MØDET MED SPEJLET
Af Birgit Pedersen.

Gå om bag spejlet, og overgiv forestillingen om dig
S elv til spejlets forside:
Et skarpt sekund, hvor sjælen er usplittet.

Digtet "Gå om bag spejlet" af Rolf Gjeldsted peger på, at menneskets anvendelse af - og forhold til - spejlet og spejlbilledet er mere kompliceret end dagligdagens flygtige konsultationer med dette, umiddelbart giver indtryk af.

Vi har gennem tiderne tillagt spejlet mange forskellige evner, roller og symbolske betydninger. Hvad der har været fremhævet i forbindelse med spejlet, synes at være kulturelt bestemt. Der er dog et aspekt omkring spejlet som bliver ved at dukke op - nemlig spejlet som et middel, der kan foranledige og befordre menneskets bevidsthed om sig selv som individ i relation til samfundet og den kollektive selvforståelse.

I forbindelse med identitetssøgning er det nyttigt at kunne se sig selv, fordi det man tænker om sit eget ansigt bringer en selverfaring og et personlighedsbillede, som forekommer utænkelig uden kendskab til ens egen fysiognomi. Her er spejlet netop et instrument, der muliggør at man kan se sig selv som andre ser én, hvilket giver mulighed for at sammenligne sig selv og egne handlinger i verden med andre og andres handlinger.

SPEJLET SOM FÆNOMEN.
For at et objekt kan defineres som et spejl, må det have en reflekterende overflade, - jo mere regelmæssig, ren og blank, des bedre refleksion giver det.

De spejl-overflader man møder i hverdagen er oftest enten plane eller krumme: Et plant spejl giver et billede som er ret, spejlvendt eller nærmere symmetrisk spejlet af det objekt, som er foran spejlet, og det uden såkaldte kromatiske afvigelser.

Det konvekse spejl giver rette, spejlvendte og formindskede billeder, mens det konkave spejl giver billeder, som er omvendte og forstørrede eller formindskede alt efter fra hvilken vinkel, man betragter spejlbilledet.

Spejlet kan betragtes som et redskab, dvs. en art protese, der kan anvendes til at ud udvide synsfeltet. Ved hjælp at et eller flere spejle, placeret hensigtsmæssigt i forhold til en ønsket synsvinkel, bliver man i stand til at betragte fysiske objekter eller begivenheder, der ellers ville være skjult for én. Eksempelvis bliver man i stand til at se sig selv, som andre ser én; se sig selv bagfra, i profil, etc., og man bliver i stand til at betragte begivenheder, der foregår omkring eget hushjørne uden selv at befinde sig der. Derfor kan spejlet også betragtes som en kanal, et materielt medium, der kan transportere information og altså tilvejebringe kendskab, som man ikke umiddelbart ville kunne erhverve sig ad anden vej, og spejlet gør det på neutral vis. Spejlet er neutralt. Det vælger ikke, og det fortolker ikke dets refleksioner, men registrerer dét, som rammer det sådan, som det rammer det. Derfor antager man almindeligvis, at spejlet viser sandheden, såfremt spejlet ikke er forvrængende eller uklart som man f.eks. kan opleve i tivolis spejlkabinet.

SPEJLET OG DETS BRUGER
Spejlet reflekterer altså fuldkomment det, der er foran det. I spejlbilledet leveres en absolut dublet, ikke en dublet af objektet, men en dublet af det stimulusfelt, man ville få adgang til, hvis man betragtede objektet i stedet for dets reflekterede billede.

Alt af fysisk eksistens kan således reflekteres i spejlet og bliver derved til spejlets billede. Det lader sig gøre, fordi spejlet ikke besidder noget konstant billede i sig selv. Det, som spejlbilledet viser, er således ikke spejlet selv, men noget andet; nemlig det, som er foran spejlet. Spejlbilledet er afhængigt af objektet, idet det først opstår ved konfrontationen med primær-billedet eller referenten.

Spejlbilledet eksisterer derfor kun i det tidsrum, hvor primær-billedet optræder foran det. Spejlet er ikke i stand til at fastholde sit billede, men det kan afsløre, hvad det spejlede objekt er og bekræfte dets eksistens i virkeligheden. Samtidig kan spejlbilledet problematisere det faktum, at alt kan optræde for vores øjne uden a�¹t have en fysisk eksistens, uden at være taktilt, hvilket man også kender fra f.eks. fotografi og film.

