Tegninger
af John Kørner

Anton Hansen:

En absolut bemærkelseværdig udstilling. En hårdtarbejdende kunstner med vægt på arbejderkulturen på Arbejdermuseet.

Hans produktion er overvejende karikaturtegninger. Hans få malerier er ikke noget specielt fantasktisk. Tegningerne fungere optimalt som kun blæk på papir kan. Hvis man for en kort stund placerer hans røde sjæl sekundært og istedet fremhæver hans fortrinelige teknik og kompositioner, opfatter jeg produktionen som orginal og meget interresant. Ikke at det sådan lader sig gøre, at adskille hans politiske perspektiv med kunstneriske kvalitet; for den samlende produktion er absolut overbevisende,men du behøver ikke at have alle dine fordomme med ind på arbejdermuseet.

Er det muligt at vurdere en tegning på alene på stregens principper?, ja for der er virkelig her tale om nogle guldkorn, imellem, for Anton Hansen formår virkelig at fremskynde appelsinhuden hos beskueren. Og det gør han I nogle og I nogle super små værker som er guf for især bildende kunstnere.

Desuden var han en flot og brusk fyr med næstekærlighed til nogle svage og forhultede sjæle, hvad bestemt ikke gør hans tegninger dårligere.

Jeg synes der anes en virkelighedsflugt I tegningerne selvom han sikkert ville påstå det modsatte. Samtidig betragter jeg hans verden som sublim ,vedkommende og nær.

Der er en entré på 50 kr. Bogudgivelsen er rigtig god og dyr.

HUSK MIT NAVN:

Nørrebro ville I øjeblikket være fattigere uden Huskmitnavn. Hans eller hendes tegninger og malerier på papir hænger over det meste af bydelen.

Arbejdsindsatsen bør resultere I en eller anden belønning!

Er der nogen der laver noget sammen med huskmitnavn?

Jeg synes det er sejt at hænge ting op I byen, på hans bogstavlige måde. Sådan lidt skævt og imødekommende. Sådan. Det er da ikke alle værkerne der er indlysende berettigede, og måske overskygger konceptet virkeligheden, men der er virkelig højdepunkter som udstråler en glans som er sjælden.

John Kørner