 |
[11. april 2002]
Artikel
Fra aktion gækkebrev
"Faglig debat - ikke kortsigtet
pjat"
"Brian han har ingen skæg,
vi vil ha´ et påskeæg…" - aktion foran
Kulturministeriet. Får Brian skæg? Tekst: Line Rosenvinge.
Foto: Kirsten Dufour og Jesper Just.
Fornøjeligt og fagligt, sjovt og sagligt. Man kan
skrive en seriøs kronik til et dagblad, eller man kan kaste
med rådne æg. Der er mange måder at kommunikere
på, mange måder at prøve på at få
en kulturminister i tale. Det ser ud til, at denne aktion er vellykket.
Mandag den 8. april 2002 troppede brave gækkere op foran
Kulturministeriet i Nybrogade for at kræve påskeæg
af Brian Mikkelsen. Det var den helt store afsløring. Første
parole blev sunget med klar røst: "Samtidskunst, samtidskunst,
hvor er du? Her er jeg, her er jeg, goddag, goddag goddag."
Ikke noget med anonyme underskriftsindsamlinger via mail.
Forhistorien er den, at en stor gruppe mennesker med interesse i
samtidskunstens ve og vel (via mail) blev opfordret til at sende
Brian Mikkelsen et gækkebrev i påskedagene …og
det væltede ind. "Mit navn det står med prikker,
pas på det ikke stikker".
Hvis modtageren af et gækkebrev ikke kan gætte afsenderen,
skal man traditionen tro hoste op med et påskeæg. Brian
Mikkelsen kunne ikke gætte en eneste af de prikkende-stikkende
navneunderskrivere af gækkebrevene, så gækkerne
krævede deres æg - og de ville ikke spises af med Kinderæg
eller lakridsæg fra Haribo.
Aktionen tager dels afsæt i den varslede lukning af Center
for Dansk Billedkunst, dels momslovens definition af kunst - en
lov, der diskriminerer visse kunstformer og provokerer skævhed.
Gækkeaktionen
Gækkerne skriver: "Vi gør det for at få
Brian i tale med hensyn til billedkunsten og dens områder,
dels med henblik på hjemlige forhold (økonomi, administration
og formidling) men også i høj grad i forhold til internationale
samarbejder og netværk. Det gælder om at råbe
ham op og få ham til at fatte at han er ved at gennemføre
nogle uhyggeligt brutale omlægninger, der ikke blot centraliserer,
men også fuldstændigt amputerer den åbning og
seriøse internationale interesse dansk samtidskunst er ved
at få. Den interesse er ikke kommet af sig selv, og er meget
skrøbelig. Den danske kunstscene er ikke stor, kunstdebatten
herhjemme er næsten ikke-eksisterende, og de sidste års
imponerende internationale udvikling er bestemt ikke naturgiven.
Den kan sagtens bombes tilbage til provinshuls-status på meget
kort tid. Brian er i fuld gang, og det skader os alle, gamle som
unge, kunst-studerende, biennale-deltagere, forskere såvel
som kuratorer, skribenter og udstillingssteder."
Gækkeaktionen
Gækkeaktionen er arrangeret af blandt andre Jacob Fabricius,
Elsebeth Jørgensen, Pia Rönicke og Katya Sander. Deres
stil er båret af imødekommenhed, men også en
vis spontanitet - som det også gjaldt for velkomstaktionen
ved akademifesten på Charlottenborg tidligere på måneden,
hvor kulturminister Brian Mikkelsen blev mødt af bannerbærere,
brændende fakler og slagsange.
Velkomstaktionen til akademifesten var heller ikke arrangeret af
en defineret gruppe, men blot en gruppe, der fandt sammen i handling,
fordi der er mange det mener det samme.
De to aktioner står ikke alene, men er suppleret af en lang
række læserbreve og kronikker, der har fundet vej frem
til dagbladene på det seneste (se evt. nederst for link).
Det er således ikke alene symbolske ytringer, men også
sproglige argumentationer.
Denne kombination har tilsyneladende skabt lydhørhed, tankerne
har spredt sig og flere handler, men ofte formet spontant, som de
fremmødtes improviserede slagord. Det var således heller
ikke planlagt, at de 60-70 fremmødte skulle stå og
sige bååååk båk båk bååååk
foran kulturministeriet i mandags.
Jeg talte med Elsebeth Jørgensen i kulturministeriets gård,
og hun fortalte om gækkeaktionen: "Aktionens formål
har været at fremsætte en kritik og at få ministeren
i tale og opdage at vi eksisterer. At få ham til at indse,
at det er på høje tid at han begynder at imødekomme
samtidskunstens kulturarbejdere ved at lytte til deres faglige synspunkter
og erfaringer - også de unge kunstnere og formidlere."
