Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!fredag d. 10. februar 2012. 20:59
Kunststyrelsen 2112Statens Kunstraad 0212
Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Skulptur Projekte Münster 07

Annoncer:

Kunsthøjskolen Holbæk
Andersens 0212
Gl. Holtegaard - showtime
Kunstnernes Påskeudstilling 2012
Kunsthøjskolen Ærø
Det Fysnke Akademi

[11. juli 2007]
Billedreportage
Skulptur Projekte Münster 2007, Pressekonference.

Skulptur Projekte Münster 07

Skulptur Projekte Münster (SPM), der er en del af The Grand Tour og denne sommers hektiske europæiske kunstprogram, åbnede for sluserne af kunst i det offentlige rum to dage efter åbningen af Documenta i Kassel. Hver gang har Kasper König kurateret og i år har denne kunstens sværvægter fået hjælp af kuratorerne Brigitte Franzen og Carina Plath.
Tekst: Mathias Kryger Hansen
Foto:Anne Mikél Jensen
Pawel Althamer (PL), Michael Asher (US), Nairy Baghramian (IR), Guy Ben-Ner (IL), Guillaume Bijl (BE), Martin Boyce (GB), Jeremy Deller (GB), Michael Elmgreen & Ingar Dragset, Hans-Peter Feldmann (DE), Dora Garcia (ES), Isa Genzken (DE), Dominique Gonzalez-Foerster (FR), Tue Greenfort, David Hammons (US), Valérie Jouve (FR), Mike Kelley (US), Suchan Kinoshita (JP), Marko Lehanka (DE), Gustav Metzger (DE), Eva Meyer & Eran Schaerf (DE), Deimantas Narkevicius (LT), Bruce Nauman (US), Maria Pask (NL), Manfred Pernice (DE), Susan Phillipsz (GB), Martha Rosler (US), Thomas Schütte (DE), Andreas Siekmann (DE), Rosemarie Trockel (DE), Silke Wagner (DE), Mark Wallinger (GB), Clemens von Wedemeyer (DE), Annette Wehrmann (DE), Pae White (US)
Skulptur Projekte Münster 07
15. juni - 30. september 2007
Münster


Martin Boyce: We are still and reflective, 2007.


Placeret der hvor en zoologisk have en gang lå, har Boyce lavet en horisontal arkitektonisk/skulpturel parafrase over Jan og Joel Martels beton-træer fra 1925. I mønstret fremkommer bogstaverne, der samlet udgør værkets titel.

 



Jeremy Deller: Speak to the earth and it will tell you, 2007.


Jeremy Deller: Speak to the earth and it will tell you, 2007.


Med udgangspunkt i en interesse for kulturelle identiteters udspring og karakteristika og med afsæt i research placerer Deller sig i et Kolonihave-kompleks. Han har bedt kolonihavens indbyggere om at føre dagbog og disse optegnelser vil blive samlet og omdannet til et arkiv, der vil blive præsenteret i 2017.



Michael Elmgreen & Ingar Dragset: Drama Queens, 2007.


Michael Elmgreen & Ingar Dragset: Drama Queens, 2007.


Michael Elmgreen & Ingar Dragset: Drama Queens, 2007.


Michael Elmgreen & Ingar Dragset: Drama Queens, 2007.


Syv ikoniske skulpturer fra kunstens historie optræder for øjnene af de forundrede beskuere, der har taget plads i Städtische Bühnen Münster. Et drama uden skuespillere, men med fjernstyrede superstar-skulpturer komplette med accenter og kunstværks-neuroser.

 



Michael Asher: Caravan, 2007.


Michael Asher: Caravan, 2007.


Asher er interesseret i forskydninger og omrokeringer af vores automatiserede forestillinger om systemer og orden. En campingvogn placeres et sted i byen – ude af sin kontekst. Vognen flyttes til et nyt sted hver uge under hele udstillingsperioden. Caravan vistes første gang i 1977 og har været med på alle fire Skulptur Projekte-udstillinger.



Nairy Baghramian: Entre'acte, 2007.


Nairy Baghramian: Entre'acte, 2007.



