kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser
kopenhagen.dk > alle artikler > 31. aug. 2000: Peter Land foromtale

Peter Land
Video og tegninger

Galleri Nicolai Wallner
Njalsgade 21, build. 15, 2300 København S
1. september - 7. oktober 2000

Peter Land er stadig mest kendt som videokunstner, men har i de senere år tillige gjort sig bemærket som tegner. Udstillingen i Galleri Nikolai Wallner viser foruden Lands seneste video ‘The Lake’1999 , en række tegninger med titlen ‘Copenhagen 11 December 1999’ - som viser bybilleder hvor tyngdekraften er ophævet så at huse, mennesker og biler flyver rundt, og er på vej til at gå i kredsløb. Peter Land ønsker hermed at udfordre beskuerens såvel som sin egen virkelighedsopfattelse.

I ‘The Lake’, kan vi opleve Peter Land som jæger – i klassisk jæger-outfit med haglbøsse og plusfours.
Det absurde sceneri i ‘The Lake’ består i al sin enkelthed i en jæger, som akkomponeret af Beethovens 6. symfoni kæmper sig vej igennem et stykke skov, går ombord i en båd og sejler ud på en lille sø og fortøjer båden til en pæl. Jægeren skyder hul i båden med sin bøsse, for med stoisk ro at sætter sig til rette i båden og gå ned med sit skib. Videoen slutter med jægerhatten flydende på vandoverfladen og romantisk fuglefløjt i skoven.

Peter Land siger selv om ‘The Lake’ at den behandler umuligheden af at forestille sig verden uden mennesket, eller blot forestille sig den uden sig selv som tilstedeværende individ. Peter Land: "Ideen om at verden vil fortsætte, også efter at jeg er død: en tanke som altid har forfærdet mig, men som jeg tror, jeg burde finde betrykkende."

Lands store gennembrud kom i 1994 med videoen ‘Peter Land the 5.th. of May, 1994’, hvor han sprang ud som selviscenesættende antihelt - i videoen danser han stang vissen til støvede bodega-slagere og slutter af med at udføre sit legendariske strip. Antihelte temaet har han efterfølgende gennemspillet i videoer som ‘Step Ladder Blues’, 1996 (Land forsøger forgæves at komme op på en stige for at male en væg), ‘Pink Space’, 1995(Hvor han som falleret entertainer forgæves forsøger at komme op på scenens barstol for at levere sin punchline), ‘The Cellist’, 1998 (Hvor han uden held forsøger sig som cellist og ender med at danse nøgen rundt med celloen) og senest i udstillingsaktuelle ‘The Lake’, som kan opleves i Galleri Nicolai Wallner fra d. 1.september.

All images courtesy Galleri Nicolai Wallner

Henrik Grundsted

Mere Peter Land:
http://www.nicolaiwallner.com/exhibitions/show.html

 

© 2000-2002 kopenhagen.dk. Det er tilladt at citere uddrag med kildeangivelse.
Al henvendelse:kopenhagen@kopenhagen.dk