| ||||||||||||||
| ||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Jonas Pihl - Portalen | ||||||||||||||
Annoncer: | [15. april 2010] Billedreportage ![]() Jonas Pihl: Interstellar Rollercoaster, 2010. Installationsview. Jonas Pihl - PortalenEn hærskare af mønstre og monstre invaderer i øjeblikket de hvide vægge i Portalens Galleri. Med sine kalejdoskopiske og kulørte værker skævvrider den unge billedkunstner Jonas Pihl vores generelle opfattelse af virkelighed og logik. På det rå lærred videreudvikler han fabulerende rum, der har rødder i hans egen barndoms legesyge fantasiunivers. Med skift imellem hurtige frivole strejf og strengt kontrollerede penselstrøg, understreger Pihl maleriets tidslige dimensioner, mens vekslen mellem det figurative og det abstrakte giver billederne en dynamisk ”urenhed”. Værkerne formidler det eksplosive møde mellem kaos og kosmos, og kunstneren beskriver også selv sit projekt som en undersøgelse af balancen mellem det underspillede og det overdrevne. Myriader af figurationer genspejler hinanden i det uendelige, mens de hvide flader fremstår som næsten uberørte. I Pihls flydende universer udstrækkes farve og form til bristepunktet – ofte med fare for at flyde over. Jonas Pihl (f. 1978) dimitterede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2008. I 2009 åbnede han sin første internationale soloudstilling på Black & White Gallery, Chelsea, New York, som han i dag er fast tilknytet. Foto:Jonas Pihl Jonas Pihl Interstellar Rollercoaster 18. april - 30. maj 2010 Portalen Portalen, Portalen 1, 2670 Greve web site:www.portalen.dk Tirsdag-fredag 14-17, lørdag 13-17, søndag 11-15
| Related:fra kopenhagen.dk: [22. november 2010] [06. september 2010] [09. oktober 2009] [02. marts 2009] [15. juni 2008] [18. juli 2007] [27. februar 2007] [27. februar 2007] [08. maj 2006] [23. januar 2006] fra www: [13. april 2010] | ||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||