Placeret på en parkeringsplads står denne metal, plastic, beton og spejl-konstruktion som en foldeskærm, der opdeler rummet og gør ansatser til en problematisering af den minimale skulptur som ornament.

 



Pawel Althamer: Path, 2007.


En sti fra Aasee til Haus Bakenfeld. Et af projektets mindre synlige værker, men ikke desto mindre poetisk og rørende.



Guy Ben-Ner: I'd give it to you if I could, but I borrowed it, 2007.


Guy Ben-Ner: I'd give it to you if I could, but I borrowed it, 2007.


Tre fitnes-cykler installeret i et skattekontor. Cyklerne er forbundet til hver sin plasma-skærm, der afspiller en poetisk cykel-kunst-slap-stick-film i takt med at beskueren træder i pedalerne.


Guillaume Bijl: Archaeological Site(A Sorry Installation), 2007.


Guillaume Bijl: Archaeological Site(A Sorry Installation), 2007.



En fiktiv arkæologisk udgravning af en katolsk kirke i udkanten af Münster iscenesat som turistattraktion.

 



Hans-Peter Feldmann: WC-anlage am Domplatz, 2007.


Hans-Peter Feldmann: WC-anlage am Domplatz, 2007.



Et re-design af de offentlige toiletter på byens centrale plads. Renovationen trækker på design-konventioner fra luksus-hoteller og bringer toiletterne ud af efterkrigstidens dystre ramme.

 



Isa Genzken: Untitled, 2007.


Isa Genzken: Untitled, 2007.


Det er tredje gang Genzken er repræsenteret i Münster. Denne gang på pladsen foran Frauenkirche. 12 skulpturer samplet af kitchet materiale med små dukker som værkernes clous går i dialog med kirken og det religiøse rum og danner fortællinger om barnet, der skal beskyttes og passes på.



Dominique Gonzalez-Foerster: Roman de Münster, 2007.


Dominique Gonzalez-Foerster: Roman de Münster, 2007.



I skalaforholdet 1:4 har Gonzales-Foerster reproduceret en række projekter fra tidligere års og dette års Skulptur Projekte. Disse er placeret i et miniput skulpturlandskab i parken langs byens promenade og peger på byens egen konstruerethed og på skulpturprojektets konstruerethed i særdeleshed.

 



Tue Greenfort: Diffuse Einträge, 2007.


Tue Greenfort: Diffuse Einträge, 2007.



En spejlblank gyllespreder placeret ved den kunstigt anlagte Aasee udgør et biokemisk springvand, der har de biologiske vandforhold og det omkringliggende agerbrug som udgangspunkt og kontekst.



Valérie Jouve: Münsterlands, 2007.


Valérie Jouve: Münsterlands, 2007.



En video, der følger en række personers gang rundt i forskellige mere eller mindre udgrænsede områder af byen bliver vist i en gangtunnel med installerede biografsæder.


Mike Kelley: Petting Zoo, 2007.


Mike Kelley: Petting Zoo, 2007.



Den bibelske historie om Sodoma og Gomorra og om Lot og i særdeleshed om dennes hustru, der bliver til en saltstøtte idet hun vender sig om, er det mystiske udgangspunkt for Kelleys værk. Værket er en stor børne-zoo med bondegårdens dyr, der ifølge legenden slikker på saltstøtten. En saltstøtte med kvindedlige former er placeret i laden og videoprojektioner af naturfænomener opkaldt efter Lots hustru vises til dyrene og til de beskuende mennekser, der vover sig ind i installlationens pløre.



Suchan Kinoshita: Chinese Whispers, 2007.



Sproget er centralt for Kinoshitas værk, der er installeret som et meditativt pauserum i byen. ”Chinese Whispers” er navnet på den hviskeleg hvor ordene går fra person til person og ændrer betydning.

 



Marko Lehanka: Blume für Münster, 2007.


En sær blomst af knækkede surfboards står midt i den restorativt nostalgiske bymidte. Blomstens center er en plasmaskærm med sætninger der udgør en flydende fortælling, genereret af de forbipasserendes bevægelser og af vejrforholdene.

 



Bruce Nauman: Square Depression, 2007.