De ønsker faglig snak, ikke kortsigtet pjat. Men vejen til
opmærksomhed og faglig snak går gennem aktionerne. Man
kan nå langt uden ord, ved at klippe huller i papir. Ved at
efterabe en hønsegård.
Status? Fik de noget ud af det? Var aktionen kortsigtet pjat -
eller har det vitterlig affødt faglig debat? Ingen blev inviteret
indenfor og ministeren kom ikke ud. Men afdelingschef Poul Bagge
aftalte et møde med et par gækkere: "Ministeren
har inviteret dem ind til en kop kaffe og påskeæg den
16. april for at tale om de unge billedkunstneres vilkår."
Mere var der ikke umiddelbart at sige, men udenfor råbte mængden
stadig: "Brian han har ingen skæg, vi vil ha´ et
påskeæg". Nu vil det så vise sig om Brian
egentlig er skæg, eller om han bliver det. Han får i
hvert fald mulighed for at lytte til gækkernes redegørelse
- for de ønsker ikke blot at gøre opmærksomme
på sig selv, de ønsker også at bruge opmærksomheden
konstruktivt.
Billeder fra velkomstaktionen til akademifesten:
(th) Dronningen ankommer, (tv) Else Marie
(th+tv) Bannere: "Bevar CDB"
(th+tv) Brian
------------------------------------------------------------------------------------
Gækkerne har forfattet følgende tekst til ministeren,
og billedkunstner Karoline H. Larsen har skrevet et vers:
Opfordring til en kvalificeret diskussion af
ændringerne i strukturerne omkring samtidens billedkunst
Alt for længe har unge billedkunstnere
og kunstarbejdere været sat til side når vigtige beslutninger
er blevet taget om deres fag og forhold. Det er slut. Vi vil fremover
høres når strukturer, der på afgørende
vis berører vores arbejdsbetingelser, skal ændres.
Lige nu er der to meget presserende sager på dagsordenen.
Hvis man ønsker sig en vital, stærk og betydningsfuld
dansk samtidskunst er begge yderst alvorlige, og deres konsekvenser
bør absolut ikke undervurderes. Det drejer sig om:
1) Omstruktureringen og sammenlægningen af Center for
Dansk Billedkunst, og dermed et effektivt dødsstød
til et netop spirende, ungt og internationalt kunstmiljø
herhjemme.
2) Momslovens definition af "kunst", som diskriminerer
visse
kunstneriske medier i forhold til andre, og dermed på radikal
vis kompromitterer samtidskunstens frihed.
Ad 1)
Kulturministeren foreslår at nedlægge det, der siden
1995 har eksisteret som "Center for Dansk Billedkunst"
(CDB) og at sammenlægge dets funktioner med andre kunstarters
råd og nævn, i et fælles-sekretariat; det såkaldte
"kunstsekretariat", der skal være for alle kunstarterne,
have færre fagspecialiserede medarbejdere og generelt koncentrere
magten i en grad som ikke er set herhjemme siden før 1954;
nemlig om 8 personer, heraf 6 udpeget direkte af ministeren.
Vi er imod denne magtkoncentration og centralisering; en
organisationsform der tidligere gang på gang har bevist sig
ude af stand til at arbejde bredt og tilgængeligt med den
unge billedkunst, men derimod på forbilledligvis synes at
fremme inkompetence, nepotisme, politisk fedteri, eksklusive aftaler
og generelt alt for meget burokrati.
Netop CDB har lige siden det startede i 1995 været et modsvar
mod disse tendenser, og er hurtigt blevet en success uden lige i
kraft af sin lille, flexible og manøvredygtige størrelse,
den korte og direkte vej til beslutningstagerne, den demokratiske,
gennemsigtige og tilgængelige struktur, og ikke mindst de
kunstfaglige medarbejderes professionalisme; deres højt kvalificerede
viden om og overblik over den hjemlige såvel som den internationale
kunstscene og dens dynamikker.
I modsætning til nogen som helst tidligere instituitonel konstruktion
i dansk kunsts historie har CDB netop ved hjælp af sin lille
størrelse og store ekspertise udmærket sig ved at kunne
agere strategisk præcist, målrettet og effektivt. Med
større kraft end nogensinde før er dansk billedkunst
i løbet af ganske få år brudt igennem internationalt,
og har i en grad uden fortilfælde fanget den internatonale
kunstoffentligtheds opmærksomhed.
Dette har særligt været til den unge samtidskunstscenes
fordel, idet de lokale hierarkier og den interne, nationale træghed
der kendetegner den meget lille kunstscene herhjemme, har for vane
helst ikke at tillade unge kunstnere at komme til orde. CDB har
altså i høj grad været med til at bryde vanetænkning
og gamle magtstrukturer, og har været en vigtig faktor i professionaliseringen
og ikke mindst internationaliseringen af
kunstscenen herhjemme, og dermed radikalt udvidet vores
arbejdsmuligheder.
