| |||||||
| |||||||
|
|||||||
|
|
|||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Billeder > Jonas Hvid Søndergaard - bendixen contemporary art | |||||||
Annoncer: | [01. december 2008] Billedreportage ![]() Jonas Hvid Søndergaard: Gate på bendixen contemporary art Jonas Hvid Søndergaard - bendixen contemporary artFra pressemeddelelsen:
Jonas Hvid Søndergaard er kendt for sine præcise konfrontationer mellem abstraktionens vokabular og vores omgivelsers former. Stiger, altaner og mure er således kærligt blevet transformeret til abstrakte strukturer på Hvids lærreder. Samtidig er Hvid kendt for sine kompositioner af abstrakte former til apokalyptiske scenarier, hvor hvirvelvinde trækker os ind i mareridtets kaotiske univers. Med denne, sin anden soloudstilling på bendixen contemporary art, udvider Hvid sit maleris udtryk. De præcise abstrakte fortolkninger af vores omgivelser får en større grad af kompleksitet da Hvid på udstillingen tilføjer nye motiver til sit univers, som f.eks. sit orange stilladsmaleri. Malerierne med de mere kaotiske scenarier understøttes til gengæld af et friere udtryk med lavastrømme af changerende farver og ekspressive markeringer, der kun lige holdes i skak af enkelte faste strukturer. I flere værker tager abstraktionen helt over og efterlader ingen genkendelige spor af verden, næsten som om vi ser ind i barndommens kalejdoskop, mens glasstykker rystes omkring og endnu ikke har fundet deres rette plads. Udstillingen viser nye malerier og et antal papirarbejder, der ligesom malerierne demonstrerer udvidelsen af Jonas Hvid Søndergaards formelle udtryk i retning af et friere abstrakt formsprog. Foto:Anders Sune Berg Jonas Hvid Søndergaard Gate 07. november - 22. december 2008 Bendixen contemporary art Carl Jacobsens Vej 20, opg. 20, 4. sal, 2500 Valby web site:www.bendixen-art.dk Tirsdag-fredag 12-17, lørdag 11-14 | Related:fra kopenhagen.dk: [11. maj 2010] [28. april 2010] [22. februar 2010] [25. november 2009] [29. juli 2009] [18. juni 2009] [11. februar 2009] [21. januar 2009] [14. januar 2009] [21. august 2008] [07. februar 2007] [11. oktober 2006] [07. august 2006] [06. august 2006] [14. marts 2006] [07. marts 2006] [10. december 2005] [15. maj 2005] | |||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | |||||||