kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

{venstre}

kopenhagen.dk > alle udstillingsreportager > 29. nov. 2000: Efterårsudstillingen Charlottenborg

[29. november 2000]
Ringe i vandet

af Line Rosenvinge

Plump. Når man kaster en sten i søen falder det, der gav effekten, hurtigt til bunds, men cirkler tegner sig ubændigt i overfladen. Vi ser ikke stenen, vi ser ringene i vandet.

På Charlottenborgs Efterårsudstilling blev 16 kunstnere inviteret til at udstille, men disse 16 blev igen bedt om at invitere flere udstillere, så stafetten blev givet videre. En af "de oprindelige 16" inviterede en enkelt kunstner mens andre inviterede "cirka 200". Kaos? Nej. Der var i mine øjne ingen egentlig kiksede rum, alt så godt ud, deltagerne havde virkelig taget sig sammen, og der var ingen kamp om opmærksomhed, men tilpassede lyd- og lysoplevelser. Dvs. at man ikke behøvede stå i ét rum og lade sig mærke nævneværdigt med tale, musik, mørke eller billedprojektion fra et tilstødende rum.

Men det er altid en balancegang at stable gruppeudstillinger sammen. Det må ikke virke for åbenlyst, ført og curateret - men må omvendt heller ikke virke rodet og ufrugtbart mangfoldigt. Men mangfoldighed er ellers ikke af det onde, vi hylder gerne netop dét i kunsten, som er fri. At de deltagende samtidskunstnere arbejder frit, er udstillingen et levende bevis på.

Friheden betyder dog ikke en så høj grad af individualitet, at værkerne og projekterne ikke var relaterede. I flere tilfælde var samarbejdet en del af pointen. Derudover havde hver "gruppe", der havde fået en stafet/et rum, produceret et katalog i fællesskab. Fælles for disse var formatet (et A3 ark foldet på midten, dvs. et praktisk A4 hæfte med et enkelt opslag). Disse udmærkede samlesæts-kataloger lå til fri afbenyttelse i de aktuelle rum, men kunne også købes samlet som katalog for hele udstillingen.

Charlottenborgs Efterårsudstilling skal næppe ses som en helhed - og hvordan skulle man dog kunne dét, når der er henved 300 deltagende kunstnere (jeg har prøvet at tælle sammen…). Men det er et plask i vandet, der viser energi og synergi i mange former.

For nærmere information om udstillende kunstnere, se evt.
www.charlottenborg-fonden.dk

Billeder fra kataloget:

Peter Holst Henckel, Rikke Sejersen, Ole Hornbek, Cecilie Høgsbro Østergaard

Judit Ström

Kirstine Roepstorff


Tanja Jordan, Copenhagen Brains, Søren Danielsen, Jeppe Hein, Sara Itkin


Sebastian Holmbäck, Torben Quaade

Ask Emil Skovgaard

Malene Lundsgaard Jensen, Åsa Nyman


Åben billedcentral

Kvinder på værtshus

 

Åben Billedcentral ved
Elsebeth Jørgensen og Sofie Thorsen
     

Jens Brok

Mette Vangsgaard

Jesper Dalgaard

 

Morten Søkilde

Michael Ashkin

 

Björn Stampes

Sucker


Dag Erik Elgin, Jone Kvie


RIVE and Others


Søren Andreasén, Martin R Olsen, Jesper Fabricius, Karena Nomi


Nanna Gro Henningsen


 
Darin Mickey Thilde Jensen  
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

© 2000-2004 kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al hevendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk

kopenhagen har modtaget støtte fra Billedkunstrådet og kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg