[25 oktober 2001]
Artikel

Sort Lys Af Sophie Pucill

Henrik Have*:
Naturligvis kan man se i mørke
Man kan bare ikke orientere sig

Kunstneren Knud Pedersen (f. 1925) vil søndag d. 28. oktober i forbindelse med sin deltagelse på KE2001 gennemføre en fodboldkamp i næsten totalt mørke på Brøndby Stadion. Kampen skal stå mellem Brøndby IFs Old Boys anført af Kim Vilfort* og Skovlunde.

Knud Pedersen er ikke ude på at forvirre folk. Han mener det ganske alvorligt. Der er ikke tale om en absurd teaterforestilling men en reel fodboldkamp, der bliver spillet i mørke. Knud Pedersen, der kun har haft 28 dage til at få det hele op at stå, har været ude at købe store mængder optisk hvidt, der spiller en central rolle i kampen. Linjerne på fodboldbanen skal trækkes op med stoffet, der vil lyse op i det ultraviolette lys fra to store lyskanoner. Det ene fodboldhold får pandebånd på, der er vasket i blånelse. I pausen bytter de. Dommeren er udstyret med en lommelygte. Bolden vil være selvlysende.

Det aktuelle kunstværk er som idé udstillet på den censurerede udstilling KE2001. En enkelt A4 side hænger på væggen, side om side med de andre kunstværker. Teksten annoncerer for fodboldkampen i mørke. Envidere hænger der en Brøndby plakat i karakteristiske blå og gule farver ved indgangen til udstillingsbygningen. Motivet for værket er realiseringen af projektet på Brøndby Stadion søndag aften klokken 21:00. Det er den sidste udstillingsdag for KE2001.

The Man in The Dark
Fodboldkampen tager udgangspunkt i begrebet "The Man in The Dark", som beskrevet af den engelske militærfilosof Basil Liddell Hart i 1930’erne: Uanset hvor meget man forbereder sig til en krig, så kan man ikke vide, hvor man har fjenden. Knud Pedersen sætter en usikkerhedsfaktor ind i fodboldspillet ved at ændre på begivenhedens omstændigheder. Han udfordrer vilkårene for de regelsæt, en konventionel fodboldkamp normalt spilles under. "Det bliver en lidt mere brutal kamp", siger han om projektet.

Værket er på flere måder en afprøvning af grænser. Strategisk er det en dekonstruktion af spillet som en regelbundet struktur. En konstruktion, der tydeligt angiver et bestemt forløb men samtidig indeholder det uforudsigelige. Vilkårene og handlingen ændrer sig hele tiden med og mod de definerede regler og inden for de konkrete rammer, den afmålte og optegnede fodboldbane i Brøndby og tidsrummet, hvori forløbet skal udspille sig.

Two Ball Football
Knud Pedersens eksperimenter med boldspil førte ham i 1993 til Tate Gallery i London. I 1973 gennemførte Knud Pedersen en fodboldkamp med to bolde i spil samtidig, mellem to lokale colleges i Oxford, England. Værket Two Ball Football kom på Oxford Museum of Modern Art. I 1993 blev Knud Pedersen kontaktet af en af spillerne fra kampen i Oxford, der i mellemtiden var blevet ansat af Tate Gallery. Han ønskede at gentage projektet i Tate Gallery regi. Kampen blev spillet i Battersea Park i London mellem to Chilenske hold, med to kommentatorer, to dommere og så videre. Det var en stor succes,fortæller Knud Pdersen.

Fixpunkter
Hvor det i værket Two Ball Football gjaldt om at depolarisere fixpunktet ved at have to bolde i spil på samme tid, gælder det på søndag om at minimalisere fixpunktet ved under særlige vilkår at udfordre det ’at orientere sig’, erkendelsesmulighederne i forholdet lyset/mørket. Det er mere dystre elementer, der er ’på spil’ her.

Når fixpunktet i værket er repræsenteret af bolden som figur, og værkets rum er fodboldspillet, som det spilles verden over, så er bolden måske et billede af ’sjælen’, idéen om et fixpunkt, der gør menneskeheden til et fællesskab. Fodboldspillet er en massekultur af dimensioner. En vidtrækkende international sport, der bringer forskellige folkeslag, nationer og sociale klasser sammen. I virkelighedens verden er det ikke let at orientere sig inden for det felt, vi kan kalde menneskehed. Særligt idag, hvor verden står splittet, på grænsen til en ny form for krig og en ny frygt. En fodboldkamp er milevidt fra det, vi almindeligvis forstår som virkelighedens verden, som krig er det. Men samtidig er det en repræsentation af selv samme virkelighed. En iscenesat virkelighed. For nogle mennesker er det dyb alvor.

