Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!torsdag d. 09. februar 2012. 02:00
Kunststyrelsen 2112Statens Kunstraad 0212
Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > XS - SPECTA

Annoncer:

Det Fysnke Akademi
Gl. Holtegaard - showtime
Kunsthøjskolen Holbæk
Andersens 0212
Kunsthøjskolen Ærø

[14. september 2009]
Billedreportage
Camilla Thorup: Fugl i Hånd I, 2009. 13 x 17 cm. Akryl på lærred

XS - SPECTA

XS er en udstilling af malerier i extra small af fire kunstnere: Thordis Adalsteinsdottir, Xu Bacheng, Miho Sato og Camilla Thorup. Fælles for de fire kunstnere er, at deres værker rummer et narrativt element, men alligevel en fortælling som vi kun får enkelte brudstykker af.

Når Camilla Thorups figurer poserer i forskellige formationer, virker de som om de optræder i opstillede positurer til glæde for maleren. Alligevel synes de i deres fastfrosne blikke og opstillinger at rumme et insisterende og foruroligende fravær.

Malerierne af japanske Miho Sato har ligeledes en vekslen mellem tilstedeværelse og fravær. Hendes figurer er genkendelige og optræder i genkendelige situationer. Men billederne mangler kontekst og detaljer, og de fremstår således næsten som ensomme silhuetter.

Xu Bachengs malerier udfolder et drømmeagtigt fantasi-univers, hvor dyr og dukker ofte optræder i situationer, som virker lettere akavede eller unaturlige. Som når en kanin kører på en væltepeter, og billedet er som en flig af et mere barnligt univers eller en drøm.

Skønt de ofte fremtræder forslåede og ubehageligt til mode, holder Thordis Adalsteinsdottir både sine karakterer og publikum i en hårfin balance mellem det forfærdelige og det fredelige. Vi får ikke at vide, hvad der er sket med Adalsteinsdottirs figurer, men omstændighederne i øjeblikket er lagt frem.

Udstillingen med disse fire kunstneres malerier bliver med de små formater til en perlerække af fortættede scenerier.

Foto:SPECTA
Thordis Adalsteinsdottir (IS), Xu Bacheng (CN), Camilla Thorup, Miha Sato (JP)
XS
15. august - 19. september 2009
Specta
Peder Skrams Gade 13, 1054 København K
web site:www.specta.dk
Tirsdag-fredag 12-17.30, lørdag 11-14


Thordis Adalsteinsdottir: Kitty Puss, 2009. 35,5 x 35,5 cm. Akryl på lærred


Thordis Adalsteinsdottir: Pleasant View Farm, 2009. 30,5 x 30,5 cm. Akryl på lærred




Xu Bacheng: UT (# 1), 2009. 21 x 14,8 cm. akryl på træ


Xu Bacheng: UT (# 9), 2009. 21 x 14,8 cm. akryl på træ


Xu Bacheng: UT (# 15), 2009. 21 x 14,8 cm. akryl på træ




Camilla Thorup: Kongestol, 2009. 40 x 25 cm. akryl på lærred


Camilla Thorup: Balance, 2009. 28 x 18 cm. akryl på lærred


Camilla Thorup: To på Tre, 2009. 54 x 35 cm. akryl på lærred




Camilla Thorup: Fugl i Hånd I, 2009. 13 x 17 cm. akryl på lærred




Miha Sato: Wind, 2009. 31,5 x 28 cm. akryl på træ


Miha Sato: Tennis Player, 2008. 51 x 38 cm. akryl på træ



Related:

fra kopenhagen.dk:

[24. marts 2010]
[23. januar 2009]
[22. december 2008]
[15. juni 2008]
[30. december 2007]
[13. august 2006]
[10. december 2005]
[19. maj 2005]


 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA