| |||||||
| |||||||
|
|||||||
|
|
|||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > The Mask - Galerie Mikael Andersen | |||||||
Annoncer: | [16. december 2009] Billedreportage ![]() Installationsview The Mask - Galerie Mikael AndersenMasken er en årtusinder gammel artefakt, der overalt i verden har tjent både religiøse, praktiske og teatralske formål. Selvom masken i konkret forstand spiller en mindre rolle i vores moderne samfund i dag, har den med sin kobling til idenititet, det spektakulære og rituelle på ingen måde mistet sin fascinationskraft. Og lige nu kan man på gruppeudstillingen The Mask på Galerie Mikael Andersen opleve 10 kunstneres undersøgelser af maskens mange betydninger. Mens Søren Assenholt og Sonja Ferlov Mancoba på hver sin måde tematiserer maskens overgangsfunktion i relation til den afrikanske kultur, fabulerer Andreas Hofer over en futuristisk verden beboet af maskerede superhelte. I den rituelle ende finder man også Christian Andersens fotografi af en art dødsmaske, som han selv har lagt ansigt til. Men også maskens permanente limbo-tilstand mellem overflade og dybde, mellem artificiel og autentisk i forhold til identitet bliver belyst. Ikke mindst i værket af Claude Cahun, der åbner op for det eksistentielle spørgsmål om, hvorvidt vores væren og tilværelsen ikke bare er en stor maskerade. Søren Assenholt, Christina Hamre, Ida Kvetny, Sonja Ferlov Mancoba, Rolf Nowotny, Claude Cahun (FR), Ben Cottrell (US), Daniel Jensen The Mask 05. december - 09. januar 2010 Galerie Mikael Andersen Bredgade 63, 1260 København K web site:www.mikaelandersen.com Tirsdag-fredag 12-18, lørdag 11-15 | Related:fra kopenhagen.dk: [03. februar 2012] [27. december 2011] [08. juni 2011] [01. december 2010] [06. oktober 2010] [27. september 2010] [06. september 2010] [18. juli 2010] [16. juni 2010] [16. juni 2010] [13. april 2010] [24. marts 2010] [22. februar 2010] [13. februar 2010] [09. oktober 2009] [07. oktober 2009] [21. september 2009] [17. juni 2009] [27. maj 2009] [10. marts 2009] [11. februar 2009] [14. januar 2009] [03. december 2008] [10. juni 2008] [31. oktober 2007] [23. oktober 2007] [10. oktober 2007] [20. juni 2007] [07. august 2006] [06. august 2006] [19. april 2006] [10. april 2006] [07. marts 2006] [07. juni 2005] [05. maj 2005] fra www: | |||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | |||||||