Udstillingens opbygning

MAND II havde et ønske om at ’underlægge’ sig en psykolog og gennem fælles psykologsamtaler at ’få udarbejdet en fælles 5. profil’. Deres intention var blandt andet at undersøge, om en sådan profil ville kunne føje noget nyt til ’det mandige’ eller tydeliggøre nogle fordomme om mænd. De ville gerne have et forum, hvor de kunne få lov til lege med, samt undersøge hvordan deres egen maskulinitet egentlig tager sig ud. Betydningscentrum for samtalen skulle således, snarere end den enkelte mands intrapsykiske konstitution og egenskaber, være fænomenet mand, oplevet af fire mænd. Da vi først mødtes, blev det klart, at deres projekt også har et vist ballistisk sigte. Som de formulerede det ”Det er som om, at man(d) i ligestillingens navn skal gemme sin maskulinitet. Det er ingen grund til. Der skal da være forskel på de to køn, og det er der også. Vi tør godt stå frem, som de mænd vi er”. MAND II frembragte det synspunkt, at feminisme og metroseksualitet undertiden overskygger kønsrollen mand, dens betydning og udtryk. En oplevet kondition, de i rigt mål forsøgte at udbedre. Således var den første fælles profil, der blev konstrueret, et groft testosteronpumpende konglomerat af en firskåren, behåret, brøleagtig neandertalermand. Aggressiv, udfarende, konstant liderlig, med stålsat vilje og anselig skabertrang. Fordomme om mand og maskulinitet blev udfoldet i rigt mål, og selv MAND II fik åndenød over stereotypiseringens omfang. Der var for meget mand. Erkendelser og ilttilførsel bragte samtalen nye steder hen, og i takt med at det artificielle ved øvelsen trængte i baggrunden, fik de fortættede udsagn langt flere nuancer. Det ledte frem til konstruktionen af en ny fælles mand, sammensat ud fra kvaliteter, en mand ifølge MAND II allerhelst skulle have, for at kunne begå sig som mand i deres egne kontekster. Denne fælles profil havde indlevelse og empati, masser af integritet, intelligens, evne til at tale for sig og kunne forsvare sig selv fysisk, glæde, lyst i bred forstand, samt humor og selvironi. MAND II kaldte denne profil ”en utopimand, man kunne score en del fisse på”, og afskrev den efterfølgende, som en alt for pæn og nydelig konstruktion, som for lidt mand. Vi forlod forsøgene på at afgrænse og udkrystallisere og talte herefter mest om betydning. Herunder betydningen af, at kunne navigere i et vidt spektrum af mulige manderoller - ”man flexer ud og ind af rollerne – nogle dage kan man være mere mand end andre”. Mand II var enige om, at det at udstille noget omkring maskulinitet er potent. Deres fællesudstillinger er med til at facilitere og udvikle både deres maskulinitet og deres indbyrdes relationer. De fremhævede, at netop det faktum, at ’mand’ er genstand for undersøgelse, har betydet, at de er kommet til at kende hinanden langt bedre, og føle en større samhørighed, end hvis tematikken havde været en anden. Den gensidige kunstneriske respekt for hinanden er udvidet med en udtalt solidaritets- og broderskabsfølelse. MAND II fik altså næret deres egen mandighed – og nye sider af den. For os andre er der, nyt eller ej, noget seværdigt under solen. Der er en mand, der har fravalgt at positionere sig indenfor et vandkæmmet, regelret AP-Møller segment, og i stedet har fundet potens i at foretage et valg om en kunstnerisk karriere. En mand, der finder det ynkeligt, når et plasticvrag af en campingvogn i indkørslen bliver til et fallossymbol, og som finder initiativ og det at bruge kærestens trusser, mere virilt end trailere. En mand, der, modsat naturloven, ikke tænder på at udføre hjemmets håndsværksmæssige gerninger og gør op med en forventning om at skulle være ferm med en stiksav. En mand, der er villig til at tage kampe om, hvad og hvordan der skal være i hjemmet – i forhold til indretning og måder at strukturere hverdagen på. En mand, der undertiden er tynget af en følelse af per se at skulle være den, der tager ansvar og angiver retning. En mand, der bestemt er bevidst om, at krop og klæder skaber folk, men som samtidig, ud fra et pragmatisk fravalg, ikke vier den slags al for megen tid. En mand, der - forespurgt hvilke privilegier, der er ved at være mand - frembyder verdens længste tavshed og svarer ”Den er sgu svær. Jeg kommer til at tænke på det at prutte”. En mand, der synes, sårbarhed i uforløst form giver forkrampethed, men også er noget vanskeligt noget at få hul på. En mand, der har pigtrådsparader at frembyde og som kan puste sig op, når sårbarheden skal have lov til at forblive gedulgt. En mand, der synes, det er feminint, men dog vigtigt, at kunne bede om omsorg og nærvær. En mand, der påberåber sig retten til at rode og råde. Og som bliver rolig af, at nogen rører ved hans pik. Mand II – I ved, hvor vi bor! Vi ved så, hvordan I bor, og ikke mindst (lidt om): Hvad der bor i og i mellem jer. Thanks for sharing.

21. april - 26. maj 2007

Sølvgade 26 K, 1307 København K

web site:www.bie-vadstrup.com

Tirsdag-fredag 13-17, lørdag 11-15