Mistanker på Galleri Ægidius, installationsview.

Fra pressemeddelelsen:
I Rasmus Lütkens billeder er maleri i høj grad til stede. Hans billeder tager afsæt i ting, der omdannes gennem blanding af et fortællende – og konkret abstrakt maleri. Blandingen bliver til på en konstrueret mdf-plade, hvor en tilsætning af opkog fra Nintendos orange dobbeltdækker spil Donky Kong, Hieronimus Bosch og et nedkog af Ellsworth Kelly - syder i David Hochney tilsat Southpark. Når vi ser Rasmus Lütkens billeder, skal vi derfor forestille os en Pieter Brueghel radering nedkogt til benet, tilsat et køligt 2D univers og opkogt med farve, penselstrøg og taktilitet.

Ud over det arkitektoniske, herunder bl.a. rumlighed, volume, stoflighed, lys og skygge, interesserer Per Ahlmann sig for skulpturen som erkendelsesredskab. Med en abstrakt indgangsvinkel tilstræber han at “portrættere” problemstillinger eller fænomener, som han er optaget af. Men da Per Ahlmann ikke ønsker at være direkte illustrerende, forsøger han at etablere en fornemmelse af integreret bevidsthed - aflejret i værket som gestaltede antydninger og henvisninger til det “tema,” som skulpturen forholder sig til i udgangspunktet. Per Ahlmann kombinerer altså håndens arbejde med en søgen efter indsigt og håber i forlængelse deraf på en udveksling af associationer med beskueren.

Lisbeth Eugenie Christensen er optaget af den portugisiske billedhugger Rui Chafes, fordi han skaber fysiske væsener, der hænger eller står i deres egen dekadente verden, på en måde lidt anonyme, men samtidig også meget suggestive. Lisbeth Eugenie Christensen er tiltrukket af den verden, som Chafes tegner via sine skulpturer. I hans værker finder hun en følsomhed koblet med sensualitet, på trods af, eller måske lige netop fordi, de fleste af værkerne er udført i tungt jern. Der antydes kun lige netop fænomener som eksempelvis nydelse og smerte. Inspireret af overstående og kombineret med greb som efterligner et historisk set feminint univers, som det disciplinerende sting (broderiet) og udstyrssyning forsøger Lisbeth Eugenie Christensen at fremelske udspændte transparente rum på lærredet, som står og balancerer på kanten af det æstetiske formfuldendte, men altid med en indbygget modhage, en kløft, en knivsæg, en chance for at miste balancen! Det er samtidig også en kontinuerlig arbejdsmæssig problematik, som hun har taget op som et emne. Tilstanden som handler om at være i tvivl, usikker, i ubalance og det irrationelle osv.

08. marts - 09. april 2009

Østergade 2, 8900 Randers

web site:www.galleri-aegidius.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 10-14