En pyramide med målene 25 x 25 meter er placeret foran Münsters universitets naturvidenskabsfakultet. Det særlige ved pyramiden er at den går nedad og går 2,3 meter under jorden. Skulpturen var oprindeligt udtænkt til det første Skulptur Projekte i 1977 men er først realiseret i år.



Maria Pask: Beautiful City, 2007.


Maria Pask: Beautiful City, 2007.



Pasks projekt tager sit udspring i en sang fra musicalen ”Godspell” om opbygningen af en by uden sten og mørtel. Fortolkningen er en teltplads hvor alle inviteres til at slå lejr. En teltpavillon med skiftende foredrag af religiøse ledere og filosoffer og med gratis kaffe er ”Beautiful City’s” sociale omdrejningspunkt.



Manfred Pernice: D & F. Anlage - Y.E.S(Ü), 2007.


Manfred Pernice: D & F. Anlage - Y.E.S(Ü), 2007.



Pernices pavillon kobler stedet Engelenchanze og et mandeherberg på York-Ring – Det første sted et ”ægte” skultptur site og det andet et non site for de fleste af os. Pavillonen består af forflyttede elementer af eksisterende arkitektur, der i sammensætningen danner ny betydning og plads for ny socialitet.

 



Susan Phillipsz: The Lost Reflection, 2007.


Susan Phillipsz: The Lost Reflection, 2007.



Philips’ lydværk, der er placeret under broen over den kunstige Aasee og hvis lyd kommer fra fire højtalere placeret parvis på begge sider af vandet, tager sit musikalske udgangspunkt i Jacques Offenbachs opera ”The Tales of Hoffmann”. Sangen er en duet mellem den kvindelige protagonist Giulietta og dennes spejlbillede. Philipsz synger begge stemmer, der synes at kalde på hinanden over vandet.

 



Martha Rosler: Unsettling the Fragments, 2007.


Martha Rosler: Unsettling the Fragments, 2007.


Martha Rosler: Unsettling the Fragments, 2007.


Martha Rosler: Unsettling the Fragments, 2007.



Tysklands nutid og fortid flettes sammen i Rosler værk. Med udgangspunkt i Münsters stærke militær-tradition placerer hun bl.a. ørne-ornamenter på pæle foran kølige nyklassistiske bygninger, der nu huser business og shoppingmalls.

 



Thomas Schütte: Modell für ein Museum, 2007.



Shchütte har på dramatisk og provokerende vis helt konkret overtaget Harsewinkelplatz’ allerede eksisterende vandskulptur. Plexiglaskonstruktionen, der indkapsler vandskulpturen er den overdimensionerede sokkel for værkets egentlige element: Den orange model for et monumentalt museum, der i Schüttes værk bliver til et magtsymbol på storbyernes kulturelle og kapitalistiske positionering.



Andreas Siekmann: Trickle down. Public Space in the era of its privatization, 2007.


Andreas Siekmann: Trickle down. Public Space in the era of its privatization, 2007.


Andreas Siekmann: Trickle down. Public Space in the era of its privatization, 2007.



Med sin dyre-ornamenterede container og en kugle skabt af itu-sprængte bemalede plexiglas kræ sender Siekmann en kritisk hilsen til de sponsor-støttede kunstprojekter, der rejser jorden rundt - og samtidig sætter han spørgsmålstegn ved kunsten i det såkaldt frie offentlige rum.



Rosemarie Trockel: Less Sauvage than Others, 2007.


Rosemarie Trockel: Less Sauvage than Others, 2007.


Trockel problematiserer den autonome modernistiske skulptur i en apropriering af denne type offentlighedskunsts formsprog, blot i et materiale, der vokser og ændrer sig. Taksbuskene er placeret således at en sprække efterlader et kig til Aasee og på arkitekturen på den anden side af søen og dette greb vækker mindelser om en nøje planlagt Barok-have med dennes mise-én-scenes.



Silke Wagner: Münster Geschichte von unter, 2007.