Sammenlignet med objektet, der bliver spejlet, mangler det spejlede altså en fast identitet. Dette kan klarest udtrykkes ved det faktum, at spejlet kun kan spejle tre-dimensionale objekter to-dimensionalt.

Heraf følger, at spejlet ikke blot leverer et fuldkomment billede af objektet foran det, men også et ufuldkomment billede fordi dette billede er et skin-produkt: Spejlbilledet giver sig ud for at være objekts dubleant (især hvis betragteren tillader dette), men er det ikke reelt. Det er kun en illusion, og på et illusionistisk niveau.

For at spejlet ikke bare skal være en illusion eller hallucinatorisk oplevelse, og for at kunne bruge spejlet "rigtigt", må man først og fremmest være bevidst om, at man står overfor et spejl. Betragteren kan lade sig bedrage af spejlet, hvis vedkommende ikke er bevidst om, at det er et spejl, eller at det reflekterede billede er forskelligt fra, men ontologisk afhængigt af den person eller ting, som bliver reflekteret.

Som betragter af et spejlbillede kan det være svært at skelne mellem den fysiske eksistens foran spejlet og illusionen af objektet i spejlbilledet. Typisk træder man ind i spejlet og identificerer sig med sit spejlbillede, hvilket tydeliggøres ved det, at man taler om spejlvending. Spejlet vender ikke om på noget! Venstre skulder spejles i overensstemmelse med, hvor venstre skulder optræder foran spejlet.

Spejlvendingen opstår, idet betragteren forestiller sig at han/hun er den, der befinder sig inde i spejlet, men spejlet har ikke noget "indeni". Spejlet er en flade, der kun leverer virtuelle billeder. Man kunne sige, at beskueren (subjektet) ser sig selv i spejlbilledet (objektet), men objektet selv lever i subjektet, kun i kraft af subjektet og kun momentant. Dvs. at refleksionen er passivt til stede i spejlet, men aktivt til stede i beskuerens øje, der selv er et spejl.

Er betragteren bevidst om spejlet, kan denne ved en bogstavelig betragtning i spejlet opnå en fornemmelse af sig selv som objekt, som noget, der ses af andre. Dette kaldes en selv-objektivering. Denne sansemæssige fysisk-orienterede erfaring eller oplevelse, medfører muligvis en tankemæssig refleksion hos beskueren / subjektet foran spejlet - f.eks. over objektets subjektivitet, individualitet, identitet. I så henseende er der tale om, at spejlets transport af information ("jeg informeres om, at jeg er et objekt, der kan ses af andre") kan anskueliggøre en form for transformation, hvor et nyt bevidsthedsniveau opstår for beskueren, men dette kræver en aktiv deltagelse fra beskuerens side.

Transformationsmuligheden er ikke en egenskab, som spejlet besidder i sig selv, men spejlet kan i kraft af sit reflekterende materiale fungere som et hjælpemiddel hertil.

Spejlet i sig selv gør intet andet end at spejle, reflektere, hvad der er foran det. Det er mennesket, der gør noget med spejlet ved konfrontation hermed.

SPEJL-KUNST-VÆRKET
I konfrontationen med spejlet møder betragteren altså en neutral flade, hvilket betyder at anvendelsen og tolkningen af spejlbilledet er overladt til beskueren alene. Samtidig er spejlets billede afhængig af en betragter for at få indhold eller betydning, fordi spejlets reflektion ikke kan vise mere af virkeligheden, end virkelighedens optræden kan fremvise. Det kan kunsten derimod gøre, fordi kunstneren kan forene virkeligheden og tankernes verden i sit værk.

Når en kunstner anvender spejlet i sit værk, kan han/hun på forskellig vis og i forhold til sine intentioner med værket, gøre brug af spejlet og de konventioner, der er tilknyttet spejlet, på såvel det visuelle- som på det indholdsmæssige niveau. Men i første omgang kan spejlet virke som blikfang overfor værkets beskuer: Man får øje på spejlet, som er et objekt, der kendes fra dagligdagen, og som man ved, kan afsløre ting, der ellers ikke ville være synlige.

Det vækker nysgerrigheden i forhold til, hvad kunstværkets spejl viser eller afslører. Selve kunstværket, dets indhold og betydning tilføjes et mysterium som beskueren måske får lyst til at undersøge og løse - hvis det kan løses...

Pressemeddelelse for "rum mellem rum"