|
[10. juli 2002]
Binding-Brauerei huser Documenta 11s centrale udstillingsdel.
Documenta 11 - verdenskunst i Kassel
Tekst: Helle Qvistgaard. Foto: Kim Nielsen
Documenta 11
Friedrichsplatz 18 D
Kassel
Artistic director: Okwui Enwezor
Co-curators: Carlos Basualdo, Ute Meta Bauer, Susanne Ghez, Sarat
Maharaj, Mark Nash, Octavio Zaya.
fra 8. juni til 15. september 2002.
www.documenta.de
Indtil 15. september 2002 er Documenta 11 i Kassel åben.
Udstillingen, som lokale tyske politikere ynder at omtale som verdens
største og væsentligste, er den femte platform i kurator
Okwui Enwezors udstillingsprojekt. De øvrige platforme,
der fungerede som optakt til den egentlige kunstudstilling, var
en serie offentlige diskussioner, workshops, film- og videoprogrammer,
der fandt sted i Wien, New Delhi, Berlin, St. Lucia og Lagos.
Endnu før nogen havde set udstillingen, blev den beskyldt
for at være utålelig politisk korrekt og humorforladt.
Men det er den ikke. Documenta 11 er ikke en letfordøjelig
fornøjelig kunstudstilling. Det ér en politisk udstilling,
rig på holdninger men fri for løftede belærende
pegefingre og generel moraliseren.
Multiplicity, Solid
Sea, 2002.
Den italienske kunstnergruppe Multiplicity bidrager med
værket Solid Sea til rækken af værker,
der har faktuelle hændelser som omdrejningspunkt. I et sort
tyst rum vises på den ene endevæg en undervandsoptagelse
af fiskerbåden "Yiohan", der julenat 1996 sank udfor
Siciliens kyst. Ombord på Yiohan var 283 pakistanske og indiske
flygtninge. Kameraet registrerer vragdele og skeletter. På
væggen overfor vises et satellitbillede, hvor stedet for skibsforliset
er markeret. På en videomonitor midt i rummet får man
kort og faktuelt oplyst, at forliset blev fortiet i fem år.
I rummet ved siden af det tyste sorte er der opstillet flere videoskærme.
Her vises interviews med de efterladte og andre, der var involveret
i skibskatastrofen. Med relativt enkle virkemidler dokumenterer
og afdækker Multiplicity begivenhederne. Som beskuer går
man ind i et gravkammer, hvor en nøgtern registrering af
umenneskelighed og kynisme åbenbares.
Det er ikke letfordøjeligt. Mange værker tager afsæt
i en forfærdelig virkelighed, der på Documenta 11 ikke
begrænses til at udspille sig i 3. verdens lande. Således
er Ryuji Miyanmotos fotos fra jordskælvet i Kobe (1995)
og den tyske kunstnergruppe Parks dokumentarvideo fra en
borgerdemonstration i Hamborg eksempler fra vesten.
Et af de helt store temaer i tyske aviser forud for åbningen
af Documenta 11 har været, om politik helt ville fortrænge
æstetik. Det er alle efterfølgende rørende enige
om ikke er tilfældet.
Hollænderen Mark Manders sammensatte installation
er et sjældent set privat rum med de på én gang
mest hverdagsagtige og fremmedartede frembringelser i forstyrrede
målestok.
Mark Manders (detalje), installation sammensat
af bl.a. Reduced rooms, Androids og Self-Portrait
as a Building, 2002.
Annette Messager, "Articulated
— Disarticulated", 2002.
Udstillingen er ikke humorforladt, men humoren har bid. Således
trækker man på smilebåndet ved mødet med
Annette Messagers sære kabinet af plysdyr og Halloween-figurer,
der hænger ned fra loftet. Smilet stivner imidlertid, når
en død stofko kører hen over ens sko og skærper
ens opmærksomhed på de mange bunker af døde køer,
der ligger spredt rundt i rummet. Titlen er Articulated —
Disarticulated.
Yinka Shonibare, Gallantry
and Criminal Conversation, 2002.
På samme måde reagerer publikum på Yinka Shonibares
værk Gallantry and Criminal Conversation. Det der på
overfladen ligner en britisk dannelsesrejse fra det 18. århundrede,
viser sig ved nærmere eftersyn at være noget helt andet.
Kjolerne, paraplyerne, skoene, dragterne er alle syet i afrikansk
mønstret stof, og de hovedløse kopulerende dukker
er farvede.
Alfredo Jaar, Lament
of the Images, 2002.
Hvor både Messager og Shonibare gør
brug af genkendelige objekter er cubanske Tania Brugueras
og Alfredo Jaars lysinstallationer, der begge i varierende
grad blænder beskueren, glimrende eksempler på den kunst,
der direkte fysiologisk vil påvirke vores sanser.
Yona Friedman, uden
titel, 2001.
Et overordnet tema er naturligvis den fysiske ramme om vort liv.
Der er arkitektoniske utopier og undersøgelser i alle udstillingsbygninger.
Yona Friedman fra Ungarn har siden sit første besøg
i New York følt sig utryg ved skyskrabere. Først for
fremmest fordi beboerne ikke kan komme ud, hvis der skulle blive
brand. Derfor konstruerede han i 60’erne et stålgitter,
der skulle omkranse bygningen og muliggøre flugt. Efter 11.
september 2001 fik gitret, med kunstnerens egen ord, en helt ny
dimension som beskyttelseshegn. Kunstnergrupperne Asymptote
og Simparch skal også nævnes her. De leverer
interessante eksempler på dynamisk arkitektur.
 
(tv) Asymptote, FluxSpace 3.0/Mscapes,
2002. (th) Simparch, Free Basin, 2000-2002.
Slutteligt videoerne og filmene. Der er, ikke overraskende, mange
af dem, og mange af dem er lange. F.eks. kan man sætte en
hel dag af til Ulrike Ottingers film fra bl.a. Odessa og
Istanbul. Ottinger inviterer indenfor på en markedsplads
i Odessa. Honning, ost, brød, fisk, blomster og kød
findes i overflod. Farverne er forførende og stemningen god.
Vi besøger efterfølgende et feriemål og får
et indtryk af stedets historie, arkitektur og kultur. Ind på
scenen træder unge kvinder, der brændende ønsker
sig at blive gift med en mand fra USA eller Europa. Med fine filmiske
virkemidler får Ottinger stillet beskueren spørgsmålet:
hvorfor vil disse kvinder for alt i verden væk?
Isaac Julians Paradise Omeros, Kutlug Atamans
The 4 Seasons of Veronica Read kan varmt anbefales og Destiny
Deacons Forced into Images er fremragende. Retfærdigvis
skal det nævnes, at der foruden de her nævnte og mange
andre seværdige værker også er mageløst
dårlige videoer. Men dem kan man jo bare springe over.
Destiny Deacon, Forced into Images,
2001.
Links:
www.documenta.de
tjek også: www.doklomenta.com
En cd-rom med billeder og værkfortegnelser kan bestilles
på eqhh@get2net.dk. CD'en
koster kun 100,- kroner. (MONTANA har venligt støttet produktionen
af cd'en)
Hos vore venner på DR-kultur:
Masser
af links til radio om Documenta 11 og generel omtale
Michael
Tauber anmelder Documenta 11
Lidt
om Jens Haaning, eneste danske deltager på Documenta 11
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)