Wagners to-delte projekt omhandler magtfordedlingenn i samfundet og ikke mindstt thistorieskrivningens processer. Dels består værket af en 3,4 meter høj bentonskulptur, der forestiller den anti-fascistiske friheedskæmper Paul Wulf og som er udformet som en reklamesøjle, der informerer om det counter-historiske UWZ-Archiv og dette arkivs nye digitaliserede format på hjemmesiden www.uwz-archiv.de.



Mark Wallinger: Zone, 2007.


Mark Wallinger: Zone, 2007.



Er man inde eller ude af zonen? Hører man til indenfor eller udenfor zonen? Vil man hellere være på den anden side? Wallinger problematiserer geografiens grænser via sin fiske-snor, der er spændt rundt i en 4,8 km cirkel omkring byen. Centrum befinder i et trafikeret gadekryds ved siden Skulptur-Projektes hovedkontor, mens snoren selv er spændt fast på lygtepæle, træer og huse, således at den indkredser bymidten med sin usynlige tilstedeværelse.



Clemens von Wedemeyer: Von Gegenüber, 2007.


Clemens von Wedemeyer: Von Gegenüber, 2007.


Filmlærredet problematiserer biografens semi-offentlige rum ved at vise byen udenfor biografens mørke; mennesker passerer, de ser uanfægtet ind i kameraet og man kan hører dem trække vejret. von Wedemeyer har indtaget en nedlagt biograf og åbnet den op uden at ændre det originale interiør.

 



Annette Wehrmann: Aaspa - Rest & Relaxation at the Lake, 2007.


Annette Wehrmann: Aaspa - Rest & Relaxation at the Lake, 2007.



Wehrmann tager udgangspunkt i tyske velstandsbyers kurbadstraditioner og skaber byggegrunden for det fiktive Aaspa. Med pittoresk vue over Aa-søen står gravkøer og knejser bag sikkerhedshegn, mens store byggeri-skilte på naivistisk vis illustrerer det imaginære spa.



Pae White: my-fi, 2007.


Pae White: my-fi, 2007.



Café Kleinmann, der ligger i det genopbyggede Prinzipalmarkt er kendt for sine ekvilibriske marcipanfigurer. White har taget udgangspunkt i denne marcipan-kunst og skabt det hun kalder "Northeast L.A. Marzapanarama" - et udstyrsstykke af marcipan-pitas, tacos og de vogne, der i Los Angeles sælger mexicansk mad døgnet rundt. Således opstår der et sødt etno-clash på gågaden.



Mike Meiré: The Farm Project, 2007.


Mike Meiré: The Farm Project, 2007.


Mike Meiré: The Farm Project, 2007.


Det aldeles tjekkede VIP-pressearrangement The Farm Project skabt af art director og designer Mike Meiré med levende, udstoppede og spiselige dyr i skøn iscenesættelse på frilandsmuseet.



Donald Judd: Untitled, 1997.




Ilya Kabakov: Looking up. Reading the Words.., 1997.




Thomas Schütte: Cherrycolumn, 1987.




Jorge Pardo: Pier, 1997.



Fire værker fra tidligere Skulptur Projekte Münster.


Related:

fra kopenhagen.dk:

[21. juli 2010]
[30. juni 2010]
[16. marts 2010]
[02. december 2009]
[24. november 2009]
[11. november 2009]
[17. juni 2009]
[13. juni 2009]
[06. juni 2009]
[05. juni 2009]
[20. april 2009]
[31. marts 2009]
[25. marts 2009]
[11. marts 2009]
[02. december 2008]
[05. november 2008]
[27. oktober 2008]
[14. oktober 2008]
[27. september 2008]
[04. september 2008]
[12. august 2008]
[28. juli 2008]
[09. juli 2008]
[05. juni 2008]
[28. januar 2008]
[19. december 2007]
[01. august 2007]
[11. juli 2007]
[27. juni 2007]
[16. juni 2007]
[14. juni 2007]
[12. juni 2007]
[20. marts 2007]
[07. februar 2007]
[11. oktober 2006]
[09. oktober 2006]
[03. oktober 2006]
[29. september 2006]
[02. august 2006]
[10. juli 2006]
[03. juli 2006]
[30. april 2006]
[25. april 2006]
[02. oktober 2003]
[19. september 2002]
[27. september 2001]

fra www:

[09. november 2005]

 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA