John Kørner - KBH Kunsthal

John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.
John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.
John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.

John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.

John Kørner: 1ste udkast, 2005.

Kommentar til rapporten om Charlottenborg Udstillingsbygnings fremtid.

af John Kørner

Efter at have læst rapporten, virker den utrolig naiv.

Jag gad godt vide hvordan udvalgets forslag om en kommende bestyrelses opgave mht. at stramme kunstnersammenslutningerne og Charlottenborgfondens udstillinger op ved at skabe en standard og linie, skal kunne realiseres! Især når bestyrelsens forslag indebærer, at der i selv samme bestyrelse sidder repræsentanter fra bl.a. Charlottenborgfonden og sammenslutningerne. Umiddelbart lyder det meget demokratisk og fornuftigt. Demokrati passer bare ikke ind i kunst, som alle der beskæftiger sig med moderne kunst ved. Fortiden taget i betragtning burde der da også ringe nogle alarmklokker, idet der har været masser af problemer med tidligere bestyrelser og deres mangfoldige kabaler, der skulle gå op, netop fordi flere slags udstillinger skulle passe sammen i Charlottenborgs årlige program. Jeg har selv siddet i den sidste bestyrelse for en kort periode, og oplevelsen ved dette arbejde med at sammensætte et så varieret program var, at "Projektet" var dødsdømt på forhånd. Et så forskelligartet program skaber et forvirrende - og et ikke konstruktivt - billede af og profil for den enkelte udstillende kunstner og det enkelte publikum. Ingen kan være tjent med et rodet program.

Jeg mener, at kunstnersammenslutningernes og Charlottenborgfondens udstillinger, som f.eks. Grønningen, Corner, Forårsudstillingen og Efterårsudstillingen, har et stærkt forhold til publikum, kendt som københavnerbegivenheder, og de er om noget identisk med Charlottenborg Udstillingsbygning. Hvis der er stemning for en opstramning af Charlottenborgs udstillingsaktiviteter, hvilket jeg fornemmer ud fra rapporten, vil den eneste vej være at separere de forskellige aktiviteter og ikke fortsætte med at tro på, at den gamle model kan renoveres og dermed forblive en blandet landhandel. Det er ikke den eneste mulighed. Rapporten nævner blandt mange andre initiativer, at der kunne etableres en kunsthal i København. Selvfølgelig mangler København en kunsthal. Ideen er ikke ny, der er virkelig behov for en kunsthal med en uafhængig ledelse, og i mine øjne virker det oplagt at flytte alle de aktiviteter, der - som rapporten nævner - "ligger imellem kunsthal og kunstmuseum", over i en moderne kunsthal.

En sådan separation ville helt sikkert skabe bedre vilkår for et Charlottenborg som kunstnerstyret, et hus som ville kunne rumme alle nye intentioner, uformelle kunstudstillinger fra kunstnere og kunstgrupper, som ikke kræver en årelang tilrettelæggelse. Det ville - netop som udvalget prioriterer - blive et centrum, hvor kunstnere har en base hvor de kan arbejde ud fra: et kunstnernes hus. Et virkeligt potentiale af format, der netop ville samle mange aktiviteter. Jeg har svært ved at se initiativet ("international nutidskunst af højeste kvalitet"), altså et internationalt program med inviterede kunstnere fra bl.a. udlandet, i Charlottenborg - i den samme strukturelle blanding af udstillingsformer som eksisterer i dag og evt. i fremtiden.

John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.		John Kørner: 1ste udkast, 2005.