- Vi vil gerne have en forklaring på, hvorfor disse fordele
? som er
CDB's og ung dansk kunsts stærkeste kort lige nu ? ikke bliver
fulgt op og bygget videre på, men derimod afmonteret?
- I lyset af CDB's relativt lille budget men enorme effekt, vil
vi have
svar på, hvordan kulturministeren forestiller sig at få
mere nytte af de samme ? eller færre - penge?
- Vi vil vide hvorfor vi ikke høres og vores erfaringer ikke
tages med i overvejelserne når disse strukturer laves om?
Ad 2)
Kulturministeren har foreslået at virksomheders indkøb
af kunst skal kunne trækkes fra i skat. Vi værdsætter
at man endeligt ? ligesom man meget længe har gjort hos vores
naboer Tyskland, England og Sverige ? ligestiller professionelle
kunstneres arbejde med andet professionelt arbejde i alle mulige
andre erhverv. Det var på tide.
I denne sammenhæng er det klart, at
der må stilles visse krav til den skattemæssige kategorisering
af "kunst", således at den ikke bliver misbrugt.
Men det er svært at se logikken i, at truslen om skattesnyd
automatisk fører til, at man arbejder med et kunstbegreb
der kunsthistorisk kan dateres tilbage begyndelsen af forrige århundrede,
nemlig jvf. Toldtariffen i momsloven, §69, stk. 4: Her tages
der forbehold for kunstværker, der er produceret ved hjælp
af "mekanisk eller fotomekanisk proces". Anden form for
reproducerbar kunst som f.eks. konceptuel, video eller digital kunst
er der slet ikke taget stilling til.
Er det mon nødvendigt her at påpege, at samtidskunst
netop handler om samtiden, tager udgangspunkt i samtiden, og derfor
arbejder med samtidens materialer og benytter samtidens medier?
Og er det mon nødvendigt at spørge om hvorvidt visse
medier - f.eks. en pensel eller en klump ler - og ikke andre, i
sig selv kan kvalificere kategorien "kunst", og dermed
afværge skattesnyd? Foto, video og digitale medier har allerede
i årtier været fuldt anerkendte og integrerede medier
i professionelle kunstneres arbejde.Man behøver blot at besøge
danske såvel som internationale gallerier, museer og aktionshuse
for at forvisse sig om dette.
Hvorfor ikke ? når nu man er i gang
med at opdatere dansk kunsts
præmisser fra noget der svarer til begyndelsen af forrige
århundrede, til noget der tilnærmelses er tidssvarende
? følge EU's 6. Momsdirektiv, der giver medlemslandene visse
valgmuligheder når kunstgenstande skal defineres? Her kan
man vælge netop at medtage video og fotografier, taget/udformet
af kunstnere, signeret og nummereret i et antal op til 30
eksemplarer.
- Vi vil vide, hvorfor visse medier
for-fordeles og andre diskrimineres, og hvorledes kulturministeren
har tænkt sig at opveje denne skævhed?
Vi ser frem til svar, der er gennemtænkte,
kvalificerede, ambitiøse og visionære - ligesom os.
Med venlig hilsen fra Unge danske samtidskunstnere
og kunstarbejdere
Karoline H. Larsen
har her haft gang i rimordbogen…
gæk gæk gæk
hvorfor lukker Brian CDB væk?
Og Brian si´r han har snakket med kunstnerne,
Og han har snakket med de gamle,
men ik´ de unge,
Og jeg ser at hans evne til at lytte,
så absolut har været i bytte
med finansministeriets krav om hurtig proces.
Og jeg spørger mig selv, hvorfor nu så vred i dag,
er Brian ikke blot ude på at vi kan tjene via eget fag,
og intentionen er fin
og tanken flot
men hvorfor så lukke CDB, som formidlede netop det så
godt?
Brian siger CDB består
fordi det til en embedsmand overgår.
Men kære Brian du,
en embedsmand kan være nok så klar
men at forkaste CDB´s erfaring siden 1995,
ja så er det lige før nogen bør kalde sig en
nar.
Kære Brian nu,
jeg ønsker en faglig debat
om hvorfor dit, og hvorfor dat
og ikke al det kortsigtede pjat.
Brian foreslår at købet af kunst skal kunne trækkes
fra,
og det virker flot,
og umiddelbart godt,
men det gælder ikke reproducerbare værker, som video
og foto.
Og så er den unge generation lige vidt,
og det er de etablerede som får gavn af ministerens skridt.
Brian si´r kunstnerne skal "forkæles" godt
men jeg er ung og vil ikke ha´ tørret snot!
mere:
www.kulturministeriet.dk
(se oversigten over presseklip fra debatten på Kulturministeriets
hjemmeside)
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)