplevelsen af, at lyset "gennembryder" stoffet understreges af de
små huller, der er brændt i det ene "gardins" stof -
et greb, der virker stærkt poetisk på trods af den underliggende
voldsomhed.
 
Rikke Benborg: Videoprojektion.
Pris efter aftale.
Se en real-player version af videoen her...
Rikke Benborgs sort/hvide videoprojektioner er drømmeagtige,
næsten surrealistiske. Den ene viser en sortklædt kvindefigur
med en høj, spids hat, der leende bevæger sig rundt
i en skov, hvor svampe med lynets hast vokser op og forsvinder igen.
Den hekseagtige skikkelse går igen i en anden projektion,
hvor man i loop ser hende bevæge hænderne hen over læber,
der er foldet indad. Det evindelige loop hensætter næsten
beskueren i en trance-agtig tilstand, der går godt i spænd
med den syrede tematik, der ligger immanent i videoerne.
  
Anna Fro Vodder: Homegrown. Pris efter
aftale.
 
Eske Kath: (tv) Insight. 200x300 cm.
Pris efter aftale.
(th) Love will tear us apart. 200x160 cm. 15.000 kr.
 
 
Lone Bank, Tanja Rau og Christina Malbek: Mirakler
2. Pris efter aftale.
I trapperummet på øverste etage har det mobile udstillingssted
OTTO inviteret Lone Bank, Tanja Rau og Christina Malbek til at lave
et værk. Det er der kommet et lille mirakel ud af (Mirakler
2) - et raritetskammer i papir og pap. Hver kunstner har - uden
hensyntagen til en overordnet tematik og med en (materialemæssigt)
temmelig benal regel for øje - lavet en antal værker,
hvis eneste fælles element er den kasse, der har virket som
ramme for den kunstneriske udfoldelse. Derefter er kasserne blevet
stablet ovenpå og ved siden af hinanden og har slutteligt
dannet noget, der minder om en amagerhylde indeholdende så
forskellige pap-objekter som et træ, en vaffelis, et sæt
terninger, et hus, en søjle, en labyrint, et lys, en stjerne
og meget, meget mere. Fantasien har været i højsædet,
og man føler sig næsten som barn igen
Carina Zuninos værk Set i lyset består af to
elementer - en foldeskærm i træ og tyve indrammede "kort".
En række perforeringer i foldeskærmen danner forskellige
mønstre, som kunstneren velvilligt forklarer i virkeligheden
er stjernekort. Lignende mønstre findes på kortene
og antyder den tendens mennesket i årtusinder har haft til
at lede efter billeder i stjernerne - eller mere generelt i lyset.
I kortene ligger der dog samtidig referencer til den kendte børneleg,
hvor man - ved at sammenbinde et antal punkter med en streg - danner
en særlig figur. At der således kan ligge et skjult
indhold i eller bag noget umiddelbart uigennemskueligt, synes at
interessere Zunino, der også via foldeskærmens brydning
af rummet skaber en illusion om en bagvedliggende hemmelighed -
et andet rum. Den boudoir-agtige stemning brydes dog i det øjeblik,
man træder om bag skærmen og konfronteres med det tomme,
oplyste rum.
Ruth Campau: Napthol Red Light 419. Pris
efter aftale.
Ruth Campaus maleri Napthol Red Light 419 i det næste
rum er et af udstillingens smukkeste værker. Med rød
akrylmaling på akrylplader har Campau skabt et monumentalt
billede, der indtager rummet - ja, ligefrem bevæger sig om
hjørner - og fastholder beskuerens blik. Som silende regn,
der synes at fortættes i hjørnet flyder billedet ned
af væggen og slører synet.
Helle Abild: Transatlantic-Transformation/VS/SUN/DK.
300x140 hver. 15.000 pr. stk.
Tekstildesigner Helle Abild er dansk men har boet otte år
i USA, og det skinner igennem i de tre store stofbaner og den lange
række kulørte papirprints, hun udstiller på Charlottenborg