Forbindelsen til fluxus og Intermedia
1960’ernes kunstneriske eksperimenter med det sociale rum har været et væsentligt afsæt for Knud Pedersen, der selv nævner kunstneren Joseph Beuys´ margarine-skulpturer og kunstneren Christo’s indpakning af den tyske Rigsdag som eksempler. For Knud Pedersen, der idag er 76 år gammel, er 1960’ernes kunstscene ikke en mytologi men derimod en levet erfaring. Værket kan også ses som en forlængelse af futurismen, der i 1920’erne gjorde maskiner til kunstværker. En neo-dadaisme, siger Knud Pedersen.

Et væsentligt eksempel på en kunstner, der tog udgangspunkt i spillet som betydningsstruktur er kunstneren George Maciunas, populært kaldet ’Mister Fluxus’, fordi han var den første til at anvende begrebet i 1962. Maciunas var oprindelig fra Litauen men levede som aktiv kunster i Greenwich Village i New York indtil sin død i 1978. Maciunas lavede et bordtennisspil, hvor hver halvdel af spillets flade, selve bordtennisbordet, var vendt 5 grader til hver sin side. Værket befinder sig idag på Stuttgarten Museum of Modern Art. En anden kunstner, der har lavet den slags kunstværker, som udfordrer spillets fysiognomi, er Yoko Ono. Hun lavede et skakspil, hvor alle brikkerne er hvide og alle felterne er hvide. Knud Pedersen ejer selv et eksemplar.

Fodbold i mørke betegnes som kunstværk af Knud Pedersen som Intermedia, der dækker en bredere praksis end begrebet konceptkunst. Det aktuelle værk er hverken happening, installation eller performance. Værket er ikke teatralsk men mere ’event’. En begivenhed, der indeholder sin egen unikke stedspecifikke handling og sit eget iboende potentiale for et uforudsigeligt forløb. En begivenhed, hvis forudsætning det er, at inddrage en bred vifte af forskellige aktører og frem for alt inddrage ’virkeligheden’ og ’det reelle’, sådan som vi forestiller os det og lever det rundt omkring med hinanden i hverdagen.

Det er denne karakter i værket, der gør det så ’samtidigt’. For det er et felt, mange yngre kunstnere arbejder med lige nu. F.eks. kunstbegivenheden på Mozarts Plads i København, der er beskrevet andetsteds her på kopenhagen.dk.

Absurditeter og Alvor
Knud Pedersen forestiller sig, at fodboldspillet i mørke vil opleves som et intenst drama frem for en lystig operette. Et væsentligt virkemiddel vil være det paradoxale element i relationen mellem det alvorlige og det pjattede, det seriøse og det absurde. Det er uhyre vigtigt for Knud Pedersen, at projektet bliver gennemført så realistisk som muligt, på trods af de ændrede vilkår. Det er i sig selv et paradox, at kunstværket helt seriøst søger at komme så tæt på en ’virkelig’ fodboldkamp som muligt, samtidig med at værkets udgangspunkt er at ændre radikalt på omstændighederne, som det er tilfældet her.

Knud Pedersen fortæller, at det handler om forløb. Der er ingen garantier for, at noget forløber, som det er planlagt. Værket rejser aktuelt et alvorsspørgsmål: Hvor godt kan vi alligevel se i mørket? Vi kan sikre os - men hvor sikre er vi? Strategien i projektet er at minimalisere forudsætningerne, ændre på omstændighederne, skabe nye vilkår og se, hvad der sker. Formålet er at udfordre skæbnen, at investigere mulighederne inden for de givne rammer - med det perspektiv, at vi ikke kan vide, hvad der vil ske på forhånd.

Praktiske oplysninger
Fodboldkampen realiseres i samarbejde med Brøndby IF og Brøndby Kommune. Der spilles to halvlege á 22 minutter. Fodboldkampen i mørke spilles på Brøndby Stadions kunstgræsbane søndag den 28. oktober klokken 21:00. Der er gratis adgang. Inden kampen, klokken 20.30, vil Knud Pedersen fortælle om sig selv og sit projekt i Brøndby IF’s klubhus, som ligger bag Brøndby Stadion. Fortsættelse følger....

*Kunstneren og digteren Henrik Haves ord er fra digtet Naturligvis kan man se i mørke i samlingen Under midnatssolen i No, Brøndum 1993.

*Kim Vilfort var med til at vinde EM i 1992.