| ||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Sid Ned! - Samtidskunst på Mimersgade | ||||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [30. august 2006] Billedreportage ![]() Sid Ned! i Mimersgade Sid Ned! - Samtidskunst på MimersgadeSid ned! er en stedsspecifik kunstudstilling bestående af seks offentlige kunstprojekter på Mimersgade, ydre Nørrebro. Kvarteret omkring Mimersgade står overfor en omfattende områdefornyelse og forandring. Så hvad skal der ske? Hvor og hvordan skal fornyelsen sættes ind? Til hvem? Og hvorfor? Sid ned! fungerer som en række alternative og midlertidige byfornyelser og indlæg i debatten om, hvad vi kan og vil med vores fælles rum. Men først og fremmest handler Sid ned! om mødet med en gade og et af Københavns mest multikulturelle og socialt belastede kvarterer. Om mødet med et ufrivilligt publikum af forbipasserende og lokale beboere.
Sid ned! handler om at synliggøre og aktivere et forholdsvist anonymt område og dets beboere, som på forskellige måder vil blive inddraget i værkerne. For hvad er det, der kendetegner Mimersgade? Og hvordan ændrer og udfordrer man folks opfattelse af et kvarter? Jeppe Hein, J&K, Kenneth Balfelt, Parfyme, Sonja Lillebæk Christensen og Superflex deltager alle med værker, der er med til at iscenesætte konflikter, møder og udvekslinger på og omkring Mimersgade. På meget forskellig vis interagerer værkerne med området og dets beboere. En lokal shuttle bus, ti (a)sociale bænke, en videoinstallation om naboer, et udvekslingsprojekt mellem psykisk syge og unge indvandrere, et neonskilt og et bakkelandskab vil på hver sin måde forvandle Mimersgade på Nørrebro til et sted, hvor man måske stopper op, slår sig ned, undrer sig og har noget at tale om. Sid Ned!, kurateret af Christian Skovbjerg Jensen præsenterer: J&K: Babylon Shuttle Bus. En skulptur på hjul tilbyder gratis offentlig transport indenfor Mimersgadekvarteret. Kører fem timer dagligt onsdag-søndag. Jeppe Hein: Modificerede sociale bænke. Ti skulpturelle versioner af samme bænk placeret langs Mimersgade. Parfyme: Bakkelandskab. Et bakkelandskab opbygget af træ og filt over en periode på 3 uger. Kenneth A. Balfelt: Café Heimdal. Et møde mellem to grupper, der normalt ikke ses. Café Heimdal og elever fra HGO laver et fælles projekt på bodegaen. Sonja Lillebæk Christensen: Forestillingen om naboerne: Illusion og mareridt. Videoinstallation i skurvogn der udfordrer vore forestillinger og fordomme om naboerne. Åben onsdag-søndag, se tider på skurvognen. Superflex: Mjølnerparken. Et stort neonskilt der peger på Mjølnerparken. Der er i udstillingsperioden arrangeret rundvisninger foretaget af kunstnerne. Alle rundvisninger begynder ved kunstnerens værker (Jeppe Hein ved hjørnet af Mimersgade og Thorsgade): Fredag d. 1. september: Jeppe Hein Torsdag d. 7. september: Parfume Lørdag d. 9. september: Sonja Lillebæk Christensen Torsdag d. 14. september: J&K Onsdag d. 20. september: Kenneth A. Balfelt Lørdag d. 23. september: Superflex Foto:Torben Zenth Jeppe Hein, J&K (Kristine Agergaard & Janne Schäfer), Kenneth A. Balfelt, Parfyme, Sonja Lillebæk Christensen, Superflex Sid ned! Samtidskunst på Mimersgade 28. august - 29. september 2006 Heimdalsgade Overbygningsskole Heimdalsgade 29-33, 2200 København N web site:www.publik.dk
| Related:fra kopenhagen.dk: [09. november 2011] [10. maj 2011] [22. september 2010] [28. juli 2010] [25. juli 2010] [29. maj 2010] [13. april 2010] [24. marts 2010] [10. marts 2010] [25. november 2009] [24. november 2009] [03. november 2009] [04. august 2009] [21. juli 2009] [18. juni 2009] [10. juni 2009] [25. marts 2009] [17. februar 2009] [23. januar 2009] [21. januar 2009] [15. december 2008] [30. oktober 2008] [30. september 2008] [04. september 2008] [19. august 2008] [25. februar 2008] [13. februar 2008] [03. februar 2008] [30. december 2007] [10. oktober 2007] [12. september 2007] [30. juli 2007] [17. juli 2007] [16. juli 2007] [10. juli 2007] [26. juni 2007] [16. juni 2007] [22. januar 2007] [12. december 2006] [18. oktober 2006] [11. juli 2006] [04. juli 2006] [26. juni 2006] [18. juni 2006] [17. juni 2006] [16. juni 2006] [15. juni 2006] [15. juni 2006] [15. juni 2006] [15. juni 2006] [14. juni 2006] [14. juni 2006] [18. april 2006] [15. marts 2006] [22. februar 2006] [10. januar 2006] [16. november 2005] [06. september 2005] [05. juli 2005] [30. juni 2005] [15. maj 2005] [16. april 2005] [28. marts 2005] [15. maj 2003] [26. juni 2002] fra www: | ||||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||||||||||