under den samlende titel Transatlantic-Transformation. Motivisk
har hun her blandet vikingehjelmens horn med Mickey Mouses ører,
og det er der kommet en karakteristisk silhoet-figur ud af, som
hun lader gå igen i værkerne. Der er farve for alle
pengene i de tre store digitale tryk, der hver især bærer
én 3D-figur i midten: et par Mickey Mouse-ører, en
lys cirkel og en vikingehjelm. På bagsiden af hver stofbane
er farverne dog "vendt", således at det kulørte er
blevet hvidt, og det giver et ganske anderledes indtryk, der imidlertid
virker mindst ligeså fængende.
Mette Kit Jensen: Mellemrum. Pris efter
aftale.
Mette Kit Jensen har tidligere lavet installationer i det offentlige
rum, og det har været en udfordring for hende pludselig at
skulle arbejde i en kunst-institutionel sammenhæng. Interessen
for de såkaldte "mellemrum" - overgangen mellem virkelighed
og kunst - har dog givet hende ideen til etableringen af et vente-rum
på Charlottenborg, hvor den besøgende ligesom på
eksempelvis posthuse og stationer kan trække et nummer og
derefter sætte sig ned og vente på, at det bliver hans
eller hendes tur. Installationen Mellemrum opererer med den
sociale interaktion - eller mangel på samme - der udspiller
sig i situationer, hvor folk så at sige venter på en
afgørelse.
Der kan trækkes et nummer fra 1-100, og har man tid og tålmodighed
til at vente på at ens nummer dukker op på skærmen,
vil man få at vide, om man skal bevæge sig til højre
eller venstre i udstillingen.
Mariko Asai: Untitled
(Beautiful Town). Pris efter aftale.
Lilibeth Cuenca, der indtil for nyligt har været en del af
OTTO, har inviteret den japanske kunstner Mariko Asai og kunsthistorie-studerende
Birgitte Kirkhoff til at deltage på Efterårsudstillingen.
Det er der kommet to fine værker ud af - Asais Beautiful
Town, der består af en mængde små huse formet
af pillefolier og fæstnet til gulvet via sugekopper og Kirkhoffs
plancheserie Eskapisme I-VI, der tager udgangspunkt i den
tematik, der, som en rød tråd, løber gennem
Cuenca og Asais værker. Teksten på plancherne beskriver
en række begreber, der alle relaterer til eskapisme, herunder
skizofreni, nostalgi og fantasi, og kæder disse begreber sammen
med forskellige kunstneres værker, bl.a. Nikolaj Recke og
Morten Scheldes.
Plancheserien er blevet til i samarbejde med Majken Hansen, der
tidligere har været layouter på OTTO-udgivelsen "Reol".
I kunstnergruppen RÅs værker finder man ligeledes et
eskapistisk element: her er fantasien i højsædet og
der er foretaget nogle dybe dyk ned i eventyrets univers. Rapuntzels
lange fletning er kastet ud fra tårnvinduet, og i en opsats,
der på forunderlig vis synes at mixe elementer fra Alice i
Eventyrland og Tommeliden, svømmer en lille gul and rundt
blandt åkander formet af te- og underkopper. Ovenover "søen",
der i virkeligheden er et bord, hænger en lysekrone formet
som en tekande med utallige tude, og under bordet ligger et "tæppe",
dannet af fine hvide sten, der på afstand minder om konkylier
og andre strandskaller. Gruppen RÅ, der består af Tine
Broksø, Karen Kjældgård-Larsen, Stinne Knudsen,
Ditte Reckweg og Jelena Zivkovic Schou, lever med denne installation
ikke umiddelbart op til deres navn.
Alt i alt en spændende og anbefalelsesværdig udstilling
præget af kulør og fantasi.
 
Thyra Hilden, Jon Stahn: (tv) Closer.
148x180 cm. 12.000 kr.
(th) Closer. 148x180 cm. 12.000 kr.
Pressemeddelelsen...
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)